Foto: Shutterstock

Første gang publiceret i 2019 og senest redigeret i februar 2023

Dåsetun – hvad er det bedste valg?

Vi danskere har altid været glade for dåsetun, og vores begejstring er ikke blevet mindre i kølvandet på de sidste års fokus på madvarer med mange proteiner.

Men selvom dåsetun er populær, er den også en udskældt fødevare. Dette skyldes, at dåsetun kan indeholde meget kviksølv, eller at den fremstilles af truede tunarter. Desuden er tunfangst ofte forbundet med bifangst af delfiner, skildpadder og hajer. Man kan derfor let få dårlig samvittighed, når man sætter tænderne i sin tunsalat.

Vil man gerne forholde sig til de forskellige problematikker ved dåsetun, famler man mildest talt i blinde. Informationerne på dåserne er ofte mangelfulde, vildledende eller meget svære at tyde.

Du får derfor her tre råd til, hvad der er godt at kigge efter på din dåsetun, hvis du gerne vil spise den med god samvittighed.

Hvad skal jeg forholde mig til når jeg vælger en dåsetun?

For at kunne vurdere om en dåsetun et et bæredygtigt valg, så skal du kigge efter følgende informationer på dåsen:

Tunart (afgør kviksølvindhold og størrelse af bestand)
Fangstmetode (afgør bifangst)
Fangstområde (afgør bestanden)

Fødevareguiden har dog erfaret, at det er langt fra alle producenter, som skriver disse informationer på produkterne.

Tunart afgør kviksølvindhold og størrelse af bestand

Jo større tunen er, desto mere ophobet kviksølv kan der være i tunen.

Kviksølv er problematisk, da det kan skade udviklingen af fostre og børns hjerner. Derfor fraråder Fødevarestyrelsen gravide, ammende og børn under tre år at spise tun – uanset om det er på dåse eller frisk.

Køber du tun til børn, kan det også være godt at forholde sig til tunarten. Fødevarestyrelsen anbefaler nemlig, at børn over tre år undgår dåser med hvid tun eller albacoretun (Thunnus alalunga) grundet disse tunarters høje indhold af kviksølv.

Skipjack – lavt kviksølvindhold og god bestand

Her kan du se de mest almindelige tunarter, som du støder på i de danske supermarkeder, deres kviksølvindhold, og hvor god deres bestand er.

Albacore: Højt kviksølvindhold. God bestand i Stillehavet.
Gulfinnet tun (yellowfin tuna): Lavt kviksølvindhold. Overfisket i mange områder.
Skipjack (bugstribet bonit): Lavt kviksølvindhold. Den bestand, som har det bedst.
Tongol: Meget bifangst. Overfisket i mange områder. Greenpeace anbefaler, at man fravælger den.

Et godt udgangspunkt for dig er derfor at gå efter tunarten skipjack. Ifølge WWF så er det også eneste tunfiskeart, som er ikke forbundet med delfiner (Kilde: fiskeguiden.wwf.dk).

På dåsen kan den også gå under navnet bugstribet bonit eller Katsuwonus pelamis. Se her.

Foto: Fødevareguiden

Oftest står det i ingredienslisten eller foran på dåsen, hvilken tunart dåsen indeholder. Men nogle gange er tunarten ikke oplyst. I disse tilfælde vil der blot stå “tun”. Her kan du ikke vide, om der er fx er brugt albacore med et højt kviksølvindhold. Så vil du være sikker, så gå efter tun, hvor tunarten er oplyst.

Men udover tunarten er det også vigtigt, at du kigger efter fangstmetoden.

Fangstmetode – afgør bifangst af andre dyr

Her kan du se de fire typer af fangstmetoder til tun.

Langline:

Langline kan lyde, som om der fiskes med fiskestang, men det er ikke tilfældet. Langline er en op til 150 m lang line, der lægges ud med mange kroge, som fanger og dræber skildpadder, hajer, søfugle og andre dyr.

