Foto: Shutterstock.dk

Mælk og surmælksprodukter

Et kig i køledisken viser et meget stort udbud af forskellige mælkeprodukter lige fra skummetmælk til piskefløde og fra surmælksprodukter med frugt til cremefraiche.

Fødevarestyrelsen har lavet retningslinjer for, hvor meget fedt, sukker og salt der max bør være i mælk og mælkeprodukter, som vi bruger til dagligt.

Disse anbefalinger kan du læse om her, hvor du også får tips til, hvilke surmælksprodukter som er bedst at vælge, når du skal lave dressing eller sovs, og hvilke former for madlavningsfløde man kan bruge som alternativ til piskefløden i hverdagen.

Hvilke typer af mælk og surmælksprodukter skal jeg vælge?

Når du står og skal vælge mælk, som enten bruges som drikkemælk eller i den daglige madlavning, og surmælksprodukt, som udgør en stor del af måltidet fx som morgenmad eller mellemmåltid, så anbefales det som sagt, at du går efter de fedtfattige mælk og mælkeprodukter. Du kan her se, hvor meget fedt, der anbefales at være i mælk og mælkeprodukter.

Mælk: Maks. 0,7 g fedt pr. 100 g såsom skummetmælk, minimælk eller kærnemælk

Surmælksprodukt: Maks. 1,5 g fedt og 4 g sukker pr. 100 g såsom ylette, let eller skummetmælksyoghurt, A-38 1,5 %, Cultura, skyr – alle i naturel udgaver

Læs også “Guide: Hvilket syrnet mælkeprodukt skal jeg vælge?”

Vær opmærksom på det skjulte sukker i surmælksprodukter

Når du skal vælge et surmælksprodukt, som du gerne vil bruge som et hoved- eller mellemmåltid, anbefales det som udgangspunkt, at du vælger natureludgaverne og så evt. søder med frisk frugt. Anbefalingen skyldes, at mange surmælksprodukter med frugt såsom skyr og yoghurt ofte indeholder meget tilsat sukker.

Men kan du godt lide yoghurt eller skyr med frugt, så kig efter sukkerindholdet. Det står altid lige nedenunder kulhydrat “Heraf sukkerarter”. Se her

Den anbefalede mængde er som sagt 4 g sukker pr. 100 g.

Husk også at se på sukkerindholdet, hvis du køber skyr eller yoghurt med vanilje, da det ofte indeholder meget tilsat sukker. Se her

Læs også ugens fokusvare Skyr med blåbær fra Løgismose

Alternativt så kan man vælge yoghurt eller skyr med frugt eller vanilje, hvor der er brugt kunstige sødestoffer såsom aspartam eller stevia. Det er sødestoffer, som modsat sukker giver meget sødme men ingen eller meget få kalorier. Det skal stå i ingredienslisten, hvis der kunstigt sødestoffer i produktet. Se her

Som du måske har lagt mærke til, så lever produktet her ernæringsmæssigt op til kriterierne for Nøglehulsmærket, men produktet har ikke mærket. Det skyldes, at produkter med Nøglehulsmærket ikke må indeholde kunstige sødestoffer

Økologiske produkter må ikke indeholde kunstigt sukker

Udfordringen opstår først, hvis du gerne vil have et økologisk surmælksprodukt med frugt, som holder sig under 4 g sukker pr. 100 g. Det er en vanskelig opgave, idet økologiske produkter ikke må indeholder kunstige sødestoffer. Så her må man gøre op med sig selv, hvad der er det vigtigste for en, få kalorier eller økologi?

Surmælksprodukter til dressing, dip og sovs

Som sagt, anbefales det at vælge mælkeprodukter med maks. 1,5 g fedt pr. 100 g. Retningslinjen giver sundhedsmæssigt god mening, når der er tale om et produkt, som udgør en større mængde ved et hovedmåltid såsom yoghurt til morgenmad. Men når det kommer til, at man skal vælge et produkt, som man skal bruge til fx dressing, dip, kolde cremer, kolde sovse og desserter, så mener jeg, at man sagtens kan argumentere for at anvende retningslinjerne for købesovse og –dressinger, som lyder på maks. 5 g fedt pr. 100 g.

