Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
brev
fodevare
vidste_du_at
Foto: Shutterstock

Gode råd til indkøb

Hvilke fødevarer indeholder meget mættet fedt?

Hvis madens indhold af mættede fedtsyrer er for højt, får det blodets indhold af kolesterol til at stige, og dermed øges risikoen for hjerte-kar-sygdom. Derfor anbefales vi, at begrænse indtaget af mættet fedt.

Mættet fedt kommer hovedsageligt fra mad, som stammer fra dyr. Dvs. fødevarer som:

  • kød, kødpålæg
  • mælk
  • mælkeprodukter fx fløde og creme fraiche
  • smør
  • ost
  • æg

Men også produkter som kokosolie indeholder meget mættet fedt. Læs mere om kokosolie længere nede på siden.

 

Kan jeg slet ikke spise smør, fløde eller fed ost?

Jo. Du kan godt spise smør, fløde, fed ost og kokosolie. Disse madvarer kan være med til at højne den kulinariske kvalitet i et måltid. Men brug dem når det er særlig vigtigt for smagen.

Læs mere om valg af ost under fødevarer til børn over to år

 

Skal jeg vælge en vare ud fra mængden af mættet fedt?

Næringsdeklarationen fortæller dig, hvor meget mættet fedt der er i varen. Alligevel kan det være vanskeligt at gennemskue, om den angivne mængde er tilpas i forhold til ens daglige kost eller ej, hvis man ikke har noget sammenligningsgrundlag. Derfor kan du gå efter fedtfattige varer, fordi der automatisk er mindre mættet fedt i.

Indkøbsguiden hjælper dig med at vurdere, hvor meget fedt der max anbefales at være i de forskellige madvarer.

 

Nøglehulsmærket

Vælger du ikke at læse næringsdeklarationen, kan du altid kigge efter nøglehulsmærket. Mærket viser dig vej til varer med bl.a. mindre mættet fedt.

 

Hvad er det sundeste fedtstof jeg kan spise?

Som tommelfingerregel er oliven- og rapsolie de sundeste fedtstoffer du kan bruge. Dette skyldes at fedtsyresammensætningen i disse olier er god. Olierne består nemlig primært af det umættede fedt, populært kaldet det sunde fedt. Over halvdelen (63 %) af fedtsyrerne i rapsolien udgøres af enkeltumættede fedtsyrer, som har en særlig positiv effekt på det gode HDL-kolesterol (Kilde: Hjerteforeningen).

Herudover indeholder rapsolie den vigtige flerumættede fedtsyre omega-3-ALA (alfalinolensyre). Denne omega-3-fedtsyre er vigtig, fordi kroppen ikke selv kan danne den. Vi skal derfor have den gennem den mad, vi spiser, og derfor kaldes den en essentiel fedtsyre. ALA er samtidig interessant, fordi kroppen i begrænset omfang kan omdanne den til de andre omega-3-fedtsyrer, som man typisk får fra fede fisk (Kilde: Altomkost.dk)

 

Læs også artiklen “Sådan vælger du olie, som er bedst for dig og det, du skal bruge den til”

 

Er kokosolie og palmeolie sundt?

Kokosolie/kokosfedt har igennem årene fået et ry som en sund fødevare. Set ud fra et sundhedmæssigt perspektivt, kan der sættes spørgsmålstegn ved dette, idet kokosolie/kokosfedt indeholder store mængder mættet fedt, nemlig 92%. Kokosolie indeholder dermed mere mættet fedt end almindeligt smør, som indeholder 70% mættet fedt.

Der findes forskellige typer af mættet fedt og det er ikke alle typer, som øger kolesteroltallet. Men kokosfedt indeholder store mængder af laurinsyre og myristinsyre, som begge er fedtsyrer, der hæver kolesterolet i blodet. Desuden indeholder kokosfedt nogle såkaldte mellemkædede fedtsyrer, som også har vist sig at have en kolesterolhævende virkning (Kilde: Altomkost.dk).

Det betyder, at kokosfedt har nogenlunde samme virkning som smør på blodets kolesterol, hvilket ikke er optimalt for dig. Kokosfedt hører derfor til den type fedt, som Fødevarestyrelsen anbefaler at vi især skal spare på (Kilde: Altomkost.dk).

Palmeolie indeholder omkring samme mængde mættet fedt som smør. Andre vegetabilske olier indeholder langt mindre mættet fedt end palme- og kokosolie.

 

Skift de hårde fedtstoffer ud med de bløde

Smør og hårde margariner indeholder meget mættet fedt, og de kan derfor med fordel udskiftes med de bløde fedtstoffer, som indeholder mindre mættet fedt såsom:

  • Planteolier (olivenolie, rapsolie, solsikkeolie, vindruekerneolie m.m.)
  • Flydende margariner (husk, at de dyreste ikke altid er de bedste. Sammenlign produkternes indhold af mættet fedt, ved at se på næringsdeklarationen)

 

Er nogle typer olier bedre at stege i end andre?

Du kan sagtens stege i alle slags olier. Det vigtigste er, at olien ikke bliver for varm, da den derved kan danne skadelige stoffer. Det er vigtigt at understrege, at myten om, at der kan dannes transfedt ved at varme olien op ved stegning i almindelige husholdninger, ikke er sand. (Kilde:Altomkost.dk)

 

Alternativer til smør på brødet

Smør og blandingsprodukter som Kærgården, Bakkedal m.fl. indeholder meget mættet fedt. Ønsker du at begrænse indtaget af mættet fedt, kan du bytte noget af smørret ud med alternativer, der indeholder mindre mættet fedt. Du skal dog være opmærksom på, at mange af nedenstående varianter kan have et højt totalt fedtindhold, sukkerindhold og saltindhold:

  • Plantemargariner (primært sunde fedtstoffer og ca. halvt så meget fedt som smør)
  • Mayonnaise (primært sunde fedtstoffer, men højt total fedtindhold)
  • Sennep (vælger du den søde sennep, så vær opmærksom på et højt sukkerindhold)
  • Pesto (primært sunde fedtstoffer, men højt total fedtindhold og ofte højt saltindhold)
  • Smøreost naturel (jo fedtfattigere den er, jo mindre mættet fedt)
  • Smøreost med krydderurter  (jo fedtfattigere den er, jo mindre mættet fedt)
  • Avocado (Sunde fedtstoffer, men højt total fedtindhold)

 

Hvad hvis jeg ikke ønsker at købe fedtfattig mad?

Ønsker man at spise mindre mættet fedt, skal man som sagt gå efter den fedtfattige variant af kød, mælk, ost og mælkeprodukter. Dog ønsker mange ikke at købe fedtfattig mad. Det kan være fordi de synes, det er for dyrt, har mindre smag, flere tilsætningsstoffer og kunstige sødestoffer, eller andet.

Hvis du er én af dem, der ikke er tilhænger af de fedtfattige produkter, kan du i stedet overveje følgende:

  • At begrænse mængden af fedtholdig mad, fx. mindre portioner.
  • At mindske hyppigheden for hvor tit du spiser mad med mættet fedt.
  • At vurdére din daglige mad som helhed, i stedet for kun at have fokus på en enkelt fødevare eller fødevaregruppe.