Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages
brev
fodevare
vidste_du_at

Guide: Dåsetun – hvad er det bedste valg?

Af Birgitte Mie Hansen, klinisk diætist.

Foto: Fødevareguiden

Guide: Dåsetun – hvad er det bedste valg?

Vi danskere har altid været glade for dåsetunen, og vores begejstring er ikke blevet mindre i kølvandet på de sidste års fokus på madvarer med mange proteiner.

Men selvom dåsetun er populær, er det også en udskældt fødevare. Dette skyldes, at dåsetun kan indeholde meget kviksølv, eller at den fremstilles af truede tunarter. Desuden er tunfangst ofte forbundet med bifangst af delfiner, skildpadder og hajer. Man kan derfor let få dårlig samvittighed, når man sætter tænderne i sin tunsalat.

Vil man gerne forholde sig til de forskellige problematikker ved dåsetun, famler man mildest talt i blinde. Informationerne på dåserne er ofte mangelfulde, vildledende eller meget svære at tyde.

Derfor har Fødevareguiden gjort det lidt lettere for dig, ved at tydeliggøre hvad du skal kigge efter på din dåsetun. Til slut har Fødevareguiden fundet 4 forskellige slags dåsetun, som alle kan spises med god samvittighed.

 

Hvad skal jeg forholde mig til når jeg vælger en dåsetun?

Der er som sagt mange forskellige ting, man kan forholde sig til, når man vælger en dåsetun i supermarkedet. Hvad du har lyst til at forholde dig til og vælge ud fra, er op til dig selv. Her kan du blot se, hvilke informationer du får på dåsens varedeklaration, som er mulige at vælge ud fra.

  • Tunart (afgør kviksølv-indhold og størrelse af bestand)
  • Fangstmetode (afgør bifangst)
  • Fangstområde  (afgør arbejdsforhold)
  • Næringsindholdet (afgør fedt og saltindhold)

 

Tunart- afgør kviksølvindhold og størrelse af bestand

Jo større tunen er, desto mere ophobet kviksølv kan der være i tunen.

Kviksølv er problematisk, da det kan skade udviklingen af fostres og børns hjerner. Derfor fraråder Fødevarestyrelsen gravide, ammende og børn under tre år at spise tun – uanset om det er på dåse eller frisk.

Køber du tun til børn, kan det også være godt at forholde sig til tunarten. Fødevarestyrelsen anbefaler nemlig, at børn over 3 år undgår dåser med hvid tun eller albacoretun ( thunnus alalunga), grundet disse tun-typers høje indhold af kviksølv.

Vil du vide mere om anbefalingerne for tun til sårbare grupper som børn og gravide, så læs mere her.

 

Skibjack – lidt kviksølvindhold og god bestand

Her kan du se de mest almindelige tunarter, som du støder på i de danske supermarkeder, deres kviksølvindhold og hvor god deres bestand er.

  • Albacore tun ( Højt kviksølvindhold God bestand i stillehavet)
  • Gulfinnet tun (Yellow fin tun) (Lavt kviksølvindholdOverfisket. Greenpeace anbefaler, at du helt undgår denne art.)
  • Skipjack (bugstribet bunit) (Lavt kviksølvindhold Den bestand som har det bedst)
  • Tongol (Meget bifangst. Man ved meget lidt om denne bestand, og Greenpeace anbefaler, at man fravælger den)

Faktum er, vil du have en tun med både et lavt indhold af kviksølv, og hvor bestanden har det bedst, gå da efter Skipjack. På dåsen kan den også gå under navnet bugstribet bonit eller Katsuwonus Pelamis. Se her.

Foto: Fødevareguiden

Oftest står der i ingredienslisten eller foran på dåsen, hvilken tunart dåsen indeholder. Men nogle gange er tunarten ikke oplyst. I disse tilfælde vil der blot stå “tun”. Her kan du ikke vide om der er fx er brugt Albacore tun med et højt kviksølvindhold. Så vil du være sikker, så gå efter tun hvor tunarten er oplyst.

