Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages
brev
fodevare
vidste_du_at

Guide: Hvilket syrnet mælkeprodukt skal jeg vælge?

Af Birgitte Mie Hansen, klinisk diætist.

Foto: Shutterstock

Guide: Hvilket syrnet mælkeprodukt skal jeg vælge?

Står du ofte i supermarkedet og er i tvivl om, hvilket syrnet mælkeprodukt du skal vælge? 

Skal det være skyr med de ekstra mange proteiner? Eller yoghurt med eller uden frugt? Er det egentlig sundere at vælge laktosefri eller sukkerfri yoghurt? Og er økologiske surmælksprodukter sundere end de almindelige? Og hvad med klimaet? Er det hip som hap, om jeg vælger det ene produkt frem for det andet? 

Kan du nikke genkendende til nogle af disse spørgsmål, så læs guiden her. 

Den giver dig nemlig svarene, så det bliver lettere for dig at vælge netop det syrnede mælkeprodukt, som passer bedst til dit morgenbord.

 

Vælg magre mejeriprodukter 

Sådan lyder et af de ti officielle kostråd, hvor syrnede mælkeprodukter går ind under. Ud over lavt fedtindhold så står der også i kostrådet, at vi skal være opmærksomme på det høje sukkerindhold, som kan være i syrnede mælkeprodukter med frugt, og gå efter nøglehulsmærkede produkter. 

Syrnede mælkeprodukter kan få Nøglehulsmærket, hvis de indeholder:

 

  • Max 1,5 g fedt pr. 100 g
  • Max 4 g sukker pr. 100 g

 

I og med at Nøglehulsmærket er en frivillig ordning, betyder det, at det ikke er altid, at et produkt har Nøglehulsmærket, selvom det lever op til kravene for fedt og sukker. Det oplever jeg, kan skabe lidt forvirring, hvor folk måske fravælger et produkt, fordi de tænker, at det ikke er “godt nok”. 

Derfor er mit bedste råd at læse næringsdeklarationen bag på produktet og se efter fedt og sukkerindhold

 

Disse produkter lever op til kravet om fedt og sukker

Som du vil kunne læse længere nede, så er det de færreste syrnede mælkeprodukter med frugt, som lever op til kravet om max 4 g tilsat sukker pr. 100 g. Derfor anbefales vi som udgangspunkt at vælge syrnede mælkeprodukter naturel til dagligt. Her kan man så selv tilsætte frugt eller kompot.

Jeg har lavet et skema til dig her, hvor du kan se, hvilke syrnede mælkeprodukter naturel, som du kunne vælge. De indeholder alle max 1,5 g fedt og max 4 g sukker pr. 100 g.  Læs mere

ProduktEnergiFedt-Heraf mættet fedtKulhydrat-Heraf sukkerarterProteinSalt
251 kj / 60 kcal1,5 g 1,0 g3,8 g3,8 g*4,9 g0,12 g
162 kj / 38 kcal0,1 g0,1 g3,8 g3,8 g4,8 g0,14 g
136 kj / 32 kcal0,1 g0,1 g3,7 g3,7 g4,1 g0,12 g
195 kj / 46 kcal1,5 g1,0 g3,6 g3,6 g3,8 g0,11 g
226 kj / 54 kcal1,5 g0,9 g3,5 g3,5 g5,8 g0,11 g
254 kj / 60 kcal0,2 g0,1 g3,5 g3,5 g11 g0,15 g
241 kj / 57 kcal0,4 g0,3 g4,8 g4,5 g9,0 g0,28 g
173 kj / 41 kcal1,5 g1,0 g1,9 g1,8 g4,3 g0,1 g

*Som du kan se, har syrnede mælkeprodukter naturel generelt et sukkerindhold på 4 g sukker pr. 100 g. Dette er naturligt mælkesukker og ikke tilsat sukker 

Kilde: Arla.dk, Thise.dk, Coop.dk

 

Den mest markante forskel ligger i proteinindholdet

Skemaet ovenfor viser dig kun forskellene i næringsstofferne, og det er jo ikke de eneste forskelle, som der er på produkterne. Produkterne adskiller sig også i smag og konsistens alt afhængig af, om de er lavet af letmælk eller skummetmælk, og hvilken yoghurtkultur som produktet er syrnet med. Så smag dig frem, og vælg din favorit. 

Ser man kun på forskellene i næringsstofferne, så er den mest markante forskel proteinindholdet. Og her kan du se, at produkter som ylette, A-38 ylette, skyr og græsk yoghurt skiller sig ud. Især skyr og græsk yoghurt har et markant højere proteinindhold, ja over det dobbelte sammenlignet med en almindelig yoghurt.

 

Er det så bedst at vælge produkter med højt proteinindhold?

Det er ganske populært at spise skyr til morgenmad, og rigtig mange danskere har nok en stor bøtte stående i køleskabet. 

Men er det bedre at vælge netop skyr med et proteinindhold på 11 g protein frem for en yoghurt med den halve mængde protein?

