Foto: Fødevareguiden

Artiklen er oprindeligt udgivet i april 2021

Er fødevaremærker en hjælp for mig?

Antallet af fødevaremærker er steget støt gennem årene. Det betyder, at du i dag møder over 50 fødevaremærker, der alle står for noget forskelligt. Det kan derfor godt rejse spørgsmålet om, hvorvidt fødevaremærker i dag egentlig er et kvalitetsstempel. Mængden af mærker betyder nemlig, at der efterhånden er mærker, der kan matche alle fødevarer, så selv dem af tvivlsom kvalitet kan få et mærke.

Men betyder det, at du så slet ikke kan stole på, at varer med et fødevaremærke egentlig er en bedre vare end dem uden fødevaremærker? Og er det overhoved en hjælp for dig at vælge varer med fødevaremærker?

Alt det og lidt til kan du blive meget klogere på, hvis du læser med her.

 

Hvad er et fødevaremærke?

Et fødevaremærke er egentlig en form for anprisning, en slags reklame. Fødevaremærket er ofte et logo, som sidder på færdigpakkede fødevarer. Mærkerne fortæller dig, at der er stillet krav til forhold som f.eks. dyrevelfærd, produktionsmetoder, ernæring m.m.

Det er frivilligt om producenterne vil sætte et fødevaremærke på deres vare.

 

Hvilke varer kan få et fødevaremærke?

Det overordnede kriterium for alle fødevaremærker er, at varen reelt skal adskille sig fra standardvaren. Det kan eksempelvis være i forhold til sundhed eller dyrevelfærd. For dig betyder det, at det burde blive lettere at spotte kvalitetsvarerne.

Hvis mærket sidder på en fødevare, der i realiteten ikke er bedre end standardvaren, kaldes det vildledende markedsføring – dette er forbudt.

 

3 typer af fødevaremærker

Står du og kigger på de forskellige fødevaremærker, er det svært at se, hvem der står bag mærkerne, kriterierne for mærkerne og kontrollen af dem. Men der er forskel på dem. Og forskellen kan være vigtig for dig at kende til, da en del af mærkerne nok mere skal betragtes som blikfang, end en reel guide til et kvalitetsprodukt.

Man skelner nemlig mellem 3 typer af fødevaremærker:

• Offentlige fødevaremærker
• Private fødevaremærker
• Private labels

 

Offentlige fødevaremærker

De officielle danske fødevaremærker er udarbejdet af den danske stat, primært med Fødevareministeriet i spidsen. De officielle mærker er bestemt ved lov, både når det gælder kriterier for mærket, og kontrollen.

I dag findes der 5 officielle danske fødevaremærker, som du kan støde på i supermarkederne:

• Ø-mærket – det danske økologimærke  
• Nøglehulsmærket
• Fuldkornsmærket
• Bedre dyrevelfærd
• NaturSkånsom

 

Kan jeg stole på mærket?

Er dine varer mærket med et af de officielle mærker, kan du stole på, at der er stillet strenge krav til disse varer, og at der gennemføres effektiv og jævnlig kontrol med producenten af varerne. Så ja, disse mærker kan du trygt stole på.

 

Private fødevaremærker

De private fødevaremærker er primært udviklet eller anerkendt af interesseorganisationer/NGOer. Nogle private mærker er udviklet i samarbejde med en offentlig myndighed, eller er støttet af en offentlig myndighed.

 

Blandt de private fødevaremærker finder du f.eks.:

• • Fair Trade mærket  . Læs mere om mærkerne her
  • MSC mærket.  Læs mere om mærket her
  • ASC-mærket
  • Anbefalet af Dyrenes beskyttelse  

 

Kan jeg stole på mærket?

Troværdigheden af de private fødevaremærker er høj, hvis du går efter de mærker, der er alment anerkendte, dokumenterede og har fungeret i længere tid, som f.eks. ovenstående mærker. De private mærker er ofte omfattet af en international standard, og kontrollen vil ofte blive varetaget af en uvildig instans. Så ja, disse mærker kan du også trygt stole på.

 

Private labels

Et private label er private brands, som nogle virksomheder eller detailhandlere har udviklet til deres egne produkter. Virksomheden fastsætter selv kriterier for mærket, og står også selv for kontrollen.

Kriterierne for, hvornår en vare kan få et private label, og hvor ofte kontrollen foregår, bør fremgå af den enkelte virksomheds hjemmeside.

Eksempler på private varemærker er f.eks.:

• Änglamark -COOP  
• Minirisk – Fakta  

 

• Princip – Føtex og Bilka   

 

• Levevis – Dansk Supermarked  
• Grøn balance – fx Spar, Superbest, KIWI    
• Coops dyrevelfærdsmærket   

 

Kan jeg stole på mærket?

Måske. Selvom kriterierne for, hvornår en vare kan få et private label, og hvor ofte kontrollen foregår, bør fremgå af den enkelte virksomheds hjemmeside, så er dette langt fra tilfældet. For dig betyder det, at det er svært at gennemskue den reelle værdi af mærket, andet end det er et godt trick til at få dig til at vælge en vare frem for en anden. Og fødevaremærker er et godt blikfang for os forbrugere, og det er gået op for virksomhederne, hvilket nok er derfor vi ser, at det især er antallet af private labels, som er steget gennem årene.

Så står du med en vare, som kun har et private label, så skal du være kritisk i forhold til den “øgede” kvalitet. Vurder i stedet varens kvalitet ud fra varedeklarationen bagpå og sammenlign eventuel med en lignende vare også i forhold til pris. 

Mange private labels sidder på varer, som også har et eller flere officielle fødevaremærke f.eks. økologimærket. Står du med sådan en vare i hånden, så er troværdigheden i top takket være det officielle mærke.

Vil du derfor gerne være sikker på, at varen primært er vurderet og kontrolleret med din sundhed, miljøet eller dyrevelfærd i fokus, og ikke udelukkende med salg for øje, så gå efter de varemærker som også har et officielt fødevaremærke.

 

Er fødevaremærker en hjælp for mig?

Ja, hvis du primært går efter de officielle og private fødevaremærker, som alle er underlagt streng kontrol.

Og så skal du vide hvad mærkerne står for, men lige så vigtigt, hvad de ikke står for!

Faktum er nemlig, at vi forbrugere faktisk ofte tillægger mærkerne mere værdi, end de egentlig står for. F.eks. tillægger danskerne generelt flere værdier til det røde Ø mærke, end det egentlig står for. Så tjek op på, om du har styr på de mærker, du vælger at gå efter for at undgå at, du betaler dyrt for falsk tryghed.

 

Læs også: “Guide: ti fødevaremærker, som er gode for dig at kende”