Foto: Shutterstock
Hvorfor betale over fire gange så meget for en økokylling?
Vi danskerne køber økologi som aldrig før. Faktisk så har vi førertrøjen i økologi, fordi vi er det land i verden, som køber mest økologi set ud fra det samlede fødevaresalg. Det viste den internationale rapport “The World of Organic Agriculture – Statistics and Emerging Trends” fra feb. 2019.
Men der er én vare, vi sjældent køber den økologiske udgave af. Det er kyllingen. Prisforskellen gør, at vi styrer uden om. Derfor kigger Fødevareguiden her nærmere på, hvorfor økologiske kyllinger er så meget dyrere, og så får du tre gode grunde til at betale næsten fem gange så meget for en hel økologisk kylling.
Hvor meget fylder økokyllingen i vores kurv?
Vi danskere kan som sagt iklæde os den økologiske førertrøje fordi 13,3 % af de fødevarer, som vi danskere kommer i kurven, er økologiske (kilde: økologisk landsforening ). Her udgør økologiske kyllinger 4,1 %, hvilket defineres som en lille andel. De ni økologiske fødevarer, som vi danskere køber mest af, og som udgør over 20 % er: Havregryn, gulerødder, æg, mælk, banan, mel, grønt, pasta og olie. Årsagen skal nok findes i prisforskellen på den konventionelle og økologiske variant.
Hvad koster det dig, hvis du bytter den konventionelle kylling ud med en øko?
En pakke økologisk havregryn kan fås for ca. 11 kr., hvorimod den konventionelle koster ca. 1 kr. mindre. En prisforskel som ikke gør så ondt i pengepungen. Helt anderledes ser det ud for den økologiske kylling. En konventionel kylling kan fås til 30 kr., mens man skal give omkring 145 kr. for en økologisk.
Og vælger man primært at købe kyllingebryst, så er der også en markant forskel på den konventionelle og økologiske variant. Du skal nemlig betale ca. 78 kr. for en pakke (225 g) økologisk kyllingebryst. Havde du i stedet for taget pakken ved siden af i montren med det konventionelle kyllingebryst, så var du kommet af med under det halve nemlig ca. 26 kr.
Men hvorfor koster økokyllingen så meget?
Den økologiske og konventionelle kylling adskiller sig ikke kun på prisen. Også hvordan kyllingen har haft det, er markant forskellig. Kort sagt, så lever økokyllinger længere, og bedre end konventionelle kyllinger.
Et længere og bedre liv koster
Økokyllinger lever dobbelt så længe som konventionelle kyllinger. Længere levetid betyder mere foder. Og økologisk foder er dyrere end konventionelt foder. De lever i mindre flokke, og de skal også have mulighed for at få frisk luft under vingerne. Og når de kommer udenfor, skal minimum 70 % af pladsen være beplantet med træer, buske og græs (kilde: Fødevarestyrelsen ). Du kan læse længere nede om den forskellen på forholdende mellem økokyllinger, konventionelle og fritgående
Økokyllinger koster mere at slagte
Martin Thorsøe, som er forsker ved Instituttet for Agroøkologi på Aarhus Universitet, udtaler i en artikel til DR feb 2019, at slagtningen af økologiske kyllinger er langt mere bøvlet for slagterierne. Slagterierne kan slagte 10.000-15.000 konventionelle kyllinger i timen, men så mange kyllinger kommer den økologiske producent slet ikke med ad gangen. Og så skal slagteriet starte maskinerne op for måske at køre 5.000 kyllinger, som også ofte er forskellige i størrelsen – det passer ikke så godt ind i slagtebåndet, og det giver et spild, siger han.
