Frisk frugt

Dækker over alle former for frisk og frossent frugt og bær.

Der findes ikke nogle officielle kostråd omkring frugt og grønt til børn under fire år. Men Fødevarestyrelsen anbefaler, at mængden af frugt og grønt øges gradvist i løbet af de første leveår, så børnene får 300 g (halvt grønt og halvt frugt) om dagen, når de er fire år. Nedenfor har jeg derfor kommet med forslag til, hvordan man kan øge indtaget gradvist.

Voksne og børn over 2 år info:

Voksne og børn over 2 år (Anbefalet indhold pr. 100g)
Børn 2-4 år

100 g frugt og 100 g grøntsager
Børn 4-10 år

150-200 g frugt og 150-200 g grøntsager
Børn over 10 år

300 g frugt og 300 g grøntsager
Voksne

300 g frugt og 300 g grøntsager

Disse 4 frugter indeholder ofte rester af sprøjtegift

Hvis du vil spare dig selv eller din familie for en del sprøjtegiftrester, så kan følgende 4 frugter skiftes ud med de økologiske af slagsen. De økologiske varianter er nemlig fri for sprøjtegift.

Æbler
Pærer
Vindruer
Jordbær

Rester af sprøjtegifte er mindre i dansk frugt end i udenlandsk frugt

Rapporten fra DTU Fødevareinstituttet: ’Pesticidrester i frugt og grøntsager 2010-2014 – Kostens pesticidbelastning fra frugt og grøntsager’ konkluderede blandt andet, at man generelt kan reducere sit indtag af sprøjtegiftrester, hvis man vælger danskproducerede afgrøder, i stedet for tilsvarende afgrøder produceret i udlandet. Det er dog vigtigt at understrege, at der kan være store forskelle i rester af sprøjtegifte, alt afhængig af hvilket land frugten kommer fra

Sjældent sprøjtegifte i hverken danske eller udenlandske økologiske frugter

Hvis du vil være helt sikker på, at dine frugter ikke indeholder rester af sprøjtegifte, så køb de økologiske varianter. Fødevarestyrelsens jævnlige kontroller viser nemlig, at prøver fra økologiske frugter sjældent indeholder pesticidrester, uanset afgrøde og oprindelse. De få gange der er fundet rester af sprøjtegifte, har Fødevarestyrelsen vurderet, at anvendelsen af sprøjtegifte ikke var tilsigtet, og mængderne har været små.

Har du ikke mulighed for at købe økologisk, så køb de danske grøntsager, idet de generelt indeholder langt færre sprøjterester end udenlandske.

Sprøjtegifte kan sidde i frugtkødet

Nogle pesticider sidder på overfladen, andre sidder i frugtkødet. Derfor kan du ikke være sikker på, at du fjerner alle pesticidrester ved at skylle frugt. Men ved at skylle frugt og grønt fjerner du også nogle bakterier, virus og snavs.

Heller ikke ved at skrælle frugt kan du være sikker på at fjerne pesticider. Konventionelle mandariner, klementiner og andre citrusfrugter kan indeholde rester af sprøjtemidler. Mange plantager bliver nemlig sprøjtet med pesticider for at undgå angreb af insekter, svampesygdomme og ukrudt. Pesticidresterne fra skrællen på de konventionelle mandariner og klementiner ender på dine fingre, når du piller frugten. Derfor er det en god idé at vaske fingre, når du har skrællet frugten.

Ønsker du at begrænse dit eller din families indtag af sprøjtegiftrester, så køb økologisk frugt. De økologiske varianter er nemlig fri for sprøjtegift

Brug kun skallen fra økologiske citrusfrugter

Citrusfrugter såsom appelsiner, lime, mandariner og citroner er generelt overfladebehandlede med pesticider (giftstoffer).

Hvis man skal bruge skallen af citrusfrugter, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man altid bruger økologiske frugter. Det skyldes, at man ved fastsættelse af grænseværdierne for citrusfrugter, går ud fra, at man skræller dem, inden de spises.