Illustration: Forbrugerrådet Tænk

Not uden FAD (Fish Aggregating Device):

Et not er et stort net, som sættes uden om stimer af tun. Herefter snøres nettet ind, og fangsten bliver løftet om bord på fiskefartøjet.

Fangstmetoden giver bifangst, men i mindre grad end metoden, hvor der bruges flydende objekter (FAD) til at tiltrække dyr.

Illustration: Forbrugerrådet Tænk

Not med FAD:

En FAD er et slags lokkeobjekt, som tiltrækker en række andre dyr. Dette er en destruktiv fangstmetode.

Bruges der kun not er fangstmetoden i orden.

For at være helt sikker på, der kun bruges not, skal der stå:

Notmetode, eller FAD free eller, at noten er sat på fritsvømmende stimer af tun

Der skal IKKE stå, at fangstmetoden er notbåde, for så er der stor sandsynlighed for, at tunen er fanget med en kombination af snurpenotnet og FAD.

Nogle producenter skriver, at tunen er fanget med metoder, der er bæredygtige eller ansvarlige. Dette er producentens egne ord. Uden flere oplysninger har du ikke mulighed for at vide, om de taler sandt.

Illustration: Forbrugerrådet Tænk

Stang og Line:

Den mest bæredygtige måde at fange tun på er med snøre og fiskestang. Fiskene fanges individuelt, så bifangst undgås helt. Men det er sjældent denne metode anvendes til de tun, der ender på hylderne i de gængse supermarkeder.

Illustration: Forbrugerrådet Tænk

Læs også fokusvaren “Tunfilet i letsaltet vand”.

Fangstområde – afgør om fisken er overfisket

Hvor tunen er fanget, har stor betydning, hvis du skal vurdere, i hvor høj grad fangsten belaster havmiljøet og bestanden af tun.

Tunbestanden, som kan være overfisket og truet i ét område, kan have det langt bedre i et andet farvand.

Fangstområdet deklareres på dåsen med en kode, der starter med forkortelsen FAO efterfulgt af et tal. Fx så står koden FAO 51 for den vestlige del af Det Indiske Ocean, mens FAO 57 er den østlige del af Det Indiske Ocean.

De øvrige koder for fangstområderne kan du finde her i WWF’s Fiskeguide .

I Fiskeguiden kan du gå ind under den tunart, som fx din dåsetun indeholder, og aflæse koden. Farvekoderne hjælper dig med hurtigt at aflæse, om fangstområdet belaster havmiljøet og bestanden af tun.

Kan jeg ikke bare gå efter et fødevaremærke?

Det kunne være virkelig rart, hvis man bare kunne gå efter et bestemt fødevaremærke og trygt vide, at der var taget stilling til alt, fra tunen forlader havet til den havner på bordet. Men sådan er det desværre ikke. Alle mærkerne har sine værdier, men også sine begrænsninger.

Nedenfor kan du se værdierne og begrænsningerne ved de mærker, du ofte støder på, når du står og skal vælge en dåsetun.

MSC-mærket

Værdierne i mærket:

Styrken ved MSC-mærket er, at der er god chance for, at det anførte på dåsen er korrekt information. Sporbarheden er nemlig MSC’s største styrke.

MSC-mærket sikrer gode fangstmetoder og sunde fiskebestande, men…..

Begrænserne i mærket:

…Mærket giver ikke vished for, at fisken faktisk er fanget bæredygtigt. Det er vigtigt, at der også står på dåsen, at tunen er fanget med not eller stang og snøre og uden FAD. Fremgår det ikke af dåsen, mener Greenpeace ikke, man kan vide sig sikker.

Fødevareguiden har fundet flere eksempler på dåsetun med MSC-mærket, hvor der står at fangstmetoden er not med FAD, altså metoden, som har meget skadelig bifangst. Det er fx Coops tun i stykker i solsikkeolie.