Tre gode grunde til at vælge økologisk kylling
Vægter dyrevelfærd højt for dig, ja så er økologisk kylling det oplagte valg. Men den økologiske kylling har faktisk flere fordele, som du måske ikke lige tænker så meget over. Se her
1. Vælg økologisk, hvis du vil være med til at øge dyrevelfærden
Økologiske dyr får, i modsætning til konventionelt opdrættede dyr, typisk mere dagslys, frisk luft og plads til at udfolde sig på. Der er nemlig i økologireglerne krav om, at dyrene skal have økologisk foder, plads, lys, luft, adgang til udendørsarealer, læ, skygge og mulighed for at pleje deres hud og fjer.
I supermarkedet kan du vælge mellem tre slags kyllinger. Den konventionelle, den økologiske og den fritgående.
Vi danskere spiser:
- Konventionelle kyllinger: 101,6 mio. kyllinger (2017)
- Økologiske kyllinger: 1,8 mio. kyllinger (2017)
- Fritgående kyllinger: ca. 800.000 kyllinger (2018)
Kilde: Landbrug og fødevarer
Se her forskellene på produktionsforholdene
Kyllingernes opvækst
Konventionelle kyllinger Økologiske kyllinger
Fritgående kyllinger
Hvor mange kyllinger må der være på 1 m²? Ca. 20 kyllinger
(det svarer til 40 kg kylling pr. m²).
Højst 10 kyllinger, dog med højst 21 kg i alt pr. m² i stalde med fast bund. Højst 12 kyllinger, dog højst 25 kg levende vægt.
Hvor mange kyllinger må der være i en flok? Ingen krav, men typisk er der op til
40.000 kyllinger.
Højst 4.800 kyllinger. Det samlede nytteareal i fjerkræhuse på et enkelt produktionssted må ikke være over 1.600 m². Hvert fjerkræhus må højst rumme 4.800 kyllinger.
Skal kyllingerne have adgang til det fri, og hvor meget plads skal de have? Nej. Ja, når vejrforholdene
tillader det, dog mindst
1/3 af deres liv.
Hver kylling skal altid
have mindst 4 m² til
rådighed, hvis den holdes i en stald med fast bund.
Ja, fjerkræhuset skal
have ind- og udgangs-
huller, der tilsammen er mindst 4 m lange pr. 100 m² husareal, så kyllingerne
har direkte adgang til udendørs løbegård
Skal kyllingerne have dagslys? Nej, men de skal have meget lys fra lamper med mørkeperioder på
6 eller 4+2 sammen-
hængende timer
i døgnet.
Ja. Ja.
Konventionelle kyllinger | Økologiske kyllinger | Fritgående kyllinger | |
---|---|---|---|
Hvor mange kyllinger må der være på 1 m²? | Ca. 20 kyllinger (det svarer til 40 kg kylling pr. m²). | Højst 10 kyllinger, dog med højst 21 kg i alt pr. m² i stalde med fast bund. | Højst 12 kyllinger, dog højst 25 kg levende vægt. |
Hvor mange kyllinger må der være i en flok? | Ingen krav, men typisk er der op til 40.000 kyllinger. | Højst 4.800 kyllinger. | Det samlede nytteareal i fjerkræhuse på et enkelt produktionssted må ikke være over 1.600 m². Hvert fjerkræhus må højst rumme 4.800 kyllinger. |
Skal kyllingerne have adgang til det fri, og hvor meget plads skal de have? | Nej. | Ja, når vejrforholdene tillader det, dog mindst 1/3 af deres liv. Hver kylling skal altid have mindst 4 m² til rådighed, hvis den holdes i en stald med fast bund. | Ja, fjerkræhuset skal have ind- og udgangs- huller, der tilsammen er mindst 4 m lange pr. 100 m² husareal, så kyllingerne har direkte adgang til udendørs løbegård |
Skal kyllingerne have dagslys? | Nej, men de skal have meget lys fra lamper med mørkeperioder på 6 eller 4+2 sammen- hængende timer i døgnet. | Ja. | Ja. |
Kyllingernes foder
Konventionelle kyllingerØkologiske kyllinger Fritgående kyllinger
Skal kyllingerne have adgang til grovfoder? Nej. Ja. Ja. Den foderblanding, der bruges ved opfedningen, indeholder mindst
70 % korn.
