Hvad betyder Nøglehulsmærket på kyllingepålæg, vindruer og olivenolie?

Af Birgitte Mie Hansen, klinisk diætist.

Foto: Fødevarestyrelsen

Hvad betyder Nøglehulsmærket på kyllingepålæg, vindruer og olivenolie?

Har du tænkt over, at Nøglehulsmærket ikke betyder det samme på alle produkter, medmindre de tilhører samme fødevaregruppe? Og tænker du nogensinde over, om Nøglehulsmærket kan indfri alle dine værdier og behov? Eller om nogle af produkterne ikke er optimale for dit barn?

Hvis ja, så se med her, hvor vi ser på, hvad Nøglehulsmærket betyder, når det sidder på tre klassiske fødevarer som kyllingepålæg, vindruer og olivenolie, og hvilke opmærksomhedspunkter som kan være gode at have for øje for dig selv og/eller dit barn. 

Læs også artiklen:“Nøglehulsmærket, Danmarks officielle ernæringsmærke” 

 

Kravet til næringsstofindholdet afhænger af fødevaregruppen

Sammenlignet med andre fødevarer af samme type lever produkter med Nøglehullet op til et eller flere af følgende krav: 

  • Mindre og sundere fedt 
  • Mindre sukker 
  • Mindre salt 
  • Flere kostfibre og fuldkorn

Men hvad betyder “fødevarer af samme type”? Jamen, det betyder fødevarer inden for samme fødevaregruppe. 

Man har nemlig valgt at dele fødevarerne op i forskellige fødevaregrupper, og hver fødevaregruppe har så deres egne kriterier for næringsstofindholdet. Det betyder altså, som du kan se længere ned i artiklen, at der ikke er de samme krav til indholdet af fedt, sukker, salt og fibre i fx kyllingepålæg og olie.

Fødevarerne er delt op i disse fødevaregrupper:Læs mere

  • Frugt og bær (friske og frosne)
  • Kød og pålæg (frisk eller frossen)
  • Fisk og skaldyr (fiskeprodukter, friske eller frosne)
  • Olie og margarine
  • Vegetabilske produkter (sojadrik, havredrik, tofu og vegetabilske alternativer til kød og fisk)
  • Brød og kornprodukter (gryn, pasta, ris og morgenmadsprodukter)
  • Færdigretter (supper, pizza, wraps, sandwich og salater)
  • Mejeriprodukter (mælk, yoghurt, ost)
  • Grøntsager og kartofler (friske eller frosne)

 

Sundhedsværdien er en afgrænset størrelse

Men selvom et produkt har Nøglehulsmærket og i for sig er “sundere” for dig, så skal du være opmærksom på, at produktet blot er “sundere” i den forstand, at det giver dig mindre fedt, salt, sukker og/eller flere fibre sammenlignet med andre varer inden for samme kategori. Sagt på en anden måde, så guider Nøglehullet Ikke frem til de sundeste varer i supermarkedet, men frem til det “sundeste” alternativ inden for en given fødevarekategori.

Og så skal du også huske, at andre sundhedsaspekter, fx sprøjtemidler, forholder mærket sig ikke til, lige så vel som at mærket ikke forholder sig til værdier som fx dyrevelfærd eller klima. Det skyldes, at Nøglehulsmærket er et ernæringsmærke, som udelukkende forholder sig til indholdet af næringsstoffer, altså fedt, sukker, salt og fibre.

For dig betyder det, at du blot skal være opmærksom på, at et nøglehulsmærket produkt måske ikke lever op til alle dine værdier.

Forvirret? Så se de konkrete eksempler nedenfor.

Vi vil gerne lige understrege, at produkterne, som er afbildet, blot er eksempler. Det kunne sagtens være andre produkter indenfor fødevarekategorien pålæg, frugt og olie. Det betyder også, at informationen er generel og derfor ikke kun gælder fx kyllingepålæg, men hele den fødevarekategori, som kyllingepålæg tilhører.

 

Kyllingepålæg

Kyllingepålæg tilhører fødevaregruppen “Kød og produkter, som indeholder kød”. 

