Hvordan vurderer jeg energi- og næringsindholdet?

Er 1,5 g salt meget i fiskefrikadeller? Eller hvad med 158 kcal – er det meget?

Informationerne på næringsdeklarationen kan meget let skabe forvirring, hvis man ikke ved, hvad man skal holde dem op imod. I værste fald så kan misfortolkning gøre at vi enten får varer med hjem, som ikke matcher vores behov og kriterier eller at vi lader varer blive på hylden, som gør.

Du kan vælge at vurdere varens energi- og næringsindhold ud fra:

  • Anbefalingerne for voksnes daglige indtag af energi, fedt, kulhydrat, protein og salt
  • Anbefalingerne for fedt, salt, sukker og fiber i de forskellige varer

De daglige anbefalinger for energi, fedt, kulhydrat, protein og salt
Nedenfor kan du se, hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne at indtage dagligt af energi, fedt, kulhydrat, protein og salt:

(Det kan være at dette skal sættes ind i et skema for at gøre det mere spiseligt)

  • Energibehov: ca. 2000 kcal pr. dag for kvinder, og ca. 2500 kcal pr. dag for mænd
  • Fedt: Højst 32% af din energi skal komme fra fedt (ca. 70 g dagligt)
  • Kulhydrat: Mellem 50 og 60% af din energi skal komme fra kulhydrater (ca. 260 g dagligt)
  • Protein: Mellem 10 og 20% af din energi skal komme fra protein (ca. 50 g dagligt)
  • Kostfibre: 25 g for kvinder og 35 g for mænd
  • Sukker: 55 g for kvinder og 70 g for mænd
  • Salt: 5-6 g

kilde: tænkogtest.dk, altomkost.dk

Anbefalingerne for fedt, salt, sukker og fiber i de forskellige varer
Du kan også vælge at vurdere din vare ud fra anbefalingerne for, hvor meget fedt, sukker, kostfibre og salt man anbefaler i de forskellige madvarer. Anbefalingerne finder du i indkøbsguiden, som du let kan have ved hånden i supermarkedet. Guiden tager højde for, om madvaren er til voksne eller børn. Få indkøbsguiden her (indsæt det lille ikon med indkøbsvognen)