Skal kyllingerne have økologisk foder? Nej. Ja, som udgangspunkt
skal foderet være
økologisk produceret.
Dog må der en
overgang bruges op til 5 % ikke-økologisk proteinfoder,
hvis der ikke kan skaffes økologisk foder.
Nej.
Må foderet være
gensplejset?
Ja. Nej. Ja.
Konventionelle kyllinger | Økologiske kyllinger | Fritgående kyllinger | |
---|---|---|---|
Skal kyllingerne have adgang til grovfoder? | Nej. | Ja. | Ja. Den foderblanding, der bruges ved opfedningen, indeholder mindst 70 % korn. |
Skal kyllingerne have økologisk foder? | Nej. | Ja, som udgangspunkt skal foderet være økologisk produceret. Dog må der en overgang bruges op til 5 % ikke-økologisk proteinfoder, hvis der ikke kan skaffes økologisk foder. | Nej. |
Må foderet være gensplejset? | Ja. | Nej. | Ja. |
Kyllingernes stald
Konventionelle kyllinger Økologiske kyllinger Fritgående kyllinger
Skal kyllingerne have siddepinde? Nej, det er ikke et krav. Ja, men dette gælder kun perlehøns. Nej, det er ikke et krav.
Skal kyllingerne have strøelse og sandbad? De skal have adgang til strøelse, som kyllingerne kan bruge til støvbadning og til at skrabe i.
Mindst 1/3 af staldens
gulv skal være dækket
med strøelse, som
kyllingerne kan bruge til
støvbadning og til at
skrabe i.
Ja, og udendørs skal der være mindst 2 m²
med bevoksning pr. kylling til at hakke og skrabe i.
Hvilke krav er der til
underlaget/gulvet?
Ingen krav. Mindst 1/3 af staldens
gulv skal være fast.
Ingen krav.
Konventionelle kyllinger | Økologiske kyllinger | Fritgående kyllinger | |
---|---|---|---|
Skal kyllingerne have siddepinde? | Nej, det er ikke et krav. | Ja, men dette gælder kun perlehøns. | Nej, det er ikke et krav. |
Skal kyllingerne have strøelse og sandbad? | De skal have adgang til strøelse, som kyllingerne kan bruge til støvbadning og til at skrabe i. | Mindst 1/3 af staldens gulv skal være dækket med strøelse, som kyllingerne kan bruge til støvbadning og til at skrabe i. | Ja, og udendørs skal der være mindst 2 m² med bevoksning pr. kylling til at hakke og skrabe i. |
Hvilke krav er der til underlaget/gulvet? | Ingen krav. | Mindst 1/3 af staldens gulv skal være fast. | Ingen krav. |
Hvad er tilladt?
Konventionelle kyllinger Økologiske kyllinger Fritgående kyllinger
Er det tilladt at
trimme kyllingernes
næb?
Nej. Nej. Nej.
Må kyllingerne få
medicin?
Ja, men kun ved sygdom og efter dyrlægens anvisning. Ja, men kun ved sygdom og efter dyrlægens anvisning. Ja, men kun ved sygdom og efter dyrlægens anvisning.
Hvornår må
kyllingerne
sendes til slagtning
efter behandling
med antibiotika?
Afhængigt af, hvilken type antibiotika der er brugt, skal der typisk gå mellem 1 dag og 60 dage.
Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter antallet af dage.
dobbelt så
længe som efter
behandling af
konventionelle kyllinger.
Afhængigt af, hvilken type antibiotika der er brugt, skal der typisk gå mellem 1 dag og 60 dage.
Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter antallet af dage.