 

Fangstmetode – afgør bifangst af andre dyr

Den mest bæredygtige måde at fange tun på, er med snøre og fiskestang. Fiskene fanges individuelt, så bifangst undgås helt. Men det er sjældent denne metode anvendes til de tun, der ender på hylderne.

I de danske supermarkeder er de fleste dåsetun fanget med not – eventuelt i kombination med FAD (Fish Aggregating Device). Et not er et stort net, som sættes uden om stimer af tun. Herefter snøres nettet ind, og fangsten bliver løftet om bord på fiskefartøjet.

En FAD er en slags lokke-objekt, som tiltrækker en række andre dyr. Dette er en destruktiv fangstmetode.

Bruges der kun not er fangstmetoden i orden. For at være helt sikker på der kun bruges not, skal der stå:

  • Not metode, eller FAD free eller, at not’en er sat på fritsvømmende stimer af tun

Der skal IKKE stå, at fangstmetoden er notbåde, for så er der stor sandsynlighed for, at tunen er fanget med en kombination af snurpenot-net og FAD.

Nogle producenter skriver, at tunen er fanget med metoder, der er bæredygtige eller ansvarlige. Dette er producentens egne ord. Uden flere oplysninger har du ikke mulighed for at vide, om de taler sandt.

 

Fangstområde – afgør arbejdsforhold

Greenpeace anbefaler, at man undgår tun, der stammer fra Thailand eller andre lande i det Indiske Ocean (fangstområde FOA 51), da der her er meget høj risiko for problemer med arbejdstagerrettigheder i tunfiskeriet. Det betyder, at din tun kan være fanget af fiskere, der arbejder under slavelignende forhold og bliver behandlet umenneskeligt.

Den globale tun-gigant Thai Union er for eksempel flere gange blevet sat i forbindelse med slavelignende forhold ombord på tun-fartøjerne.  

Thai Union står også bag mærket John West.

 

Næringsstoffer – fedt, protein og saltindhold

Fedtindholdet

Smagsoplevelsen ligger for mange nok i, om man vælger varianten i olie eller i vand.

De fleste dåsetun i olie, indeholder ca. 8 g fedt pr. 100 g, og kun 0,5 g fedt pr. 100 g, hvis tunen er i vand. Det betyder, at varianten i olie rent faktisk holder sig under de 10 g fedt pr. 100 g, som anbefales for fisk. Rent ernæringsmæssigt er der derfor intet til hinder for, at du vælger tun i olie, hvis det er den, du synes smager bedst.

Proteinindholdet

Proteinindholdet svinger typisk mellem 20-27 g pr 100 g. Der er ingen forskel på, om man vælger tun i olie eller vand. Det er ikke helt til at gennemskue, hvad der afgør proteinindholdet, da det ud fra varedeklarationen ikke ser ud til at afhænge af tunart.

Salt

I forhold til saltindholdet svinger indholdet mellem 0,7 – 1,5 g pr. 100g. Så spiser du dåsetun ofte, så kan det rent sundhedsmæssigt give mening at vælge varianten med mindst salt.

 

Smag og pris

De to sidste, men yderst vigtige parametre, er pris og smag. De er dog så subjektive, at jeg vil lade det være op til dig at afgøre dette.

 

Kan jeg ikke bare gå efter et fødevaremærke?

Det kunne være virkelig rart, hvis man bare kunne gå efter et bestemt fødevaremærke og trygt vide, at der var taget stilling til alt, fra tunen forlod havet til den havner på bordet. Men sådan er det desværre ikke. Alle mærkerne har sine værdier, men også sine begrænsninger.

Nedenfor kan du se værdierne og begrænsningerne, i de mærker du ofte støder på, når du står og skal vælge en dåsetun.

 

MSC-mærket

Værdierne i mærket:
Styrken ved MSC-stemplet er, at der er god chance for, at det anførte på dåsen er korrekt information. Sporbarheden er nemlig MSCs største styrke.

MSC-mærket sikrer gode fangstmetoder og sunde fiskebestande, men…..

