Bortset fra kokos og palmeolie, så indeholder planteolie sundere fedtsyrer end smør og margarine. Olie har nemlig et højt indhold af umættede fedtsyrer og et lavt indhold af mættede fedtsyrer. Mættet fedt betegnes som det dårlige fedt, idet det får kolesteroltallet til at stige. Dermed øges risikoen for hjerte-karsygdomme.

Derfor anbefales det, at man primært bruger olier og flydende margarine til stegning i det daglige.

Som tommelfingerregel er oliven- og rapsolie de sundeste fedtstoffer du kan bruge. Dette skyldes at fedtsyresammensætningen i disse olier er god. Olierne består nemlig primært af det umættede fedt, populært kaldet det sunde fedt. Over halvdelen (63 %) af fedtsyrerne i rapsolien udgøres af enkeltumættede fedtsyrer, som har en særlig positiv effekt på det gode HDL-kolesterol

Udover at rapsolie har den bedste fedtsyresammensætning ,så er det også det bedste klimavalg. Dansk rapsolie er derfor et bedre klimavalg end fx olivenolie og smør. Smør har en klimabelastning som er næsten 10 gange så højt, som dansk rapsolie.

Du kan stege i alle slags olier. Raps- og olivenolie har dog været fremhævet som værende bedre at stege i, frem for fx. solsikke-, majs- og vindruekerneolie. Dette skyldes, at raps- og olivenolie indeholder mange enkeltumættede fedtsyrer, mens andre olier har et forholdsvist større indhold af flerumættede fedtsyrer, som er mindre varmestabile. Det vigtigste er, at olien ikke bliver for varm, da der derved kan dannes skadelige stoffer.

Palmeolie og kokosolie indeholder store mængder mættet fedt. Da mættet fedt øger kolesteroltallet og dermed risikoen for hjerte-karsygdomme, anbefaler man ikke et dagligt indtag af kokos- eller palmeolie.

Kokosolie indeholder mere mættet fedt end almindeligt smør.

Palmeolie indeholder omkring samme mængde mættet  fedt som smør.

Derfor anbefales produkterne ikke i den daglige madlavning, men kan sagtens indgå som en del af en varieret kost.

Andre vegetabilske olier indeholder langt mindre mættet fedt end palme- og kokosolie.