Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages
brev
fodevare
vidste_du_at

 

Hvad betyder kostrådet?

Kød indeholder proteiner, mineraler og jern, som kroppen har brug for. Når du vælger det magre kød, frem for kød med højt fedtindhold, så får du de gode næringsstoffer fra kødet uden at få for meget fedt eller for meget af det mættede fedt.

 

Hvad er baggrunden for kostrådet?

Magert kød indeholder i sagens natur mindre fedt end fedtholdigt kød, og baggrunden for at anbefale det magre frem for det fede skyldes to ting:

  1. Fedtfattig mad giver kroppen færre kalorier, og det er på den måde nemmere at opretholde eller opnå en normalvægt.
  2. Magert kød indeholder mindre mættet fedt. Mættet fedt kan være med til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

 

Kostrådets vigtige skjulte budskab

Læser man mere end bare overskriften på kostrådet, så er budskabet også, at vi skal:

  • Skære ned på forbruget af rødt.
  • Skære ned på forbruget af forarbejdet kød.

At kødet er rødt, handler ikke om, hvorvidt det er gennemstegt eller ej. Ved rødt kød forstås kød fra okse, kalv, lam og gris. Men rødt kød dækker også over kød fra f.eks. hest og ged.

Forarbejdet kød dækker over pølser, pålæg & bacon. Det vil sige produkter, som er røgede, saltede og konserveret med nitrit. Udover bacon og pølser er det f.eks. også skinke, hamburgerryg, spegepølse og andet kødpålæg, kyllingenuggets, leverpostej, men også marineret kød såsom kyllingebryster. Se en detaljeret liste fra Kræftens bekæmpelse her

 

Forarbejdet kød øger din risiko for visse kræftformer

Allerede i 2007 frarådede American Institute for Cancer Research i deres rapport ethvert indtag af forarbejdet kød grundet den forøgede kræftrisiko. Derfor er Kræftens bekæmpelse også meget konsekvente i deres anbefalinger idet de anbefaler, at vi begrænser indtaget af forarbejdet kød til et absolut minimum eksempelvis kun ved særlige lejligheder eller helt undgår denne type kød. 

12 pct. af alle tilfælde af tyk- og endetarmskræft kan forebygges ved at undgå forarbejdede kød- og fjerkræprodukter. Tyk- og endetarmskræft rammer i alt 5.000 danskere om året (Kilde:cancer.dk)

Deres anbefaling skyldes også en viden om, at ud over kræft, så øger det forarbejdede kød også risikoen for hjertesygdomme og type-2 diabetes, hvilket er yderligere argumenter for at undgå det. (Kilde: Cancer.dk.)

Anbefalingen lyder: “Vælg magert kød og kødpålæg”. Længere nede i kostrådet står der følgende: “Der er en sammenhæng mellem udvikling af nogle typer af kræft og det at spise meget rødt kød og især forarbejdet kød. Undgå derfor at spise for meget rødt kød og forarbejdet kød”.

 

Hvor meget forarbejdet kød bør man maximalt spise?

Definitionen på “hvor meget” meget forarbejdet kød er, står der ikke noget konkret om i rådet. Men kigger man rundt på Fødevarestyrelsens hjemmeside “Altomkost.dk”, bliver det et enkelt sted konkretiseret til, at der er tale om en anbefaling på maks. 1-2 stykker kødpålæg om dagen. Her står der:

“Du kan naturligvis sagtens spise kødpålæg, så længe du husker at begrænse dit indtag. En til to skiver om dagen er passende.” Læs mere her

Man kan dog diskutere, hvorvidt ordlyden og den manglende begrundelse på, hvorfor pålæg bør begrænses, efterlader folk med et indtryk af, hvor afgørende dette råd kan være i forhold til at forebygge forskellige kræftformer.

 

Hvorfor øger kød risikoen for kræft?

Hvad det er i kødet, som øger risikoen for kræft, ved man ikke helt med sikkerhed. Men det er sandsynligvis en kombination af det jern, der findes i kødet, stoffer som tilsættes (nitrit) samt kræftfremkaldende stoffer, der først dannes i kødet, når det bliver røget, grillet eller stegt (Kilde:Cancer.dk)

 

Hvor meget anbefales man max at spise?  

På trods af en sammenhæng mellem rødt kød og kræft, så er rådet om begrænsningen af rødt kød ikke et råd for sig selv, men blot et underpunkt i kostrådet “Vælg magert kød og kødpålæg”. Læser man kostrådet nøje, så vil man se, at anbefalingen lyder sådan her:

“Spis højst 500 gram tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin.” Det svarer til to- til tre middage om ugen (Kilde: Altomkost).


Projektlederen for Fødevarestyrelsens kostråd Trine Enevold Grønlund udtalte i 2015 i et interview således: “For danskerne vil det med al sandsynlighed ikke give mening, hvis man sagde, at røde kødtyper skulle udgå helt af kosten. “ Det var begrundelsen for, at Fødevarestyrelsen ikke har valgt at fjerne det røde kød fra anbefalingerne.

 

Mindre kød i kurven er også mere klimavenligt

Begrænser vi os til kun at spise rødt kød, dvs. okse-, kalve-, svine- og lammekød, to- tre gange om ugen som anbefalet, så forebygger vi ikke blot sygdomme som kræft, men vi belaster også klimaet mindre. Okse- og lammekød ligger nemlig sammen med gul ost, oppe i toppen af klimapyramiden. Bytter du endda noget af dit okse og lammekød ud med danske rodfrugter eller bælgfrugter, så er gevinsten stor. Tørrede bønner, ærter (kikærter, flækærter m.m.), linser og andre bælgfrugter har nemlig en klimabelastning, som er næsten 50 gange lavere end oksekød. (Kilde: Tænk.dk)

Læs også Guide: Sådan spiser du mere klimavenligt