Det samme gør andre kødpålæg som fx hamburgerryg, skinke, filet, saltkød, spegepølse m.m. 

I boksen nedenfor kan du se, hvilke krav der er til indholdet af fedt, sukker og salt, for at et kødpålæg som kyllingepålæg kan få Nøglehulsmærket.

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, “Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 

Ernæringsmæssige fordele ved produktet

Sammenligner vi nøglehulsmærket kyllingepålæg og andet kød- og fjerkræpålæg med tilsvarende produkter uden Nøglehulsmærket, så er de ernæringsmæssige fordele ved de nøglehulsmærkede produkter, at de giver dig

  • Mindre fedt
  • Mindre mættet fedt
  • Mindre salt 

Fedtindholdet i kød- og fjerkræpålæg varierer meget, men generelt så lever produkter som kyllingepålæg. filet, skinke, saltkød, roastbeef og kamsteg op til Nøglehulsmærkets kriterier for fedt, hvorimod produkter som spegepølse, røget medister og rullepølse traditionelt set indeholder mellem 20-45 g fedt pr. 100 g. 

Et højt totalfedtindhold betyder også et højt indhold af mættet fedt, og mættet fedt er det, som vi kalder det dårlige fedt, da det øger kolesteroltallet. 

 

Opmærksomhedspunkter for voksne og børn

De aspekter af produkter, som Nøglehulsmærket ikke forholder sig til, men som måske er vigtigt for dig, er:

  • Fødevarestyrelsen og Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at vi begrænser indtaget af kødpålæg
  • Tilsat kræftfremkaldende nitrit
  • Ingen fokus på høj dyrevelfærd
  • Højt saltindhold

 

Fødevarestyrelsen og Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at vi begrænser indtaget af kødpålæg

Selvom produktet har Nøglehulsmærket, så skal du være opmærksom på, at produktet sammen med andet kød- og fjerkræpålæg, bacon og pølser hører til den type af mad, som vi kalder det forarbejdede kød. Og det forarbejdede kød anbefales vi at begrænse i og med, at der er tung dokumentation for, at denne type af mad bl.a. øger risikoen for nogle kræftformer samt udvikling af type 2-diabetes. Hvor meget vi skal begrænse indtaget til, er Fødevarestyrelsen ikke konkrete med, men Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at vi begrænser det til et absolut minimum og helt undgår det, hvis vi kan, nøglehulsmærket eller ej (kilde: Kræftens Bekæmpelse) 

 

Tilsat kræftfremkaldende nitrit

Kød- og fjerkræpålæg, bacon og pølser er som regel tilsat konserveringsmidlet nitrit. Nitrit har den sideeffekt, at det øger risikoen for kræft. Vil du gerne begrænse eller undgå nitrit, så kan du gå efter et kyllingepålæg, som både har Nøglehulsmærket og Ø-mærket, da dansk økologisk pålæg ikke må indeholde nitrit. 

Læs også artiklen: Vær opmærksom på nitrit i kødprodukter”

 

Ingen fokus på høj dyrevelfærd

Er det vigtigt for dig, at dyrene har haft det godt, så skal du gå efter et kyllingepålæg, som både har Nøglehulsmærket og et af de fødevaremærker, som sikrer høj dyrevelfærd. Det kunne være et af disse fire mærker:Læs mere

  • Dyrevelfærdsmæret, Anbefalet af dyrenes beskyttelse
  • Det danske økologi mærke
  • Bedre dyrevelfærd, det officielle danske dyrevelfærdsmærke

 

Højt saltindhold

Vælger du kyllingepålæg med Nøglehulsmærket, så får du selvfølgelig et kyllingepålæg, som indeholder mindre salt end andre kyllingepålæg og andet kødpålæg, som ikke har Nøglehulsmærket. Men du får jo ikke en vare med lidt salt i, hvis man sammenligner med andet pålæg, som tilhører en anden fødevaregruppe end kødpålæg fx æg eller smøreost. Disse grupper må nemlig ikke indeholde lige så meget salt som kyllingepålæg må.