Valg af økologiske citrusfrugter i mad er især vigtig, hvis maden er til gravide eller små børn. Fostre og små børns hjerner er nemlig særligt sensitive over for giftstoffer.

Pesticider forsvinder ikke, hvis man bare skyller skallen med vand.

Frosne bær skal have et opkog

Frosne bær har flere gange vist sig at bære en virus, der kan give opkast, kvalme, diarré og i værste tilfælde leverbetændelse.

For at undgå dette anbefaler Fødevarestyrelsen, at du koger bærrene først, i minimum et minut hvor det bobler. Husk også dette selvom bærrene skal bruges til en kold smoothie – det tager lige lidt tid. Afkøl evt. i vandbad eller med isterninger.

Børn under to år

Børn under to år (Anbefalet indhold pr. 100g)
Børn 1-2 år

50 g frugt og 50 g grøntsager

Vindruer kan let sætte sig fast i halsen

Vindruer har en facon og størrelse, der kan risikere at sætte sig fast i luftvejene og skabe problemer, som i værste tilfælde kan medføre kvælning hos småbørn.

Vindruer skal derfor altid skæres ud i små stykker til børn under tre år, og skrællen skal evt. fjernes til de mindste børn.

Små bær kan let sætte sig fast i halsen

Små bær som blåbær og skovjordbær kan sætte sig fast i halsen, hvis barnet ikke tygger dem godt nok. Skær derfor altid bærrene over til børn under tre år.

Hårde frugter bør ikke gives til børn under 3 år

Sundhedsstyrelsen fraråder hårde fødevarer til små børn, såsom en hård pære eller æble, uanset om den er hel eller i tykke både. Årsagen er, at der er en forøget risiko for, at barnet fejlsynker, og maden havner i lungerne i stedet for i maven. Dette skyldes, at små børn ofte ikke er i stand til at tygge maden ordentligt grundet manglende tænder. Desuden har de umodne synkereflekser, og en tendens til let at blive distraherede.

Hårde frugter kan selvfølgelig indgå i små børns mad, men se om du fx kan få pære meget modne, hvor de er bløde i konsistensen. Du kan også servere den hårde frugt i meget tynde skiver, revet, kogt eller most/blendet.

Pesticider skader fostres og børns hjerner

Der er tung dokumentation for, at pesticidrester i ikkeøkologiske produkter såsom frugt, grønt, korn og mel har en negativ effekt på fostres og børns hjerner, også selvom grænseværdierne er overholdt. Det skyldes at grænseværdierne IKKE er fastsat ud fra skadevirkninger på hjernen, for det har man nemlig aldrig forholdt sig til.

Undersøgelser viser, at de negative effekter på børns hjerner afhænger af pesticidarten. Nogle har negative konsekvenser såsom fald i IQ-niveau, hvor andre pesticider giver deciderede hjerneskader.

Det er bl.a. en af konklusionerne i bogen ”Kemi på hjernen – går ud over enhver forstand”. Bogen sætter fokus på de skadevirkninger, som giftstoffer fra vores mad har på børns hjerner. Bogen er udgivet i 2015 af

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU.

Sprøjtemiddel på appelsiner skader fostrets hjerner

Et af appelsindyrkernes mest brugte insektmidler er chlorpyrifos. Stoffet er forbudt at bruge i Danmark, men der er rester af det i størstedelen af de konventionelt dyrkede appelsiner, som sælges her i Danmark.

Flere undersøgelser har vist, at børns hjerner kan tage skade, hvis moderen er udsat for større mængder chlorpyrifos under graviditeten.

Så er du gravid, så vælg økologiske appelsiner hvis du har mulighed for det. Hvis du ikke har mulighed for at købe økologiske appelsiner, så begræns eller fravælg appelsiner og gå efter dansk frugt, som indeholder mindre rester af sprøjtegifte. Chlorpyrifos er forbudt herhjemme.