Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages
brev
fodevare
vidste_du_at

Hvilket kødpålæg er det sundeste at vælge?

Af Birgitte Mie Hansen, klinisk diætist.

Foto: Shutterstock

Hvilket kødpålæg er det sundeste at vælge?

Rugbrødsmadder med kødpålæg er det, som vi danskere primært vælger at komme i madpakken, især hvis den er til børn. Det er kødpålæg såsom leverpostej, spegepølse, saltkød, skinke, rullepølse, kyllingepålæg m.m., som hitter på brødet, altså det såkaldte forarbejdede kød. (kilde: Landbrug og Fødevarer). 

Det bidrager selvfølgelig med gavnlige vitaminer og mineraler fx jern, men produkterne har også en sundhedsmæssig bagside, som det kan være godt for dig at være opmærksom på, hvis disse produkter også fylder meget i netop din eller dit barns madpakke. 

 

Hvad er forarbejdet kød?

Forarbejdet kød dækker over pølser, pålæg & bacon. Det vil sige produkter, som er røgede, saltede og konserverede med nitrit. Når vi taler om forarbejdet kød, som ofte ender i madpakken, så er det primært fødevarer som disse altså de købte af slagsen, ikke de hjemmelavede:

  • Hamburgerryg, skinke, rullepølse, kødpølse, saltkød, røget filet/mørbrad, roastbeef
  • Leverpostej og paté
  • Frikadeller
  • Spegepølse, chorizo, salami
  • Kyllingebryst, kalkunbryst
  • Carpaccio, pastrami,bresaolo
  • Mayonnaisesalater med kød fx hønse- kyllinge-, skinke- og wienersalat

Du kan her se Kræftens Bekæmpelses udførlige oversigt over forarbejdede kød- og fjerkræprodukter

 

Kød- og fjerkræprodukter øger risikoen for kræft

Forskningen peger entydigt på, at forarbejdede kød- og fjerkræprodukter øger risikoen for kræft i tyk- og endetarm. Derudover er der forskning, som viser, at et højt indtag af forarbejdet kød muligvis øger risikoen for kræft i bugspytkirtel, mave og spiserør (Kilde: Cancer.dk)

 

Hvorfor øger forarbejdede kød- og fjerkræprodukter risikoen for kræft?

Hvad det er i kødet, som øger risikoen for kræft, er der ikke helt klarhed over. Men det er sandsynligvis en kombination af det jern, der findes i kødet, stoffer, som tilsættes (nitrit), samt kræftfremkaldende stoffer, der først bliver dannet i kødet, når det bliver røget, grillet eller stegt. (Kilde: Cancer.dk )

 

Nitrit alene øger risikoen for kræft

Fødevareindustrien anvender natriumnitrit også bare kaldet nitrit eller E250 til konservering af kødprodukter, fordi stoffet hæmmer væksten af bakterien Clostridium botulinum, som forårsager pølseforgiftning.

Samtidig har nitrit den egenskab, at den skjuler den grå tone i kød og giver det en lyserød farve i stedet.

Problemet med nitrit er, at nitrit danner de såkaldte nitrosaminer, som er kræftfremkaldende. (kilde: Fødevarestyrelsen).

Nitrit må ikke tilsættes dansk økologisk pålæg, køb af økologiske produkter er derfor din letteste vej til undgå det.

Læs også artiklen: “Vær opmærksom på nitrit i kødprodukter”

 

Skal forarbejdet kød helt ud af madpakken?

Spørger man Kræftens Bekæmpelse, så vil de sige, at vi rent sundhedsmæssigt bør spise mindst muligt forarbejdet kød, dvs. fx kun ved særlige lejligheder, og det gælder både børn og voksne. De går faktisk så langt, at de siger, at det sundeste er helt at lade være med at spise forarbejdede kød- og fjerkræprodukter (Kilde: Cancer.dk.)

Spørger man Fødevarestyrelsen, så anbefaler de, at vi begrænser vores indtag af kød- og fjerkræprodukter til  1-2 stykker kødpålæg om dagen

 

Husk, små ændringer har også ret

Sidder du nu og får lidt sved på panden og tænker, det er helt umuligt i vores familie at fjerne kødpålæg fra madpakken, så husk på, at der altid er en sundhedsmæssig gevinst i at skære ned på, hvor meget af de forarbejdede kød- og fjerkræprodukter, du eller dit barn spiser (cancer.dk ) Så små ændringer har også ret!

 

Er nogle forarbejdede kød- og fjerkræprodukter sundere end andre?

Den største sundhedsmæssige effekt får du ved generelt at begrænse mængden til den mindst mulige mængde.

Når det så er sagt, så er det et “sundere” valg, hvis du vælger:

  • Kød- og fjerkræpålæg med lidt fedt, mættet fedt og salt 
  • Kød- og fjerkræpålæg uden nitrit
  • Ikke kun vælge røgede produkter

Okay, hvis vi skal omsætte det til pålæg ude i butikken, så betyder det, at det mest optimale vil være, hvis du kan finde kød- og fjerkræpålæg, som både har: 

  • NøglehulsmærketDanmarks officielle ernæringsmærke (produktet vil da indeholde lavere indhold af fedt, mættet fedt og salt) 
  •  Ø-mærketDet røde, danske økologi mærke(danske økologiske produkter må ikke indeholde nitrit)

Udvalget er ikke stort men vi har fundet disse produkter, som kunne være et bud.

  • (Foto: Hanegal.dk)Denne kyllingepølse fra Hanegal, som koster 36 kr. findes i større supermarkeder som Irma, Brugsen, coop.dk mfl.  OBS! Man kan også få en økologisk og nøglehulsmærket kyllingepølse næsten magen til denne bare i Nettos eget ØGO-mærke. Den koster 20 kr. mindre nemlig ca. 17 kr. Har desværre ikke foto.
  • (Foto: Hanegal.dk) Denne fjerkrækødpølse fra Hanegal, som koster ca. 20 kr. findes i større supermarkeder som Irma, Brugsen, coop.dk mfl. 
  • (Foto:coop.dk)Dette kyllingepålæg , som koster ca. 18 kr. Det er Coops eget mærke Änglamark og derfor findes det i Brugsen, Kvickly og coop.dk 
  • (Foto:coop.dk) Hamburgerryg også i Coops eget mærke Änglamark. Det koster ca. 18 kr. Det fås i Brugsen, Kvickly og coop.dk  (OBS! Er røget)
  • (Foto:Rema1000.dk) Denne hamburgerryg findes i Rema 1000’s eget mærke og kan derfor kun købes der. Den koster 15 kr. for en pakke. Netto har også et tilsvarende produkt i eget ØGOmærke
  • (Foto: Bilkatogo.dk) Roastbeef fra mærket Levevis, som forhandles hos Salling, Føtex og Bilka. Den koster ca. 20 kr.
  • (Foto: Hanegal.dk)Hanegals leverpostej. Fås i mange supermarkeder fx Brugsen og Rema 1000. Koster ca. 19 kr.
  • (Foto: Bilkatogo.dk) Kyllingeleverpostej fra mærket Levevis, som forhandles hos Salling, Føtex og Bilka. Den koster ca. 15 kr.

 

Hvad kan man erstatte kødpålægget med?

Mangler du inspiration til dine eller dine børns rugbrødsmadder uden for meget kødpålæg, så får du her Kræftens Bekæmpelses bud på ti flade uden kød