Den fødevaregruppe, som kyllingepålægget tilhører, er faktisk den fødevaregruppe, som må indeholde mest salt, nemlig 2,5 g salt pr. 100 g. De andre fødevaregrupper må ca. indeholde mellem 1-1,5 g salt pr. 100 g. Det skyldes, at fødevarekategorien med pålæg, bacon og pølser generelt set har et meget højt saltindhold. Fx indeholder en spegepølse ofte 4,5 g salt pr. 100 g. Læs mere

Saltindholdet i nøglehulsmærket kyllingepålæg ligger ofte omkring 2 g salt pr. 100 g, hvilket selvfølgelig er “bedre” end et pålæg med et saltindhold på 4,5 g salt pr. 100 g. Men ser vi bare sådan rent sundhedsmæssigt på det, så er 2,5 g salt pr. 100 g alt for meget salt. Voksne bør nemlig max spise 5 g salt pr. dag, og børn under det halve alt afhængig af alder.

Og har du børn, så er det virkelig en god idé at holde øje med saltet i madvarer, da undersøgelser viser, at danske børn spiser dobbelt så meget som anbefalet, hvilket primært skyldes industriens brug af salt.

Et for højt saltindtag hos børn giver forhøjet blodtryk, som på længere sigt slider på hjerte, nyrer og blodkar. Center for Disease Control peger på studier, som viser, at for meget salt i barndommen øger risikoen for, at man udvikler hjerte-kar-sygdomme som voksen, og for at man dør for tidligt. Men studier viser også, at begrænsning af børns daglige saltindtag nedsætter børns blodtryk og kan forebygge hjerte-kar-sygdomme senere i livet

.

Du kan læse mere om anbefalingerne for salt til børn, og hvordan du begrænser det her.

.

Vindruer

Vindruer tilhører fødevaregruppen “Frugt og bær”, som er uforarbejdede. Produkterne kan dog være varmebehandlet.

Der er ikke fastsat specifikke kriterier for denne fødevaregruppe. Dog må der hverken tilsættes salt, sukker eller fedt til produktet (kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, “Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v.”).

 

Opmærksomhedspunkter for voksne og børn

Fordi der ikke er fastsat nogle krav til næringsstofindholdet af vindruer, så kan alle vindruer i supermarkedet så at sige have Nøglehulsmærket. Dvs. at lige i forhold til næringsstofindholdet så gør det ingen forskel, hvilke du vælger.

Men ser man udover Nøglehulsmærket, så skal du være opmærksom på følgende, som Nøglehulsmærket ikke forholder sig til:

  • Rester af sprøjtemidler
  • Runde madvarer frarådes til børn under tre år

 

Rester af sprøjtemidler

Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttets seneste fire kvartalsrapporter fra 2020 viste, at 93 % af alle konventionelle udenlandske vindruer indeholder rester af sprøjtegifte. Nogle af de sprøjtemidler, som DTU Fødevareinstituttet ofte finder i vindruer, er chlorpyrifos og chlorpyrifosmethyl. Stofferne er mistænkt for at skade arveanlæggene og hjernens udvikling hos børn og fostre (kilde: Miljø- og Fødevareministeriet).

Chlorpyrifos og chlorpyrifosmethyl er nervegifte, som udover vindruer ofte findes i citrusfrugter som appelsiner, mandariner/klementiner og grapefrugt, men også i  bananer.Læs mere

Sprøjtemidlerne har siden 2013 ikke været godkendt til brug i Danmark, men som forbruger skal du være opmærksom på, at stoffet sagtens kan findes i frugt, som er importeret fra lande uden for EU, hvor stofferne stadig er tilladte. Det gælder fx vindruer, som ofte kommer fra lande som Peru, Brasilien, Sydafrika m.fl. (kilde: DTU Fødevareinstitut: DTU´s pesticidrapporter).

Vil du gerne undgå sprøjtegifte, så kan du vælge de de økologiske udenlandske vindruer, som ikke indeholder rester af sprøjtegifte.