Også tun i vand og olie fra Glyngøre har MSC-mærket, men her står der, at fangstmetoden er liner og kroge, hvilket også er en fangstmetode, som dræber andre havdyr og fugle.

Desværre er der også eksempler på overfiskede bestande, som er blevet MSC-certificeret.

Altså er det bedste selv at se på dåsen, hvilken tunart det drejer sig om, og hvordan den er fanget.

Gør du ikke det, så anbefaler Forbrugerrådet Tænk, at vi går efter MSC-mærket tun, til trods for at mærket ikke er fejlfrit. MSC-mærket er på nuværende tidspunkt stadig det bedst mulige bud på et internationalt mærke, som sætter nogen grad af kriterier for sporbarhed, biodiversitet og socialt ansvar.

Er mængden af kviksølv vigtig for dig, så er du ikke beskyttet af mærket, idet det ikke forholder sig til kviksølvindholdet i tunen. Derfor kan du finde MSC-mærket dåsetun på hylderne med tunarten albacore. Tunarten fraråder Fødevarestyrelsen gravide, ammende og børn grundet højt kviksølvindhold.

Nøglehulsmærket

Værdierne i mærket:
Mærket forholder sig kun til fedtindholdet og sidder derfor kun på tun i vand og ikke på tun i olie.

Begrænsningerne af mærket:

Mærket forholder sig ikke til, om der er et højt indhold af kviksølv i tunen, et lavt saltindhold, bæredygtighed, sporbarhed eller fangstmetoder.

Derfor er mærket egentlig kun relevant for dig, hvis det eneste du vælger ud fra er fedtindholdet.

Delfinmærket

Nogle af dåserne har et delfinmærke, der straks giver en indtrykket af, at der er taget hensyn til delfinerne.

Verdensnaturfonden og Greenpeace mener dog, at vi ikke skal stole på delfinmærket. Grundlaget for delfinmærket er nemlig ikke altid videnskabeligt underbygget. Desuden er der ikke taget hensyn til andre havdyr, som for eksempel skildpadder og hajer, når fisken er mærket med delfinmærket. Verdensnaturfonden og Greenpeace anbefaler derfor ikke, at du vælger dåsetun ud fra, om tunen har delfinmærke eller ej.

Kilder: Fødevarestyrelsen, Forbrugerrådet tænk, Greenpeace

Svært at finde bæredygtigt tun i supermarkedet

Fødevareguiden har kigget på en masse forskellige dåsetun i de mest gængse supermarkeder og har som sagt måttet konstatere, at de fleste produkter ikke indeholder de tre nødvendige informationer for at kunne vurdere bæredygtigheden.

Også selvom produkterne har MSC-mærket, har vi heller ikke kunnet finde nogen, som er “gode nok”.

Men vi har fundet to eksempler på tunprodukter, som er fanget med stang og line, dvs. den mest bæredygtige måde at fiske på, da man helt undgår bifangst. Ingen af produkterne forhandles dog i de gængse supermarkeder.

Pan do Mar Light tuna in organic olive oil. Produktet indeholder gulfinnet tun fra Atlanterhavet, øst (FAO 34.1), hvilket er et område med god bestand, og så er den fanget med stang og line, som er den mest skånsomme fangstmetode uden bifangst.

Forbrugerrådet Tænk har testet denne tun for tungmetaller og gav den vurderingen “God”.

Produktet koster mellem 35-41 kr. og kan blandt andet købes hos Natur & Helse, Helsam og Matas.

Tunfilet i letsaltet vand. Dåsetunen fra Grøndals, som indeholder skipjacktun, og som er fanget med stang og line i et område, hvor bestanden har det godt ved Portugals kyst. Som udgangspunkt indeholder denne tunart som sagt kun lidt kviksølv.

Produkterne kan ikke købes i almindelige supermarkeder, men via Grøndals hjemmeside og i specialforretninger. En dåse tun koster 38 kr.

Læs også fokusvaren “Grøndals tunfilet i letsaltet vand”.