Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
brev
fodevare
vidste_du_at
forskellige typer salt
Foto: Shutterstock

Gode råd til indkøb – Salt 

Læs her, hvordan du skal vurdere saltindholdet i dine varer, da der er forskel på, hvor meget salt et produkt må indeholde, alt efter hvilken type vare det er. I stedet for at kigge på saltindholdet i alle dine varer, kan du også blot handle efter Nøglehulsmærket, men som vi fortæller dig her, så kan det stadig være en god idé at forholde dig til saltet i dine varer.

Se også, hvilke fødevarer som du skal være særlig opmærksom på, ofte indeholder meget skjult salt.

 

Find saltet på næringsdeklarationen

Som sagt, så kommer størsteparten, dvs. 80% af alt det salt som vi får hver dag, fra forarbejdede produkter. Derfor er der meget at hente ved at se på saltindholdet i dine varer. Næringsdeklarationen er din bedste ven, da det skal være oplyst, hvor meget salt varen indeholder. Se her på denne pakke hamburgerryg.

Men for at kunne vurdere det oplyste saltindhold som fx her 2,5 g, så skal du jo vide, hvad retningslinjerne for salt i en given fødevare er. Fødevarestyrelsen har lavet retningslinjerne for et maksimalt saltindhold i nogle fødevaregrupper såsom brød, ost, færdigretter, kød- og fiskeprodukter og morgenmadsprodukter. Du kan se anbefalingerne for salt i de forskellige fødevaregrupper i indkøbsguiden.

 

Nøglehulsmærket kan være en hjælp for dig 

Kigger du ikke på næringsdeklarationen, kan du altid kigge efter Nøglehulsmærket. Salt indgår sammen med fedt, sukker, kostfibre og fuldkorn som et eller flere af de krav, produkter med Nøglehullet skal leve op til.

Det er primært fødevaregrupper såsom brød, ost, færdigretter, kød- og fiskeprodukter og morgenmadsprodukter, hvor der er opsat en maksgrænse for saltindhold. Maksgrænsen for salt er ikke den samme i de forskellige fødevaregrupper.

Det er ikke relevant at have krav til salt i kategorierne mælk, syrnede mælkeprodukter, frugt, grønt, korn og mel samt fersk kød og fisk, da disse fødevaregrupper ikke tilsættes salt (Kilde: Altomkost.dk).

 

Nøglehulsmærket varer kan stadig indeholde meget salt

Du skal dog være obs på, at mange nøglehulsmærkede varer stadig kan have et højt indhold af salt på trods af Nøglehulsmærket. Det skyldes, at Nøglehulsmærket ikke decideret viser dig vejen til fødevarer med lidt salt, men viser dig vej til varer med mindre salt end de traditionelle varer. Sagt på en anden måde, så indeholder varer som fx kødpålæg generelt meget salt. Kriteriet for at kødpålæg kan få Nøglehulsmærket er, at saltindholdet maks. er 2,5 g pr. 100 g. (Kilde: Altomkost.dk)

Se eksemplet på hamburgerryg, som er nøglehulsmærket.

 

2,5 g salt pr. 100g er ud fra et sundhedsmæssigt syn, både for børn og voksne, stadig et meget højt indhold, men det er langt mindre end i mange traditionelle kødpålæg fx spegepølse, som nemt kan have et saltindhold på over 4 g pr. 100 g.

Så husk at Nøglehullet viser dig den “sundeste” vare inden for en bestemt kategori fx kødpålæg eller morgenmad og ikke de sundeste fødevarer

Læs også “Guide: 8 fødevarermærker, som er gode for dig at kende”

 

Vær også opmærksom på saltindholdet i vegetariske produkter

Udvalget af vegetariske produkter, som kan bruges som alternativ til kød og kødprodukter, bliver større og større. Man kan let få tanken, at vegetariske produkter udelukkende er sunde. Men man skal huske på, at mange vegetariske produkter såsom “Hakket vegge” eller vegetarpålæg også er forarbejdede fødevarer, og forarbejdede fødevarer er ofte lig med tilsætning af store mængder salt. Se eksempel her på vegetarisk pålæg

Som du kan se, så er saltindholdet her 2,5 g salt pr. 100g, hvilket er fuldstændig den samme mængde salt, som i en pakke hamburgerryg. Anbefalingen for salt i vegetarisk pålæg, pølser og postejer er 1,0 g salt pr 100 g (Kilde: Fødevarestyrelsen, “Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på Fødevarer m.v“)

Læs også ugens fokusvare Naturli´hakket 

 

Forarbejde fødevarer bidrager med mest salt

Som du kunne se i eksemplet ovenover, så kommer størsteparten, dvs. 80% af alt det salt, som vi får hver dag, fra forarbejdede produkter. Derfor kan du begrænse dit saltindtag ved at kigge efter saltindholdet i dine madvarer. Her kan du se, hvilke madvarer du skal være særlig opmærksom på, da de ofte bidrager med meget salt til det daglige saltindtag:

  • Kødpålæg og pølser
  • Røgvarer som bacon, røget laks, røget makrel m.m.
  • Ost
  • Leverpostej
  • Brød
  • Færdigretter fx supper, tærte- og pizzadej, lasagnemix, pizza m.m.
  • Morgenmadsprodukter (fx cornflakes)
  • Fastfood

 

Ferske fødevarer indeholder mindst salt

Fødevarestyrelsen anbefaler, som sagt, at vi skærer ned på mængden af de forarbejdede fødevarer til fordel for de ferske fødevarer, da de ikke er tilsat salt. Det er fødevarer som fersk kød, fersk fjerkræ, fersk fisk og skaldyr, æg, olie, frisk og/eller frossen frugt og grøntsager, kartofler og bælgfrugter.

Husk at der med fersk ikke menes kød tilsat lage fx kylling tilsat lage eller rejer, kød eller fisk i marinade – dette er også forarbejdede fødevarer

 

Er noget salt bedre end andet salt?

Sundhedsmæssigt, så er alt er salt, og salt er ikke sundere, fordi det er groft eller stammer fra havet. Selvom havsalt indeholder lidt mindre natrium, altså det skadelige grundstof i salt, end almindeligt køkkensalt, er det så lidt, at det ikke har nogen betydning for din sundhed. Det samme gælder for sydesalt. Nogle vil dog hævde, at havsalt og sydesalt smager af mere, og derfor spiser mindre af det. På den måde begrænses mængden.

 

Og hvad med urtesalt?

“Økologisk urtesalt med en liflig duft og smag af Provence”. Det må da være sundt. Måske for ganen, men kigger man nærmere på produkterne, indeholder de fleste af dem mellem 80-95% salt – ofte havsalt. Det betyder rent sundhedsmæssigt, at urtesalt er lige så dårligt for helbredet som alm. bordsalt og havsalt. Du kan altid se på ingredienslisten, om produktet primært indeholder alm. salt eller havsalt. Ofte står det i procent, eller først i ingredienslisten.

Så køb ikke urtesalt for sundhedens skyld, men fordi du synes, det smager godt.

 

Er det en fordel at bruge salterstatning?

Teoretisk set vil man få lidt mindre (natriumkloridindtagelse), hvis du erstatter alt husholdningssalt med “salterstattere”. Det er produkter, hvor op til halvdelen af natriumindholdet er erstattet primært med kaliumklorid. Et eksempel er produktet Seltin.

Det er usikkert, om man bruger mere salterstatter end almindelig salt, idet salterstattere smager af mindre. (Kilde: Altomkost.dk). Men er man opmærksom på mængden, så kan det sundhedsmæssigt være en fordel.