krabbe på dåse

Af Birgitte Mie Hansen, klinisk diætist.

Crab meat – krabbekød naturel

OBS: Denne varer er ifølge Amanda udgået (Marts 2020)

Fokuspunkter

  • Findelt krabbekød på dåse
  • Krabbekødet er fra taskekrabbe (Cancer pagurus)
  • Producenten har valgt en dåse, som har en madpakkevenlig størrelse på 75 g
  • Produktet er kun tilsat citronsyre, så dåsen indeholder 99,5 % krabbekød
  • Taskekrabbe er fedtfattig og proteinrig
  • Taskekrabbe er særligt rig på jod, selen og zink, og den har et højt indhold af A-, E- og B12-vitamin.
  • Taskekrabbe indeholder over tre gange så meget jern som kylling og svinekød og også mere jern end oksekød
  • Taskekrabbe indeholder den samme mængde kalk pr. 100 g som 1 dl (100 g) minimælk
  • Produktet er nøglehulsmærket
  • Produktet er ikke MSCmærket. Mærket indikerer bæredygtigt fiskeri og miljø
  • Fisk og skaldyr er generelt et mere klimavenligt valg end kød

 

Produktets særlige egenskab og anvendelse

Produktet adskiller sig fra andre krabbeprodukter på dåse ved at indeholde 99,5 % krabbekød og have en størrelse på 75 g, som gør den velegnet til madpakken.

Crab meat er en del af producenten Amandas ny produktserie med madpakkevenlige dåser. Se mere om produktserien på producentens hjemmeside.

 

Hvad består produktet egentlig af?

Krabbekød (Cancer pagurus) 99,5 %, antioxidant, citronsyre.

Produktet er tilsat antioxidanten citronsyre, som tilsættes for at forhindre iltning af produktet, så det derved kan holde sig længere, uden at der forekommer ændringer af hverken smag eller udseende.

 

Næringsstofindholdet

Producenten lægger op til, at bl.a. produktets størrelse gør det velegnet til madpakken. Derfor har jeg valgt at skrive næringsindholdet af en dåse, så det bliver tydeligere for dig, hvor meget fedt, protein og salt du får, hvis du spiser en dåse.

NæringsstofferNæringsindhold pr. 100 gNæringsindhold pr. dåse 75 g
Energi270 kJ/65 kcal203 kJ/123 kcal
Fedt0,9 g0,7 g
-Heraf mættet fedt0,1 g0,08 g
Kulhydrat0 g0 g
-Heraf sukkerafter0 g0 g
Protein14 g10,5 g
Salt1,0 g0,75 g

Kilde: Amandas hjemmeside

Hvad betyder næringsstofindholdet for dig?

Du får et produkt med lavt fedtindhold

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi går efter fisk som max indeholder 10 g fedt pr. 100 g. Produktet her indeholder blot en tiendedel nemlig 0,9 g fedt pr. 100 g

 

Du får intet tilsat sukker

Varen her er fersk og derfor ikke tilsat andet end citronsyre og derfor heller ikke sukker. Sukker tilsættes af og til forarbejdede fiskeprodukter såsom makrelkræs og makrelguf, hvor sukkerindholdet ofte er mellem 4-5 g sukker pr. 100g.

 

Saltindholdet overskrider ikke anbefalingen

Fødevarestyrelsen har sat grænsen for salt til 1,5 g pr. 100 g. Det lever produktet op til med et indhold på 1 g salt pr. 100 g.

 

Du får et højt indhold af protein

Samtidig med at produktet er fedtfattigt, så indeholder det også et højt indhold af protein nemlig 14 g protein pr. 100 g. Sammenlignet med kød ligger det lidt under, da kød i gennemsnit har 20 g protein pr. 100 g. Den store mængde protein i krabbekødet vil give dig lang mæthedsfølelse. 