Proteiner hjælper blandt andet med at opbygge og reparere dine celler, væv, hormoner, knogler og immunsystemet i kroppen. Proteiner er derfor vigtige. Men få mennesker har brug for ekstra protein. I gennemsnit spiser vi danskere, hvad der svarer til 1,1 g protein x vores vægt, hvorimod vores behov er 0,8 g protein x vores vægt. (Kilde:Danskernes kostvaner 2011-2013)

Der er dog få grupper af mennesker, som skal være særlig opmærksomme på at få proteiner nok, og det er:

  • Vegetarer, veganere og andre personer, der spiser lidt eller intet kød
  • Sportsfolk, der for eksempel dyrker meget styrketræning, har i nogle få tilfælde behov for ekstra protein
  • Ældre mennesker kan også have behov for ekstra protein gennem mere proteinholdig mad

Så tilhører du en af ovenstående grupper, kan det godt give mening for dig at vælge et syrnet mælkeprodukt med et højt proteinindhold som fx skyr.

Men tilhører man ikke den gruppe, så skal man være opmærksom på, at skyr indeholder ca. 60 kcal pr. 100 g sammenlignet med fx skummetmælksyoghurt (se skemaet ovenfor), som indeholder ca. 32 kcal pr. 100 g, altså ca. det halve.

Det betyder rent kaloriemæssigt, at man kan spise dobbelt så meget naturel skummetmælksyoghurt som skyr, hvis det handler om kalorieindtag.

Og så skal du også tænke på, at hvis din krop ikke bruger de ekstra proteiner, som skyren giver dig, ja så vil det overskud af protein give unødige kalorier, som sætter sig på sidebenene.

 

Skyr belaster klimaet dobbelt så meget som yoghurt, ymer og tykmælk

Mange danskere tænker mere og mere over, hvordan deres mad påvirker klimaet, og er du en af dem, ja så giver det faktisk rigtig god mening at tænke over, hvor ofte du kommer netop skyr i din indkøbskurv.

Det er nemlig sådan, at skyr belaster klimaet dobbelt så meget som yoghurt, ymer og tykmælk. Her ligger klimaaftrykket på omkring 2 kg CO2-ækvivalenter pr. kg råvare, hvorimod klimaaftrykket fra skyr ligger på omkring 4 kg CO2-ækvivalenter pr. kg råvare. Dette skyldes det høje proteinindhold, hvilket kræver en større mængde mælk i fremstillingsprocessen. (Kilde: Concito og Madpyramiden.dk)

 

Surmælksprodukter med frugt indeholder for meget sukker

Fødevarestyrelsen råder os, som sagt, til at være opmærksomme på sukkerindholdet i surmælksprodukter med frugt og at gå efter Nøglehulsmærket. Men at finde et nøglehulsmærket syrnet mælkeprodukt med frugt er endnu ikke lykkedes mig.

De fleste produkter med frugt indeholder nemlig omkring 8-12 g sukker pr. 100 g. Det betyder, at man skulle fjerne minimum halvdelen af sukkerindholdet fra produkterne for at leve op til kravet. De produkter, der p.t. er på markedet, som indeholder max 4 g tilsat sukker, er produkter, som er sødet med kunstige sødemidler, og de må ikke få Nøglehulsmærket. Læs mere længere nede.

Rent ernæringsmæssigt skal surmælksprodukter med frugt ses mere som dessert frem for sunde morgenmåltider.

Jeg har her fundet nogle af de mest gængse surmælksprodukter med frugt med max 1,5 g fedt, så du kan se, hvad produkterne egentlig indeholder af sukker, men også fedt, protein og salt. Det er tilfældigt, hvilken frugt det er, for forskellen i næringsstoffer er ikke markant forskellig, uanset hvilken frugt du vælger Læs mere

ProduktEnergiFedt-Heraf mættet fedtKulhydrat-Heraf sukkerProteinSalt
259 KJ/61 kcal0,4 g0,3 g8,8 g8,7 g4,7 g0,09 g
293 kJ/69 kcal1,3 g0,8 g11 g11 g3,4 g0,10g
326 KJ/ 77 kcal1,3 g0,9 g10 g9,5 g4,2 g0,1 g
313 KJ/74 kcal1,4 g0,9 g11 g10 g3,9 g0,9 g
236 Kj/56 kcal0,5 g0,4 g8,8 g8,4 g4,0 g0,07 g
375 kj / 88 kcal0,2 g0,1 g12 g12 g9,6 g0,13 g
267 kJ/63 kcal0,1 g0,1 g12 g12 g3,5 g0,10 g
300 kJ / 71 kcal<0,5 g0,1 g10 g9,4 g6,8 g0,07 g
259 kJ/61 Kcal1,4 g0,8 g7,67,4 g**3,90,09
334 kJ/79 Kcal0,2 g0,1 g11 g9,7100,07 g

* Yoggi er sødet med både almindeligt sukker og kunstigt steviasukker

 

Skyr med vanilje er ikke naturel

Og hvad mener jeg så lige med det? Jo, som du måske lagde mærke til, så havde jeg også sat en skyr med vanilje ind i skemaet med frugtyoghurt, selvom den jo ikke er med frugt. Men det gjorde jeg for at vise dig, at den indeholder lige så meget sukker som et surmælksprodukt med frugt. Skyr med vanilje er nemlig tilsat sukker. Faktisk, så er sukker den ingrediens, som der efter skummetmælk er mest af i skyr med vanilje. 

