Foto: Shutterstock

Ost

Der findes jo et utal af forskellige typer af ost, som adskiller sig fra hinanden i både konsistens, smag, form, lagring, oprindelse og historie. Overordnet set kan ost inddeles i tre typer:

faste og halvfaste gule oste (skæreoste)
skimmeloste
umodne og friske oste

Du kan få gode råd til indkøb af de forskellige typer af ost her

Hvad skal jeg kigge efter, når jeg skal vælge skæreost?

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi primært vælger en fedtfattig ost. Ud over fedtindholdet anbefales vi også at vælge en ost med et lavt saltindhold. Lavt fedt- og saltindhold defineres som:

Max 17 g fedt pr. 100 g svarende til 30 +
Max 1,6 g salt pr. 100 g

Læs også artiklen “Sådan skal du forstå + og % betegnelsen på din ost”

Skæreost er ikke så usundt, som man før har troet

Som klinisk diætist har jeg ofte siddet overfor mennesker, der har været topmotiverede for en kostændring, hvis blot den ikke indebar, at de skulle “give afkald på” deres 45+ eller danablu. Og her har jeg så kunnet berolige dem med, at det behøver de heller ikke, hvis ændringen primært er ønske om forebyggelse af forhøjet kolesterol.

For selvom kostrådet lyder, at vi skal begrænse mættet fedt, herunder fed ost, fordi det øger kolesteroltallet, så mener lektor og ph.d. Tine Tholstrup, at rådet er unuanceret. Tine Tholstrup er nu pensioneret, men har arbejdet som forsker i mættet fedt i Afdelingen for Bioaktive Fødevarer og Sundhed ved Københavns Universitet. Hun fortæller til Fødevareguiden, at hun blandt andet har været med til at lave et studie i 2011, som viste, at selv et højt indtag af fast ost (såkaldt 45+) hos mennesker, som er normalvægtige og ikke har forhøjet kolesterol, ikke hæver LDL (det dårlige kolesterol) og total kolesterol. Studiet er senere blevet bekræftet af flere studier, som viste det samme.

Så er du glad for fed ost, ser det umiddelbart ud til, at det kun er, hvis du bekymrer dig om din vægt, at det giver mening at tænke over mængden af ost og fedtindholdet, da ost bidrager med mange kalorier.

Skæreost indeholder ti gange så meget salt som smøreost

Selvom ost er en rigtig god kilde til kalk, så bidrager ost også med meget salt, hvilket sundhedsmæssigt ikke er sundt. Alle slags ost er gode kalkkilder, men deres indhold af salt varierer meget.

Se eksempel her fra Fødevarestyrelsen

Summa summarum så får du 1/10 af saltmængden, hvis du vælger smøreost frem for skiveost.

Skæreost har en høj klimabelastning

Skæreost har et klimaaftryk på ca. 12 kg CO2-ækvivalenter pr. kg råvare. Sammenlignet med andre mælkeprodukter er klimaaftrykket fra netop skæreost meget større. Grunden til dette er, at det kræver meget mere mælk at producere en skæreost sammenlignet med for eksempel en friskost. Jo fastere osten er, desto mere mælk skal man bruge, og desto højere er klimaaftrykket.

Udover at der skal bruges mere mælk til at producere skæreost, er denne type ost også længere undervejs. Fast ost bliver lagret i mange uger, og dette kræver store mængder strøm. Derfor, jo længere osten har lagret, desto højere er klimaaftrykket (kilde Concito og madpyramiden.dk).

Du kan derfor gøre en klimamæssig forskel ved at spare på skæreosten og vælge de friske varianter i stedet for. Se nedenfor

Hvad er friskost?

Friskost er en fællesbetegnelse for oste, der hverken presses eller lagres. De kan altså spises umiddelbart efter, de er fremstillet.

Friskost er dermed typer som hytteost, flødeost, smelteost, hvid ost i saltlage (fx feta) rygeost, mascarpone, kvark og fromage frais (kilde: Arla.dk. og landbrug og fødevarer).

Læs mere om, hvordan de forskellige friskoste produceres på Landbrug og Fødevares hjemmeside

Hvad skal jeg kigge efter, når jeg skal vælge friskost?

Anbefalingen fra Fødevarestyrelsen lyder på, at vi vælger en friskost, som indeholder lidt fedt og salt. Helt konkret betyder det:

Max 5 g fedt pr. 100 g svarende til 30+
Max 0,9 g salt pr. 100 g

Friskost belaster klimaet mindre end skæreost

Et klimamæssigt bedre alternativ til skæreost er friskost som fx smøreost, hytteost el. rygeost.

Friskost har nemlig et klimaaftryk på lidt under 3 kg CO2-ækvivalenter pr. kg råvare. Det er således et godt alternativ til faste skæreoste, som generelt har et klimaaftryk på 12 kg CO2-ækvivalenter pr. kg råvare. (kilde Concito og madpyramiden.dk).

Hvad er skimmelost?

Omfatter både blå-, hvid-, blåhvidskimmel- og rødkitskimmeloste, der smagsmæssigt dækker både milde og meget kraftigt smagende ostetyper. Skimmelost er ost, der er blevet podet med skimmel, som fremmer modningsprocessen og er årsagen til, at skimmelost kan være meget stærk.

Skimmelost har et højt fedtindhold

Skimmelost har generelt et højt fedtindhold svarende til det, vi kalder en 60+ og 70+-ost, dvs. 32-39 g fedt pr. 100 g. Det er dobbelt så meget, som Fødevarestyrelsen anbefaler. De anbefaler nemlig, at vi vælger ost svarende til en 30+–ost med ca. 17 g fedt pr. 100 g.

Bør jeg så fravælge skimmelost?

Nej, som udgangspunkt bør man ikke fravælge fødevarer, som man godt kan lide, fordi man tænker, de er usunde. Man kan nemlig ikke sige, at en fødevare er sund eller usund. Alt afhænger nemlig af, hvordan din øvrige mad ser ud, og hvor ofte du spiser skimmelost. Så er din mad generelt fedtfattig, så kan skimmelost jo være helt fin. Spiser du generelt mad med et højt fedtindhold, ja så kan det måske give god mening at begrænse mængden af skimmelost, så det ikke er hver dag.

Og så er skimmelost jo en fremragende smagsgiver til mad. Især hvis man generelt laver fedtfattige retter, så kan skimmelost være med til at løfte en lidt “tam” ret op til et højere gastronomisk niveau.

Ikke alle skimmeloste er lige stærke

Skimmelost er nok sådan en madvare, som skiller vandene – enten synes man, at det smager fantastisk, eller også bryder man sig virkelig ikke om det. Hvis du hører til dem, der virkelig ikke bryder dig om skimmelost, så kan det være fordi, du har smagt en, som var meget kraftig i smagen. Skimmeloste er nemlig ifølge Arla meget forskellige i deres styrke. Se her, hvad Arla skriver på deres hjemmeside