Begrænserne i mærket:
…Mærket giver ikke vished for, at fisken faktisk er fanget bæredygtigt. Det er vigtigt, at der også står på dåsen, at tunen er fanget med not eller stang og snøre og uden FAD. Fremgår det ikke af dåsen, mener Greenpeace ikke, man kan vide sig sikker.

Desværre er der også eksempler på overfiskede bestande, som er blevet MSC-certificeret.

Altså er det bedste selv at se på dåsen, hvilken tun-art det drejer sig om, og hvordan den er fanget. Men har du travlt, så er det bestemt godt at gå efter MSC mærket.

Er mængden af kviksølv vigtig for dig, så er du ikke beskyttet af mærket, idet det ikke forholder sig til kviksølvindholdet i tunen. Derfor kan du finde MSC-mærket dåsetun på hylderne med tunarten Albacoretun. Tunarten fraråder Fødevarestyrelsen, gravide, ammende og børn grundet højt kviksølvindhold.

 

Nøglehulsmærket

Værdierne i mærket:
Mærket forholder sig kun til fedtindholdet og sidder derfor kun på tun i vand og ikke på tun i olie.

Begrænsningerne af mærket:
Mærket forholder sig ikke til, om der er et højt indhold af kviksølv i tunen, et lavt saltindhold, bæredygtighed, sporbarhed eller fangstmetoder.

Derfor er mærket egentlig kun relevant for dig, hvis det eneste du vælger ud fra er fedtindholdet.

 

Delfinmærket

Nogle af dåserne har et delfinmærke, der straks giver en indtrykket af, at der er taget hensyn til delfinerne.

Verdensnaturfonden og Greenpeace mener dog, at vi ikke skal stole på delfinmærket. Grundlaget for delfinmærket er nemlig ikke altid videnskabeligt underbygget. Desuden er der ikke taget hensyn til andre havdyr, som for eksempel skildpadder og hajer, når fisken er mærket med delfinmærket.  Verdensnaturfonden og Greenpeace anbefaler derfor ikke, at du vælger dåsetun ud fra, om tunen har delfinmærke eller ej.

(Kilder: Fødevarestyrelsen, Forbrugerrådet tænk, Greenpeace)

 

Disse dåser der er gode at gå efter

Er det vigtig for dig, at din dåsetun har så ren en samvittighed som muligt, men synes du, det er svært at gennemskue varedeklarationen, så har Fødevareguiden gjort det lettere for dig. Jeg har været på indkøb og fundet 4 dåser, som du kan spise med god samvittighed.

Fødevareguidens kriterier har været:

  • Tunarten er skipjack (lidt kviksølv og god bestand)
  • Tunen er fanget med NOT metoden uden FAD (ingen bifangst)
  • Tunen er ikke fanget i Thailand eller det indiske ocean
  • Tunen kan købes i et almindeligt supermarked

De udvalgte dåsetun findes alle i både olie og vand.

Rent prismæssigt ligger de faktisk alle i den lave ende (under 10 kr.), selvom det ikke var et kriterie

I forhold til protein- og saltindholdet ligger de udvalgte dåser også i den gode ende, selvom dette heller ikke var et kriterie.

Proteinindholdet ligger mellem 23-26 g pr. 100 g og saltindholdet ligger mellem 0,9-1,2 g pr. 100 g (anbefalet max 1,25 g pr. 100 g)

Foto: Fødevareguiden

NIXE: Forhandles i Lidl. Pris 8,95 kr

Foto: Fødevareguiden

Oceansteamer: Forhandles i Aldi. Pris 8,95 kr

Foto:Fødevareguiden

Lighthouse, forhandles i Netto, Føtex og Bilka. Pris: 8,95 kr

Foto:Fødevareguiden

Natuna: forhandles i Netto, Føtex og Bilka. Pris: 8,35 kr

 

Kunne du godt tænke dig en dåsetun, der indeholder skipjacktun, og som er fanget med stang og line, så er Grøndals tun måske noget for dig. Produkterne kan dog ikke købes i almindelige supermarkeder, men via Grøndals hjemmeside og i specialforretninger. 

Læs også fokusvaren “Grøndals tunfilet i letsaltet vand”

 

Redigeret den 25 marts 2020