Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages
brev
fodevare
vidste_du_at

Guide: Hvilket brød skal jeg vælge?

Af Birgitte Mie Hansen, klinisk diætist.

Guide: Hvilket brød skal jeg vælge?

At lave madpakker er en disciplin, som mange af os godt kan få lidt sved på overlæben af. For udover bekymringerne over, hvad der skal i madpakken, så børnene gider spise den, så kan det også være lidt vanskeligt at gennemskue, hvad der er sundt og nærende for dem. Som en hjælp til os forældre har Fødevarestyrelsen lavet madpakkehånden med fem fingre.

Hver finger står for en fødevaregruppe, som skal være i madpakken. Håndens første finger er brød. Her står der, at vi helst skal vælge rugbrød eller fuldkornsbrød. Men udvalget af brød er stort, så hvad er lige det bedste at vælge? Og hvad hvis børnene ikke gider brød, findes der så andre alternativer? Få svar på det og meget mere i artiklen her

 

Definitionen af brød

Fødevarestyrelsen har, som sagt, valgt at kalde den første finger i madpakkehånden for brød. Jeg vil egentlig gerne starte med at åbne op for den definition og kalde det fiber- og fuldkornsrige fødevarer i stedet for. Det giver et meget større spillerum, for dig, der laver madpakken og for dine børns smagsløg. Og rent ernæringsmæssigt, så vil der være fødevarer, som er lige så sunde og næringsrige som rugbrød og fuldkornsbrød. Se alternativer til brødet længere nede.

 

Hvorfor er fiber- og fuldkornsrige fødevarer vigtige?

Jeg tænker ikke, at det er tilfældigt, at brødet har første placering i madpakkehånden. Rent kulturelt så fylder brødet stadig mest i de danske skolemadpakker (Kilde: Landbrug og fødevarer, Markedsanalyse, 2017), men rent ernæringsmæssigt så kan man også sige, at brødet og andre fiberrige fødevarer er den vigtigste grundsten i dit barns madpakke. Det skyldes, at netop disse fødevarer overvejede består af kulhydrater, herunder kostfibre. Kulhydrater er kroppens brændstof, som sikrer, at dit barn har energi nok til både leg og læring. Fibrene sikrer, at energien og mæthedsfølelsen også er vedvarende til en lang og krævende skoledag.  

 

Gå gerne efter Nøglehulsmærket og evt. Fuldkornslogoet

Det bedste valg for dit barn er at gå efter brød, som indeholder:

  • lidt fedt (højst 7 g)
  • lidt sukker (højst 5 g)
  • lidt salt (højst 1 g i hvedebrød/1,2 g i rugbrød)
  • mange fibre (mindst 5 g i hvedebrød/6 g i rugbrød)

(Kilde: Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. )

Det er netop kravene til Fødevarestyrelsens ernæringsmærke, Nøglehulsmærket, og derfor er det en nem og hurtig måde for dig at vælge brød ud fra. 

Er der ovenikøbet også et fuldkornslogo på, ja, så sikrer du dig, at dit barn også får det gavnlige fuldkorn, som indeholder mange vitaminer, mineraler og andre sundhedsfremmende stoffer, som er med til at forebygge type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse former for kræft.

Læs mere om fuldkorn.

Står du med et produkt, fx disse boller , som ikke har Fuldkornslogoet, men kun Nøglehulsmærket, så er de stadig optimale. Du skal se det sådan, at Nøglehulsmærket er det vigtigste ift. ernæring. Har produktet begge mærker, så er det en ekstra gevinst.

Produkter med Fuldkornslogoet vil altid leve op til kravene for Nøglehulsmærket, da det er en del af kravet til Fuldkornslogoet.

Læs mere om Nøglehulsmærket og Fuldkornslogoet.

 

Er rugbrød det bedste valg?

Rådet om brød hedder “Helst rugbrød eller fuldkornsbrød”. Ofte er større børn ikke så glade for at have rugbrødsmadder med i madpakken, men de vil måske gerne have sandwich, burgerboller, wraps og lignende med. Har dit barn det også sådan, jamen så gå efter det. Vælg gerne en variant med Fuldkornslogoet og/eller Nøglehulsmærket. 

For at gøre det tydeligt for dig, hvori de næringsmæssige forskelle ligger, har jeg sammenlignet forskellige typer af rugbrød og fuldkornsbrød, som både har Nøglehulsmærket og Fuldkornslogoet. Jeg har valgt nogle produkter, som er lette at få fat i mange steder. Dog er det vanskeligt at finde wraps med Nøglehulsmærket, og derfor er de viste Coops egne, som fås i Fakta, Brugsen, Kvickly og på coop.dk. 

