Havtaskefileter

Af Birgitte Mie Hansen, klinisk diætist.

Foto: Rema 1000.dk

Havtaskefileter

Fokuspunkter

  • Dansk havtaskefilet
  • Betegnes som en delikatesse, da man kun spiser kinderne og halen
  • Havtasken er i sæson hele året rundt, men opleves med mest smag fra september til januar
  • Havtaskens kød er hvidt, fast og sødligt
  • Havtasken er velegnet til at dampe og stege, men den egner sig også rigtig godt til grillen
  • Fedtfattig og proteinrig fisk, som er en kilde til omega-3-fedtsyrer
  • Produktet har nøglehulsmærket
  • Havtaske er et mere klimavenligt valg end kød
  • Pakken med ferske havtaskefileter forhandles lige nu (juni uge 25) i Rema 1000
  • Koster ca. 49,95 kr. for 200 g

 

Produktets særlige egenskab og anvendelse 

Det særlige ved produktet er, at havtaske fanges i danske farvande. Her i uge 25 sælges produktet i alle Rema 1000.butikker til 49,95 kr. for 200 g. 

Havtasken er i sæson hele året rundt, men opleves med mest smag fra september til januar (kilde:friskfangetfisk.dk ).

Det er kun 1/3 af fisken, som spises, nemlig halen og kindkødet. Kødet er meget hvidt, fast og sødligt. Det kan både dampes, steges, koges og grilles (kilde:2gangeomugen.dk ).

 

Hvad består produktet egentlig af? 

Havtaskefilet (Havtaske (Lophius piscatorious)).

 

Oprindelse  

Mærket med den lille røde og hvide fisk “dansk fisk” indikerer, at fisken er fanget i  danske farvande. På pakken får vi præciseret, at den er fanget i fangstområdet FA027 lV a, som er den Nordlige Nordsø (kilde: Europakommisionen, ), og den er fanget med trawl (fiskeriredskab).

 

Næringsstofindholdet 

For at gøre det tydeligt for dig, hvori nogle af de næringsmæssige forskelle ligger på havtaske og andre typer kød og fjerkræ, vælger vi at sammenligne havtasken med en pakke hakket oksekød (10-15 %) og en hel kylling.

NæringsstofferNæringsstofindhold pr. 100 gNæringsstofindhold pr. 100 gNæringsstofindhold pr. 100 g

Pris 245 kr. pr. kg

Pris 100 kr. pr. kg

Pris 84 kr pr. kg
Energi318 kJ/76 kcal718 kJ/172 kcal403 kJ/ 95 kcal
Fedt1,0 g10 g1,5 g
-Heraf mættede fedtsyrer0,3 g4,1 g0,4 g
Kulhydrat<0,5 g<0,5 g<0,5 g
Kostfibre<0,5 g<0,5 g<0,5 g
Protein14 g20 g20 g
Salt0,20 g0,17 g0,43 g

Kilde: Informationerne stammer fra rema1000.dk

Ernæringsmæssig værdi af produktet 

  • Havtasken er en yderst fedtfattig spise. Som du kan se i skemaet, så minder næringsstofindholdet i havtasken meget om næringsstofindholdet i kylling med få kalorier, lidt fedt og lidt af det mættede fedt. Læs mere
    Faktisk så indeholder det hakkede oksekød (8-12 % fedt) ti gange så meget fedt som havtasken, og mængden af det dårlige mættede fedt er også 13,5 gange så højt i det hakkede oksekød sammenlignet med havtasken. Mættet fedt kaldes “dårligt fedt”, da det viser sig at øge kolesteroltallet og forårsage hjerte-kar-sygdomme
    .
  • Proteinindholdet er lidt lavere end proteinindholdet i kød. Proteinindholdet er, som du kan se, 14 g pr. 100 g, hvilket er lidt mindre end proteinindholdet i hakket oksekød og kylling. Læs mere
    Det betyder, at bytter du noget af dit kød ud med havtaske, så vil det stadigvæk give dig en god mængde protein og dermed også mæthed samtidig med, at du halverer dit kalorieindtag sammenlignet med det hakkede oksekød
    .
  • Indeholder omega-3-fedtsyrer. Det er især de fede fisk, som indeholder masser af omega-3, men stort set alle fisk og skaldyr indeholder omega-3 i større eller mindre grad. Havtaske er en mager fisk og indeholder derfor en mindre mængde omega-3-fedtsyrer. (kilde: 2gangeomugens hjemmeside)

 