Konventionelle kyllinger | Økologiske kyllinger | Fritgående kyllinger | |
---|---|---|---|
Er det tilladt at trimme kyllingernes næb? | Nej. | Nej. | Nej. |
Må kyllingerne få medicin? | Ja, men kun ved sygdom og efter dyrlægens anvisning. | Ja, men kun ved sygdom og efter dyrlægens anvisning. | Ja, men kun ved sygdom og efter dyrlægens anvisning. |
Hvornår må kyllingerne sendes til slagtning efter behandling med antibiotika? | Afhængigt af, hvilken type antibiotika der er brugt, skal der typisk gå mellem 1 dag og 60 dage. Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter antallet af dage. | dobbelt så længe som efter behandling af konventionelle kyllinger. | Afhængigt af, hvilken type antibiotika der er brugt, skal der typisk gå mellem 1 dag og 60 dage. Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter antallet af dage. |
Slagtning af kyllinger
Konventionelle kyllingerØkologiske kyllinger Fritgående kyllinger
Hvor gamle er
kyllingerne, når de
bliver slagtet?
Ca. 36-39 dage gamle.
Kyllingerne bliver slagtet, når de er ca. 63 dage gamle. Hvis man bruger ikke-langsomt- voksende kyllinger, er der krav til minimums slagtealder på 81 dage.
Mindst 81 dage gamle.
Hvor hurtigt må
kyllingerne vokse?
Ingen regler. Kyllingerne må højst
vokse med 35 gram om
dagen.
Der er ingen regler,
men kyllingerne skal
være af en race, som er langsomtvoksende
Hvilke krav er der
til transporten af
kyllingerne til et
slagteri?
Der er ingen krav til,
hvor lang tid kyllingerne må være undervejs. Men
kyllingerne skal fodres
og vandes senest efter
12 timers transport
(herud over kommer
på- og aflæsningstid).
I praksis bliver
kyllingerne transporteret
i maksimalt 12 timer.
Transporttiden skal
holdes på et minimum.
Der er ingen krav til,
hvor lang tid kyllingerne må være undervejs. Men kyllingerne skal fodres og vandes senest efter
12 timers transport
(herudover kommer
på- og aflæsningstid).
Konventionelle kyllinger | Økologiske kyllinger | Fritgående kyllinger | |
---|---|---|---|
Hvor gamle er kyllingerne, når de bliver slagtet? | Ca. 36-39 dage gamle. | Kyllingerne bliver slagtet, når de er ca. 63 dage gamle. Hvis man bruger ikke-langsomt- voksende kyllinger, er der krav til minimums slagtealder på 81 dage. | Mindst 81 dage gamle. |
Hvor hurtigt må kyllingerne vokse? | Ingen regler. | Kyllingerne må højst vokse med 35 gram om dagen. | Der er ingen regler, men kyllingerne skal være af en race, som er langsomtvoksende |
Hvilke krav er der til transporten af kyllingerne til et slagteri? | Der er ingen krav til, hvor lang tid kyllingerne må være undervejs. Men kyllingerne skal fodres og vandes senest efter 12 timers transport (herud over kommer på- og aflæsningstid). I praksis bliver kyllingerne transporteret i maksimalt 12 timer. | Transporttiden skal holdes på et minimum. | Der er ingen krav til, hvor lang tid kyllingerne må være undervejs. Men kyllingerne skal fodres og vandes senest efter 12 timers transport (herudover kommer på- og aflæsningstid). |
Kontrol og mærkninger af kyllinger
Konventionelle kyllinger Økologiske kyllinger Fritgående kyllinger
Hvor ofte bliver
der ført kontrol med kyllingerne hos landbrugene, og hvem kontrollerer?
Fødevarestyrelsen fører kontrol med fleksibel frekvens svarende til den øvrige dyrevelfærdskontrol af andre husdyrbesætninger.
Landbrugsstyrelsen
kontrollerer alle
økologiske fjerkræproducenter
mindst én gang om året.
