Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages
brev
fodevare
vidste_du_at

Guide: Sådan vælger du de mest bæredygtige fødevarer inden for fødevaregrupperne 

Af Birgitte Mie Hansen, klinisk diætist.

Foto: Shutterstock

Guide: Sådan vælger du de mest bæredygtige fødevarer inden for fødevaregrupperne 

Kunne du godt tænke dig at spise mere bæredygtigt uden at skulle give helt afkald på kødet? Jamen, så læs med her.

Undersøgelser viser nemlig, at det er muligt at mindske klimaaftrykket med 20-25 % alene ved at træffe bæredygtige indkøbsvalg inden for hver fødevaregruppe, altså også inden for gruppen af kød. Det er en af DTU Fødevareinstituttets budskaber i en rapport om sund og bæredygtig kost, som kommer til at danne grundlag for de nye danske kostråd. 

 

Læs også artiklen “Et bæredygtigt fødevarevalg, hvad er det?” 

 

Der er mange usikkerheder

At lave beregninger på, hvor bæredygtig en fødevare er, er yderst kompliceret. For det første så er bæredygtighed et meget bredt begreb med mange aspekter såsom klima, vandforbrug, dyrevelfærd, arealforbrug og meget mere. Nogle af aspekterne er mere undersøgt end andre. Klimaaftrykket af fødevarerne er ret godt belyst, men der er stadig utroligt store variationer alt afhængig af fx beregningsmetode, produktionsmetode og meget mere.  

Dette dilemma fremhæves også i rapporten “Råd om bæredygtig kost” udgivet af DTU Fødevareinstituttet i februar 2020. Her skriver forfatterne blandt andet, at studier viser, at det er en fordel i forhold til klimaaftrykket at erstatte oksekød med andre animalske produkter som grisekød, kylling, æg og især visse typer fisk, eller med vegetabilske proteinkilder som bælgfrugter og nødder. I forhold til arealanvendelse er det ikke helt så entydigt, fordi grisekød, bælgfrugter og nødder kan ligge på niveau med de lavere værdier estimeret for malkekvæg.

Derfor er det vigtigt at understrege, at nedenstående guidelines blot skal ses som vejledende pejlemærker. 

Forhåbentlig kommer de nye bæredygtige kostråd til at indeholde mere detaljerede og konkrete retningslinjer for, hvordan vi forbrugere træffer det bedste valg inden for de enkelte fødevaregrupper.

 

Læs også artiklen “Ti spørgsmål til eksperten i bæredygtige og klimavenlige fødevarer” 

 

Fødevaregruppe, hvad er det?

“Vi skal vælge de mest bæredygtige fødevarer inden for hver fødevaregruppe”. Men hvad er en fødevareguppe? Ja, det kan defineres på mange måder. Men i denne artikel tages afsæt i den opdeling, som DTU Fødevareinstituttet lægger op til i deres rapport. Her opdeles fødevarerne i:

  • Proteinholdige fødevarer (Kød, fjerkræ, æg, fisk, ost og mejeriprodukter)
  • Kulhydratrige fødevarer (pasta, ris, brød, gryn, frugt og grønt)
  • Fedtholdige fødevarer (olie, margarine og smør)

 

Proteinholdige fødevarer

Hvis du gerne vil spise mere bæredygtigt, men stadig holde fast i kødet, så er en god tommelfingerregel at vælge det lyse kød og vælge de mælkeprodukter, som indeholder mindst fedt. Jo højere fedtindhold desto mere klimabelastning. 

At medtænke de vegetabilske proteinkilder såsom bælgfrugter giver også rigtig god mening både i et bæredygtigt, men også sundhedsmæssigt perspektiv. 