Derfor skal skyr med vanilje rent ernæringsmæssigt også betragtes som en dessert og ikke noget, som er sundt at spise hver dag.

 

Frugtyoghurt uden sukker er sødet med kunstigt sukker

Hvis du allerhelst vil have et yoghurtprodukt med frugt, men som ikke indeholder for meget sukker, så har du muligheden for at vælge de produkter, som er sødet med kunstigt sukker. Det er de produkter, som markedsføres med “ikke tilsat sukker” eller “uden tilsat sukker”. Det kunne fx være produkter som Cheasy og Stay Strong. Se i skemaet nedenfor

Det er tilladt at markedsføre et produkt med “ikke tilsat sukker” eller “uden tilsat sukker”, hvis produktet ikke indeholder almindeligt raffineret sukker eller ikke er tilsat andre fødevarer for at søde produktet, fx frugtkoncentrater og juice. (kilde: Altomkost.dk)

I stedet for bliver disse produkter sødet med kunstige sødestoffer som fx aspartam. 

Jeg har lavet et sammenligningsskema, så du kan se, hvor de næringsmæssige forskelle er. Ud over forskelle i ingredienser og næringsstofindhold så ligger forskellen også i konsistens og smag, hvor det handler om at smage sig frem Læs mere

ProduktSødet medEnergiFedt-Heraf mættet fedtKulhydrat-Heraf sukkerarterProteinSalt
maltitol, aspartam, acesulfamkalium
300 Kj/70 kcal0,8 g0,4 g3,0 g2,8 g8,0 g0,1 g
Aspartam169 kJ/40 Kcal0,1 g0,1 g4,6 g4,0 g4,3 g0,13 g
Aspartam204 kJ/48 Kcal0,2 g0,1 g4,3 g4,1 g6,5 g0,14 g
Aspartam252 kJ/59 Kcal0,2 g0,1 g4,4 g4,1 g9,2 g0,12 g
Sukker375 kj / 88 kcal0,2 g0,1 g12 g12 g12 g0,13 g
Sukker293 kJ/69 kcal1,3 g0,8 g11 g11 g3,4 g0,10g

Disse produkter egner sig særligt godt til dig, der:

  • Helst vil have et surmælksprodukt med frugt, men uden så meget sukker
  • Ønsker et produkt, som indeholder færre kcal end andre syrnede mælkeprodukter med frugt 
  • Har diabetes og dermed ønsker et produkt, som giver lavere blodsukkerstigning end almindelig frugtyoghurt

 

Der er jo løbende debatter om, hvorvidt kunstigt sukker er sundt eller ej, og det kan du læse mere om her

 

Vælg laktosefri yoghurt, hvis du ikke tåler laktose

Som du kunne se oppe i skemaet med surmælksprodukter med frugt, så er der ikke nævneværdig forskel på næringsstofindholdet i laktosefri produkter sammenlignet med de almindelige varianter. Dermed sagt, så er det ikke sundere for dig at vælge laktosefri produkter, med mindre du ikke tåler laktose, fordi du har laktoseintolerance. Har du det, vælg da de laktosefri produkter, som du ikke vil få gener af. 

Men tåler du laktose, så er det både billigere og nemmere at gå efter de almindelige produkter. Herudover så vil du også kunne vælge nøglehulsmærkede produkter, som generelt er mere fedtfattige end de laktosefri produkter, og du vil også have muligheden for at vælge flere økologiske produkter, hvis dette er vigtigt for dig.

Læs mere om laktosefri produkter i artiklen “Laktosefri varer – hvad er fordelene og ulemperne?” 

 

Er det sundere at vælge økologiske surmælksprodukter?

Vi hører tit, at økologi er bedre for dyrene, for miljøet og for sundheden. Men faktisk kan forskningen ikke bevise, at økologisk mad er sundere at spise end de konventionelle fødevarer. Det var en af konklusionerne i rapporten ‘Økologiens bidrag til samfundsgoder‘ fra 2015. I rapporten kan man blandt andet læse, at studier har vist, at økologisk mælk indeholder flere antioxidanter, først og fremmest E-vitamin, og har en bedre sammensætning af fedt end konventionel mælk. 

Men selvom om man har fundet disse gavnlige effekter ved økologisk mælk, så er der ikke beviser nok til at kunne sige, at det er et sundere valg at vælge økologiske mælkeprodukter frem for de konventionelle.

Så, som det ser ud lige nu, skal du vælge økologiske surmælksprodukter primært ud fra et ønske om at undgå tilsætningsstoffer, GMO-produceret foder, sprøjtemidler, passe på naturen og højne dyrevelfærden og ikke så meget ud fra et ønske om at blive sundere.

Læs mere, hvad det betyder, at dit surmælksprodukt har Ø-mærket og Nøglehulsmærket