Foto: Shutterstock
Mononatriumglutamat (MSG) E-621
Mononatriumglutaminat (MSG), også kaldet “det tredje krydderi”, anvendes i fødevarer som smagsforstærker. Smagsforstærkere forbindes sjældent med allergier eller overfølsomhed, men mononatriumglutaminat (MSG) kan fremkalde hovedpine, trykken for brystet og kvalme hos nogle mennesker.
Symptomerne kaldes samlet for “det kinesiske restaurantsyndrom”, fordi de blev beskrevet første gang hos mennesker, der havde spist på en kinesisk restaurant (Kilde: Fødevarestyrelsen.dk)
MSG må tilsættes alle forarbejdede fødevarer, men findes primært i:
- Kødprodukter fx spegepølse
- Bouillonterninger
- Dressinger
- Sovse
- Pålægssalater fx hønsesalat, krabbesalat m.m.
- Færdige middagsretter fx gule ærter, forloren skildpadde m.m.
- Snacks fx chips
Når Fødevareguiden har kigget på fødevarer i ovenstående produktgrupper, så er det umiddelbart i produktgruppen “chips”, at man kan finde en del produkter, som er tilsat mononatriumglutaminat (MSG).
Et eksempel er disse ostepops.
Foto: Fødevareguiden. Chips er en af de fødevarer som ofte er tilsat smagsforstærkeren Mononatriumglutaminat (MSG)
Vil du gerne undgå stoffet, så kig på de chips, du køber. Det er primært de chips, som skal forstærke umamismagen fra fx kød eller ost.