Det er især mængden af fibre, som er interessant, da de blandt andet er afgørende for længden af dit barns mæthedsfølelse og dermed koncentration nok til en lang dag. Alle de viste produkter her er blot eksempler på brød, som kan være et godt bud på brød i madpakken. 

NæringsstofferNæringsindhold i rugbrød pr. 100 gNæringsindhold i
sandwichbrød
pr. 100 g
Næringsindhold i knækbrød pr. 100 gNæringsindhold i kerneboller pr. 100 gNæringsindhold i bugerboller pr. 100 gNæringsindhold i pitabrød pr. 100 gNæringsindhold i wraps pr. 100 g

Ca. 24 kr.

Ca. 23 kr.

Ca. 21 kr.

Ca. 20 kr.

Ca. 16-20 kr.

Ca. 15 kr.

Ca. 13 kr.
Energi885 kJ/212 kcal933 kJ/223 kcal1450 kJ/350 kcal961 kJ/228 kcal1098 kJ/260 kcal1000 kJ/236 kcal1184 kJ/281 kcal
Fedt1,5 g2,0 g1,5 g2,0 g4,3 g1,4 g5,3 g
-Heraf mættede fedtsyrer0,2 g0,6 g1,3 g0,8 g0,8 g0,2 g1,1 g
Kulhydrat38 g38 g65 g39 g43 g44 g46 g
-Heraf sukkerarter2,4 g3,9 g2,5 g4,8 g5,0 g2,0 g2,1 g
Kostfibre10,6 g8,5 g16 g8,4 g5,6 g5,9 g6,4 g
Protein5,8 g8,5 g10 g9,2 g9,6 g9,0 g9,1 g
Salt1,2 g1,1 g1,0 g0,97 g0,93 g0,99 g0,99 g

 

Knækbrød ligner i indhold rugbrød

Som du kan se i skemaet, er næringsstofindholdet i knækbrød næsten identisk med rugbrød. Det har endda endnu flere gavnlige kostfibre end rugbrød. Derfor kunne knækbrød være et godt alternativ til rugbrød. Det findes jo i rigtig mange varianter også med både Nøglehulsmærket og Fuldkornslogoet. 

 

Skal jeg vælge økologisk eller almindelig brød?

Økologisk brød er ofte dyrere og vanskeligere at få fat på, så hvorvidt du vil give lidt flere penge og besvære dig for at finde det, afhænger af dine værdier. 

Når det kommer til brød, så kan man groft sagt sige, at det, der adskiller de to typer af brød, konventionelt brød og økologisk brød, er, hvorvidt der er brugt sprøjtemidler i produktionen af korn. Ved økologisk brød får du:

  • Minimal brug af sprøjtemidler, som blandt andet ødelægger dyreliv og forurener vores grundvand
  • Minimal risiko for rester af sprøjtemidler, som især kan have en negativ sundhedsmæssig konsekvens for børn. Læs mere her

 

DTU laver løbende kontrol af rester af sprøjtemidler i vores fødevarer. Men det er primært rene råvarer, som kontrolleres, og ikke færdige produkter som fx brød. Men det ses i kontrollerne, at der ofte er fundet rester af sprøjtemidler i mel, både hvedemel og fuldkornsmel, og kerner ((Kilde: Fødevarestyrelsens rapport “Pesticidrester i fødevarer 2017 – resultater fra den danske pesticidkontrol). Nogle sprøjtemidler forsvinder ved fx opvarmning, men andre bliver. Så er det vigtigt for dig helt at undgå eventuelle rester af sprøjtemidler, så køb økologisk brød.

 

Økologisk brød kan være svært at finde

Økologisk brød, især andet end rugbrød, kan være vanskeligt at finde, især hvis det stadig også er vigtigt for dig, at mængden af fedt, sukker, fibre og salt lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger. Det kræver nemlig, at brødet så både skal have   og evt. Men du kan her se nogle eksempler: 

Fuldkornsburger Koster ca. 20 kr. for 6 stk. Fås hos Brugsen, coop.dk, Bilka, Bilkatogo, Føtex, Rema1000 og nemlig.com. 

Fuldkornsburger Koster ca. 20 kr. for 6 stk. Fås i Netto

Kerneboller Koster ca. 18 kr. for 6 stk. Fås i Bilka, Bilkatogo og Føtex

Kernestykker Koster ca. 15 kr. Fås i Rema1000. Disse har ikke Fuldkornslogoet, men er stadig optimale grundet Nøglehulsmærket.

Sesam knækbrød (Crisp bread sesam) Koster ca. 13 kr. Fås i Brugsen, Kvickly og på coop.dk

Fuldkornspita Koster ca. 14 kr. for 4 stk. Fås i Brugsen, Kvickly og på coop.dk

 

Fuldkornspitabrød (Frost) Koster ca. 25 kr. for 4 stk. Fås i Bilka, Bilkatogo og Føtex

 

Jumbopita Koster 15 kr. for 4 stk. Fås primært hos nemlig.com

Fuldkornspitabrød (Frost) Koster 25 kr. for 4 stk. Fås i Brugsen, coop.dk og Kvickly

Det er ikke lykkedes mig, at finde økologiske wraps, som også har Nøglehulsmærket og Fuldkornslogoet. Dem, jeg har fundet, har indeholdt for meget sukker, næsten det dobbelte.