Sundhedsmæssig værdi af produktet 

  • Havtasken hører til det lyse kød. Havtasken hører sammen med kylling, kalkun, skaldyr og andre fisk til det, som vi betegner for lyst kød. Kød som okse-, svine-, kalve- og lammekød betegnes som rødt kød. Og det er uanset, om det er gennemstegt eller ej Læs mere
    . Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at vi max spiser 350 g tilberedt rødt kød om ugen inkl. det forarbejdede kød såsom kødpålæg, bacon og pølser. Spiser man rødt kød mere end 3 x om ugen + lidt pålæg, så øger man sin risiko for forskellige typer af kræft. Der er ikke set den samme sammenhæng mellem udvikling af kræft og det lyse kød som fx fisk
    .
  • Uønsket kemi. Havtasken er en rovfisk, og kendetegnet ved rovfisk er, at de spiser andre fisk, og dermed ophober de tungmetaller gennem fødekæden. De tungmetaller, som rovfisk typsisk ophober, er kviksølv og miljøgiftene PCB og dioxin. Læs mere
    Det er primært de større og ældre rovfisk, som ophober mange tungmetaller. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at gravide og børn under tre år undgår tunbøffer og andre friske udskæringer af de store rovfisk som helleflynder, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart, oliefisk, escolar, rokke og tun. Havtasken er ikke nævnt i Fødevarestyrelsens anbefalinger, da det er en mindre rovfisk, som mest lever af småfisk. Men er du gravid eller har børn under tre år, så er det altid godt at gå ud fra forsigtighedsprincippet og begrænse indtaget af mindre rovfisk som havtasken
    .
  • Fisken er fersk. Det betyder blandt andet, at den ikke er tilsat nogen former for tilsætningsstoffer eller på anden vis forarbejdet. Ferske madvarer er som udgangspunkt både mere klimavenlige og sundere.

Produktets værdier 

  • Klima. Fisk er generelt et mere klimavenligt valg end kød, især hvis man sammenligner det med danskernes favoritkød, oksekød. Men der er stor forskel på klimabelastningen af fisk og skaldyr. Læs mere
    Generelt har fisk et klimaaftryk på mellem ca. 0,2 og 3 kg CO2-ækvivalenter pr. kg produkt. Eksempelvis er klimaaftrykket fra makrel ca. 0,2 kg CO2-ækvivalenter pr. kg produkt, mens klimaaftrykket fra torsk er ca. 3 kg CO2-ækvivalenter pr. kg produkt (kilde: madpyramiden.dk ). Havtasken er desværre ikke opgjort i Concitos store klimadatabase, så vi kan kun antage, at klimaaftrykket ligger mellem ca. 0,2 og 3 kg CO2-ækvivalenter pr. kg produkt. Til sammenligning har hakket oksekød (10-15 %) et klimaaftryk på 32,51 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare. At fisken er både fersk og uforarbejdet gør den også langt mere klimavenlig, end hvis den havde været frossen og/eller forarbejdet (kilde: madpyramiden.dk )
    .. 
  • Bæredygtighed. Fisken har ikke det blå MSC-mærke, som kan sidde på vildtfanget fisk og skaldyr. Det er ellers din garanti for, at produktet stammer fra et bæredygtigt og miljøvenligt fiskeri.
  • Tilsætningsstoffer. Ingen. 
  • Emballagen. Den er lavet af genanvendelig plast.

 

Markedsføring af produktet 

Fødevaremærker 

  • Nøglehulsmærket Det er Miljø-og Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke. Har en vare dette mærke, betyder det, at varen har et optimalt indhold af fedt, sukker, salt og kostfibre.
  • ”Spis dansk fisk”-mærket Mærket er forbrugernes garanti for, at fisken er fanget i dansk farvand. 

 

Varen er for dig, som ønsker…

  • Et klimavenligt alternativ til kød
  • En fisk med fast kød, der er velegnet til både pande, grill og i ovn
  • Ønsker en ekstra delikat fisk, der egner sig godt til gæstemiddage
  • En fisk, der er let at få hele året
  • En danskfanget fisk

 

Varen er ikke for dig, som ønsker…

  • Et produkt, der er tilgængeligt som fast sortiment i diverse supermarkeder
  • En billig fisk

 

Pris 

49,95 kr. for 200 g.

 

Hvor kan varen købes 

Lige denne havtaske forhandles kun i Rema 1000 fysisk og online. Der er tilbud på den i hele uge 25 2022. Havtaske forhandles også hos diverse fiskehandlere.

 

Inspiration til madlavning

Mangler du inspiration, så kan du let finde den ved at google på nettet, og ellers så kan du finde nogle opskrifter på 2gangeomugen.dk.