Spis mindre af (Det, der står øverst, belaster mest, og det, som står nederst, belaster mindst )

 

Spis hellere (Det, der står øverst, belaster mindst, og det, som står nederst, belaster mest)

  • Bælgfrugter (kikærter, tørrede bønner, linser)
  • Fisk (dog stor variation – se længere nede)
  • Fløde 9 %
  • Cremefraiche 18 %
  • Hytteost
  • Æg
  • Kylling
  • Plantebaserede produkter fx tofu, plantefars*
  • Svinekød**

*Plantebaserede produkter, fx tofu, vil ofte være et miljømæssigt godt alternativ til kød, men endnu bedre for klimaaftrykket vil det som regel være at erstatte kød med mindre forarbejdede bælgfrugter. 

Læs også artiklen “Hvad er det mest bæredygtige valg inden for oksekød? 

 

Fisk

Klimaaftrykket fra fisk ligger typisk lavere end fra oksekød. Men der er stor forskel på klimaaftrykket alt afhængig af, hvilke fisk og skaldyr der er tale om. Derfor får du en separat liste med fisk og skaldyr. 

Husk at ferske fisk og skaldyr som tommelfingerregel er et langt mere klimavenligt valg end frosne fisk og skaldyr

Spis mindre af (Det, der står øverst, belaster mest, og det, som står nederst, belaster mindst )

  • Hummer (ligger på linje med lammekød)
  • Rejer (frosne. Det er et bedre valg at vælge ferske rejer) 
  • Pangasius
  • Rødspætte
  • Tun
  • Blæksprutte
  • Torsk*
  • Sej*
  • Laks*

 

Spis hellere (Det, der står øverst, belaster mindst, og det, som står nederst, belaster mest)

  • Muslinger
  • Østers
  • Sild
  • Makrel
  • Brisling
  • Aborre

*Klimaaftrykket fra torsk, sej, laks ligger ca. på linje med belastningen fra grisekød 

 

Kulhydratrige fødevarer

Generelt så belaster de kulhydratrige fødevarer såsom grøntsager, brød, pasta, kartofler, gryn, mel langt mindre end de proteinrige fødevarer. Men inden for denne gruppe er det også muligt at træffe nogle mere bæredygtige valg. 

Spis mindre af (Det, der står øverst, belaster mest, og det, som står nederst, belaster mindst )

  • Ris
  • Fine grøntsager fx tomat, salat, agurk, som dyrkes i opvarmet drivhus uden for sæson – vælg dem i den danske sæson
  • Letfordærvelige frugter og grøntsager, som er importeret via fly el. lang transport* 

 

Spis hellere (Det, der står øverst, belaster mindst, og det, som står nederst, belaster mest)

  • Grøntsager – gerne grove grøntsager i sæson og gerne lokale
  • Danske frugter i sæson fx æbler, pærer, bær, blommer
  • Kartofler
  • Brød
  • Morgenmadscerealier
  • Havregryn
  • Rugmel
  • Hvedemel
  • Pasta
  • Korn fx quinoa, spelt

*Der er meget lidt oplysning om, hvilke fødevarer som er føjet hertil eller kommer langvejs fra. Men Fødevareguiden har fået oplyst fødevarer som jordbær, asparges og spinat

 

Fedtholdige fødevarer

Generelt kan man sige, at fedtstoffer skal spises i så små mængder, at fedtet i sig selv ikke har nogen stor betydning for madens samlede klimaaftryk. Men hvis du også gerne vil vælge det “bedste” inden for fedtstoffer, så se her.

Spis mindre af (Det, der står øverst, belaster mest, og det, som står nederst, belaster mindst )

  • Smør
  • Blandingsprodukter som fx Kærgården og Bakkedal

 

Spis hellere (Det, der står øverst, belaster mindst, og det, som står nederst, belaster mest)

  • Planteolie
  • Plantemargarine
  • Oliemargarine/flydende margarine

Er sundheden også et vigtigt aspekt for dig, når du vælger fødevarer, ja, så er det sundeste valg også at gå efter planteolierne, primært raps- og olivenolie

 

Kilder: 

DTU Fødevareinstituttet: “Råd om bæredygtig sund kost – fagligt grundlag for et supplement til De officielle Kostråd”

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Tabel over fødevarenes klimaaftryk

DTU Fødevareinstituttet: “Tre spor mod en mere bæredygtig og sund kost”