 

Vælg ikke kun brød med solsikkekerner og hørfrø

Solsikkekerner og hørfrø indeholder tungmetallet cadmium. For store mængder af cadmium kan på længere sigt give nyreskader. Derfor anbefales det, at du ikke køber brød med solsikkekerner og hørfrø hver gang. (Kilde:Altomkost.dk)

 

Er det bedre at vælge glutenfrit brød?

Hvis dit barn ikke tåler gluten, ja så er det et bedre og nødvendigt valg at gå efter de glutenfri varer. Men har dit barn ikke fået stillet diagnosen cøliaki eller glutenintolerance, så er det ikke et bedre valg for dit barn at gå efter det glutenfri brød. Tværtimod. Ofte er det langt dyrere, sværere at få fat i, og ofte har disse varer et lavere fiberindhold end almindeligt brød og er dermed ernæringsmæssigt et dårligere valg. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ikke en sundhedsfordel ved at udelukke gluten fra kosten med mindre man har cøliaki (Kilde: Altomkost.dk ).

Læs også “Guide: Det skal du være opmærksom på ved glutenfri varer”

 

Fiberrige alternativer til brød

Som sagt, så kan du sagtens lave en madpakke uden brød, som stadig er lige så sund og nærende. Det kunne fx være med fødevarer som: 

  • fuldkornspasta (i en lille bøtte eller som pastasalat)
  • fuldkornsnudler (i en lille bøtte eller som nudelsalat)
  • ris (i en salat)
  • kartofler (i en lille bøtte eller som kartoffelsalat)
  • quinoa (som en salat)
  • hvede-, rug- eller speltkerner (i en salat)
  • fuldkornscouscous  (i en salat)
  • fuldkornsbulgur (i en salat)
  • kikærter (i en lille bøtte eller i en salat)
  • tørrede bønner (i en lille bøtte eller i en salat)

Gå også her meget gerne efter produkter med Nøglehulsmærket eller Fuldkornslogoet. 

Du kan få flere gode råd til indkøb af pasta, korn, ris, bælgfrugter m.m.  

 

Tænk madpakken ind, når du laver aftensmad

Rent sundhedsmæssigt, så er det også en god idé, at udfordre brødmåltidet af og til. Det skyldes, at brødmåltidet let kan komme til at indeholde for meget salt (fra brød, pålæg og ost), for meget fedt og for meget pålæg (anbefalingen er 1-2 stk. dagligt).                                         

Derfor kan det være en god idé at lave lidt ekstra til aftensmad, som du kan bruge til at komme i madpakken dagen efter. Lav fx ekstra madpandekager eller en ekstra stor portion gulerodssalat. Fx kan du bruge gårsdagens rester af:

  • Pasta, ris, kerner, bulgur, couscous, quinoa m.m., som hurtigt kan blandes med lidt grønt og fx kødrester, rejer, æg m.m. og dressing
  • Madpandekager
  • Madtærte
  • Pizza

Du kan få flere gode råd fra Fødevarestyrelsen til planlægning og indkøb til madpakken 

 

Hav gerne børnene med

Lad gerne børnene bidrage med idéer til madpakken og tag dem også gerne med til at lave den, fx efter aftensmaden, hvor maden alligevel er fremme. Når børnene selv er med til at lave madpakken, så får de mere ejerskab over den og ofte også mere madlyst. Børns lyst til mad skifter ofte også meget – den ene uge er det kiwimadder, der er det eneste, der dur, den næste uge er det agurk. Netop derfor kan det være godt at have dem med i processen, så du mindsker risikoen for at have brugt tid og penge på en madpakke, som ikke bliver spist.

 

Tag legen ind i madpakken

Har du store udfordringer med at få dit barn til at spise madpakken, så prøv at  tænke leg og sjov ind. Det kan du fx gøre ved at stikke brødet ud med kageformer i forskellige sjove former. Lav bamsehoveder, dødningehoveder, runde former, trekantede former, dinoer eller hjerter. Små sedler med en sød besked eller tegning kan også være en positiv indgang til madpakken

Foto: Shutterstock

Hvis du mangler inspiration til opskrifter at udfordre de to flade med pølse, så klik her på Arlas hjemmeside 

 

Fotos er fra de respektive producenternes hjemmesider samt coop.dk, bilkatogo.dk og rema1000.dk.

Forsidenfoto og midterfoto: Shutterstock