 

Runde madvarer frarådes til børn under tre år

Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn under tre år ikke får hele runde vindruer, cherrytomater eller små, runde jordbær. De skal skæres i kvarte på den lange led, da der ellers er risiko for kvælning. 

 

Olivenolie

Olivenolie tilhører fødevaregruppen “Madfedt og olier”.

I boksen nedenfor kan du se, hvilke krav der er til indholdet af fedt, sukker og salt, for at olivenolie kan få Nøglehulsmærket. 

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, “Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v.

 

Ernæringsmæssige fordele ved produktet

Sammenligner vi nøglehulsmærket olie med andre olier uden Nøglehulsmærket, så er de ernæringsmæssige fordele ved de nøglehulsmærkede olier, at de giver dig

  • Mindre mættet fedt
  • Mindre salt

Vi danskere spiser generelt ikke mere fedt end anbefalet, men typen af fedt, vi spiser, er ikke optimal. Vi spiser nemlig alt for meget af det mættede dårlige fedt, som øger kolesteroltallet (kilde: Altomkost.dk ).

Det mættede fedt, vi spiser, stammer bl.a. fra vores brug af smør og blandingsprodukter. Produkternes indhold af mættet fedt er:

  • Smør indeholder 52 g mættet fedt pr. 100 g
  • Blandingsprodukter som fx Kærgården indeholder ca. 35 g mættet fedt pr. 100 g
  • Olivenolie indeholder ca. 14 g mættet fedt pr. 100 g

Så vælger du olie som olivenolie, rapsolie og hørfrøolie, får du netop den gode fedtsyresammensætning med lavt indhold af mættet fedt og højt indhold af umættet fedt, som gør, at produkterne kan få Nøglehulsmærket.

 

Opmærksomhedspunkter for voksne og børn

De aspekter af produktet, som Nøglehulsmærket ikke forholder sig til, men som måske er vigtigt for dig, er:

  • Fedtindholdet og kalorieindholdet er højt
  • Indhold af vitaminer og antioxidanter
  • Mest skånsom produktion

 

Fedtindholdet og kalorieindholdet er højt

Som du kunne se ovenfor, stiller Nøglehulsmærket kun krav til indholdet af mættet fedt og dermed ikke krav til, hvor meget totalfedt olien må indeholde. Olivenolie har et fedtindhold på omkring 91 g fedt pr. 100 g, hvilket også gælder andre olier som fx raps- og hørfrøolie, mens smør og blandingsprodukter generelt indeholder mellem 72-80 g fedt. pr. 100 g.

 

For dig betyder det, at passer du på din vægt, så skal du bestemt begrænse mængden af olivenolie, selvom den har Nøglehulsmærket, fordi både det “gode” og det “dårlige” fedt feder lige meget.

 

Indhold af vitaminer og antioxidanter

Nogle forbrugere vælger at købe olivenolie i ønske om at få en masse vitaminer og mineraler. Er det også vigtigt for dig, så hjælper Nøglehulsmærket dig heller ikke.

Her kan det være en god tommelfingerregel at gå efter de “koldpressede” olier frem for de “raffinerede” olier. De koldpressede olier er sammenlignet med de raffinerede olier fremstillet på den mest skånsomme måde, hvilket bl.a. betyder, at det naturlige indhold af vitaminer og antioxidanter bevares. 

Jo friskere olien er desto flere vitaminer og antioxidanter bevares også. Friskheden kan du vurdere, hvis du kan se på produktet, hvornår olien er tappet. Det kan man ikke på mange af de olier, som findes i supermarkedet, så her skal man finde en olieekspert, som sælger olier, hvor tapningen er deklareret. Det kunne fx være olie fra oliveoliecph.dk. 

 

Mest skånsom produktion

Er det vigtigt for dig, at din olie er fremstillet på den mest skånsomme måde over for det omkringliggende miljø og dyreliv, så gå efter en olie, som både har Nøglehulsmærket og Ø-mærket.

 

Se også videoen: “Sidder Nøglehulsmærket på de sundeste varer?”