Traditionelt så ville man nok vælge en cremefraiche 38 %, som indeholder 38 g fedt pr. 100 g. Alternativt kunne man altså gå efter produkter, som indeholder maks. 5 g fedt pr. 100 g. Det kunne være produkter såsom:

Græsk yoghurt 2 % – findes i både ikkeøkologiske og økologiske udgaver
Skyr naturel – findes i både ikkeøkologiske og økologiske udgaver
Kvark og fromage fraiche
Cremefraiche 5 % fra Arla (Føtex, Netto og Bilka)

Mangler økologiske fedtfattige alternativer til creme fraiche 38 %

Ønsker man et fedtfattigt produkt, som ligger smags- og konsistensmæssigt så tæt på cremefraiche som muligt, så giver det god mening at gå efter en decideret fedtfattig cremefraiche. Vælger du fx en skyr eller kvark, så vil du nok opleve en for stor forskel i smag og konsistens. Men er det vigtigt for dig, at dit produkt er økologisk, så er udvalget ikke så stort inden for fedtfattig cremefraiche.

Der findes ikke pt. nogen cremefraiche, som indeholder maks. 5 % fedt og er økologisk. Det tætteste vi kommer er 9 %. Det er eksempler som disse:

Creme frisk fra Naturmælk (Føtex, Netto, Bilka og Nemlig.com)
Cremefraiche fra Arla (Føtex, Bilka og Nemlig.com)
Cremefraiche fra Thise (Coop butikker fx Brugsen og Irma)

Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, så sparer man stadig sin krop for en stor mængde mættet fedt, hvis man vælger cremefraiche 9 % fremfor cremefraiche 38 %.

Så er dyrevelfærd og miljø vigtige værdier for dig samtidig med, at du gerne vil begrænse dit indtag af mættet fedt, så vælg økologisk cremefraiche 9 %.

Man kan jo stadig sagtens vælge den fede cremefraiche eller piskefløde ved festlige lejligheder, da det sundhedsmæssigt har den største betydning, hvad du gør i det daglige, og ikke, hvad du gør en sjælden gang imellem.

Pas på med fedtfattige surmælksprodukter i varme retter

Det er kun cremefraiche med 38 % fedt, der egner sig til at blive varmet op. De fedtfattige alternativer såsom creme fraiche 5-9%, skyr, ymer, kvark og yoghurt naturel kan nemlig skille. Det kan dog løses ved at røre hvedemel eller majsstivelse i det fedtfattige kolde surmælksprodukt fx cremefraiche eller kvark og bruge den som jævner. Men husk det kun må koge med i kort tid (Kilde: Thise.dk og Karolines køkken.dk).

På denne måde kan du godt bruge fedtfattige surmælksprodukter i sovse og gryderetter.

Fløde kontra madlavningsfløde

Fløde er et af de fedtholdige mejeriprodukter, som vi anbefales at begrænse i det daglige. Fløde indeholder nemlig 38 g fedt pr. 100 g.

Har du brug for et alternativ til fløde, som du kan bruge i den daglige madlavning, så kan madlavningsfløde være en løsning. Fødevarestyrelsen anbefaler at vi går efter madlavningsfløde med max 5 g fedt pr. 100 g. I øjeblikket findes der ikke så mange produkter, som lever op til denne anbefaling. Men her er to eksempler:

Oma madfløde 4% (Copps butikker fx Brugsen, Kvickly, fakta og Irma)

Cheasy madfløde 4% (Føtex og Bilka)

Men er det vigtigt for dig, at dit produkt er økologisk, så er udvalget ikke så stort inden for fedtfattig madlavningsfløde.

Der findes ikke pt. nogen madlavningsfløde, som indeholder maks. 5 % fedt og er økologisk.

Plantebaserede flødealternativer

Hvis du ikke ønsker at spise fløde lavet på komælk, så findes der også plantebasserede flødealternativer fx sojafløde fra Naturli´og cremefine bønnebasserede flødealternativ fra Cremefine . Dog ligger fedtindholdet på mange af dem ligger på 15-17 g fedt pr. 100 g, hvilket er over den anbefalede mængde på 5 g fedt pr 100g men stadig langt under det halve af en almindelig piskefløde. Disse produkter er naturligt laktosefri.