 

Varen er for dig som…

  • Gerne vil have et fedtfattigt produkt
  • Ikke spiser eller drikker mælkeprodukter og derfor har brug for et kalkholdigt produkt
  • Ønsker en fødevare med højt indhold af jern. Omkring hver sjette unge pige i 12-17-årsalderen har jernmangel, og blandt kvinder i den fødedygtige alder har knap 40 % små eller manglende jerndepoter. Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside 
  • Ønsker et et produkt, der er velegnet til madpakken
  • Gerne vil have meget krabbe for pengene. 99,5 % af produktet består af krabbe
  • Gerne vil have et produkt med lang holdbarhed, der ikke kræver køleskab
  • Ønsker et proteinrigt produkt, som ikke øger risikoen for kræft. Proteinrige fødevarer som okse, svin og lam øger risikoen for kræft. Denne sammenhæng er ikke set ved fisk og skaldyr (Kilde:cancer.dk), og derfor kan de være ernæringsmæssigt gode alternativer
  • Ønsker et klimavenligt alternativ til kød

 

Varen er ikke for dig som…

  • Ønsker et billigt produkt. Krabbe er et eksklusivt produkt og derfor generelt dyrere end fx rejer og anden fisk
  • Ønsker at begrænse indtaget af mad fra konservesdåser, der kan indeholde problematiske stoffer. 
  • Ønsker friske fødevarer. Varen her har en holdbarhed på over tre år

 

Fordele ved produktet

  • Meget krabbe. Sammenlignet med andre krabbeprodukter på markedet får man her meget krabbe for pengene, nemlig 99,5 %. Det er det højeste indhold, jeg endnu har set. Almindeligvis indeholder andre krabbekonserves også en masse vand, som produktet her ikke gør.
  • Begrænsede tilsætningsstoffer. Producenten her har begrænset tilsætningsstofferne til citronsyre for at forhindre iltning af produktet. Ofte tilsættes krabbe på dåse ud over vand og salt også yderligere 2-5 tilsætningsstoffer.
  • Fedtfattigt. Taskekrabben indeholder kun 0,9 g fedt pr. 100 g. Til sammenligning indeholder kylling uden skind 5,6 g fedt pr.100 g og magert svinekød 3,0 g fedt pr. 100 g (Kilde: DTU fødevaredatabase)
  • Højt indhold af jern. Taskekrabbe indeholder 3,5 g jern pr. 100 g, hvorimod hakket oksekød indeholder 2,25 g, svinekød indeholder 0,89 g, og kylling indeholder 0,9 g jern pr. 100 g (Kilde:DTU fødevaredatabase)
  • Højt indhold af kalk. Krabbe indeholder pr. 100 g 120 g kalk, hvor 1 dl minimælk indeholder 124 g kalk pr. 100 g (Kilde: DTU fødevaredatabase)
  • Næringsrigt. Udover højt indhold af jern og kalk så er taskekrabbe også  særligt rig på jod, selen og zink, og den har et højt indhold af A-, E- og B12-vitamin
  • Nøglehulsmærket. Mærket sidder på produktet, da indholdet af fedt, salt og sukker er lavere sammenlignet med dåsekrabbe generelt
  • Klimavenligt. Fisk og skaldyr er generelt et meget bedre valg end kød, når det kommer til CO2-udledning (Kilde: Altomkost.dk)
  • Større valgfrihed. Produktet giver forbrugerne flere valgmuligheder inden for kategorien fiskekonserves
  • Prisen. Krabbe er et eksklusivt produkt, og derfor vil det altid være dyrere end fx en dåse tun. Men, sammenlignet med andre krabbeprodukter på dåse er det ikke dyrere.

 

Ulemper ved produktet

  • Tilgængeligheden. Den er ikke stor. Fås indtil nu ikke i mange butikker
  • Dåsen. Mad på dåse kan indeholde problematiske stoffer, som stammer fra dåsens inderside, der kan gå over i fødevaren (Kilde: Tænk). Derfor anbefaler Forbrugerrådet Tænk, at man fravælger dåser, hvor man kan. Men når det kommer til fiskekonserves generelt, så er der ikke mange alternativer. Derfor kan man tænke over det ved andre konservesprodukter, hvor det er muligt at vælge produktet i karton fx hakkede tomater, bælgfruger og kokosmælk
  • Har ikke MSC-mærket. Mærket er forbrugernes garanti for bæredygtigt fiskeri og hensyntagen til miljøet.
  • Oprindelse. Det står ikke på produktet eller på Amandas hjemmeside, hvor krabben stammer fra, eller om produktet er produceret herhjemme

 

Pris

ca. 25 kr.

 

Hvor kan varen købes

Nemlig.com, Bilka, Bilkatogo.dk, Føtex