Proteinindholdet – skal jeg forholde mig til det?
Protein er kroppens byggesten, og derfor er de vigtige at få igennem maden. Protein i vores madvarer stammer primært fra kød, fisk, skaldyr, fjerkræ, æg, mælk, ost, gryn, tørrede bønner og linser. Læs mere om protein her (link her til bjælken “Hvad indeholder mine fødevarer” under afsnittet “De energigivende stoffer” og afsnittet “Protein”)
Hvem kan have glæde af have fokus på proteinindholdet?
- Det er generelt ikke nødvendigt for raske voksne
- De som ønsker at tabe sig eller holde vægten
- Dem som dyrker hård og daglig træning
- Hvis du køber mælkeprodukter til børn under to år (De skal ikke have proteinrige mælkeprodukter. Læs mere her) (Link her til bjælken “Fødevare og sundhed-børn” afsnit “Proteinholdige mælkeprodukter”
Danskere spiser i gennemsnit langt mere protein, end vi har brug for. Spiser du mad hvor kød, fisk, skaldyr, fjerkræ, æg, mælk, ost, gryn, tørrede bønner og linser indgår, så får du generelt protein nok, og dermed er det ikke nødvendigt at have fokus på mængden af protein i dine varer.
Ved hård og daglig trænes menes dig, der fx. gerne vil opbygge større muskler, og styrketræner dagligt. Det kan også være dig, der cykler, løber, svømmer eller andet på et ambitiøst plan, som indeholder daglige træninger, hvor der er brug for hurtig restitution af kroppen. Men er du blot en glad motionist, som træner 2-3 gange om ugen, er det ikke nødvendigt at tilføre kroppen yderligere protein end den i dine måltider.