Fødevarestyrelsen
kontrollerer hvert
produktionshold mindst én gang.
Er der nogen
mærker på
indpakningen af
kyllingerne, som gør, at jeg kan genkende dem, når de ligger i køledisken?
Nej, ikke specifikke
mærker.
Kyllingerne er mærket
med EU's grønne
økologilogo.
Kødet kan også være mærket med det danske Ø-mærke, hvis det er produceret på en dansk fødevarevirksomhed
Kyllingerne er mærket
"Frilandskylling".
Konventionelle kyllinger | Økologiske kyllinger | Fritgående kyllinger | |
---|---|---|---|
Hvor ofte bliver der ført kontrol med kyllingerne hos landbrugene, og hvem kontrollerer? | Fødevarestyrelsen fører kontrol med fleksibel frekvens svarende til den øvrige dyrevelfærdskontrol af andre husdyrbesætninger. | Landbrugsstyrelsen kontrollerer alle økologiske fjerkræproducenter mindst én gang om året. | Fødevarestyrelsen kontrollerer hvert produktionshold mindst én gang. |
Er der nogen mærker på indpakningen af kyllingerne, som gør, at jeg kan genkende dem, når de ligger i køledisken? | Nej, ikke specifikke mærker. | Kyllingerne er mærket med EU's grønne økologilogo. Kødet kan også være mærket med det danske Ø-mærke, hvis det er produceret på en dansk fødevarevirksomhed | Kyllingerne er mærket "Frilandskylling". |
Kilde: Kilde: Fødevarestyrelsen, Landbrugsstyrelsen og Landbrug & Fødevarer
2. Din økokylling sparer vores drikkevand for sprøjtemidler
I de seneste år er antallet af drikkevandsvandsboringer, der forurenes af sprøjtemidler (pesticider), eksploderet. De nyeste tal fra 2018-19 viser, at fire ud af ti drikkevandsvandboringer var forurenede med pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider (Kilde: Miljøstyrelsen).
I den økologiske produktion er det kun tilladt at anvende et meget begrænset antal sprøjtemidler – og det er kun naturlige stoffer. På den måde er økologi det sikreste valg, hvis du vil beskytte grundvandet for sprøjtemidler (Kilde:Økologisk landsforening).
Vælger du at komme en hel økologisk kylling (1,2 kg) frem for den konventionelle i din kurv, ja så sparer du 2004 liter grundvand for mødet med sprøjtemidler. Se her vandberegneren, hvor meget grundvand du sparer for mødet med pesticider, når du køber forskellige økologiske fødevarer.
3. Økokyllinger er 100 % kylling og intet andet
Der har igennem mange år været rigtig meget debat omkring, at producenterne pumper vand/lage ind i kyllinger, primært kyllingebryst. I en vandlage vil der som minimum typisk indgå: Vand, sukker/glukosesirup og salt. Andre ingredienser kan være krydderier/krydderiekstrakt, antioxidanter og modificeret stivelse. Eksempelvis så indeholder denne kylling (Foto: Bilka.dk) fra Bilka og Føtex dette:
Ingredienser: 90% Kyllingebrystfilet, vand, salt, maltodextrin, antioxidanter (E331, E301), surhedsregulerende middel (E262)
Det betyder for det første, at du betaler for vand og det reelle stykke kylling vejer mindre end det, der står på pakken. Men tilsætningen af lage betyder også, at kyllingen går fra at være en fersk og dermed optimal fødevare til at være en forarbejdet fødevare, som vi anbefales at begrænse.
Det skal stå på pakken, hvis kyllingen er tilsat vand eller lage
Så ønsker du 100 % rent kyllingekød, ja så er økologisk kylling det sikreste valg, da det ikke er tilladt at bruge smagsforstærkere i økologiske fødevarer (kilde: Fødevarestyrelsens “Vejledning om økologiske fødevarer m.v.” 2017)