Foto: MSC.org

MSC–mærket – hvad står det for, og hvad står det ikke for?

Kigger du også efter den lille blå fisk? Det er der nok mange af os forbrugere, som gør i dag, og det mener Forbrugerrådet Tænk også er en god idé, hvis man gerne vil støtte bæredygtigt fiskeri, hvor der er taget hensyn til miljøet.

Men inden du kommer den “blå fisk” i din kurv, så skal du lige tænke over, om du stiller andre krav til din fisk end blot bæredygtigt fiskeri og miljø. Mærket står nemlig ikke for andet. Med det mener jeg, at du skal være opmærksom på, at MSC-mærkede fødevarer fx ikke forholder sig til, om varen er sund eller ej. Forvirret? Så læs med her og bliv klædt på til at vælge netop de MSC-mærkede varer, som matcher alle dine behov.

 

Hvad står MSC-mærket for?

MSC står for Marine Stewardship Council.

Det er kun vildtfangede fisk og skaldyr, der lever op til en række kvalitetskrav, som kan få mærket. Fiskerne skal værne om fiskebestande og bevare økosystemer, og så er der krav om, at produktet skal kunne spores hele vejen tilbage til et bæredygtigt fiskeri.

Læs mere om mærket på MSC-mærkets hjemmeside

 

MSC-mærket dåsetun kan indeholde skadeligt kviksølv

Fisk er sundt, fordi det blandt andet indeholder fiskeolier (omega-3-fedtsyrer), selen, jod og D-vitaminer, som er vanskeligt at få fra andre fødevarer.

Men gavnlige næringsstoffer er ikke altid det eneste, som du får i kroppen, når du spiser fisk. Også skadelig kemi såsom kviksølv kan være at finde i din fisk. Særligt tun, herunder dåsetun, har ofte et højt indhold af kviksølv. Problemet med kviksølv er, at det kan skade udviklingen af fostres og børns hjerner selv i meget små mængder (Kilde: Altomkost.dk). 

Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at gravide, ammende og børn mellem 3-14 år max spiser én dåse tun om ugen, og at de går helt udenom albacoretunen, fordi den har et særligt højt indhold af kviksølv. 

Men, at din dåsetun kan indeholde et højt indhold af skadeligt kviksølv er der ingen fødevaremærker, der sikrer dig imod, heller ikke MSC-mærket.

 

Et eksempel er denne dåse med tun.

(Foto: Amandaseafood.dk)

Når jeg som forbruger ser denne dåse, så tænker jeg ved første øjekast: ”Hold da op, den har både Nøglehulsmærket, MSC-mærket og så det lille hjerteformede 2 gange om ugen-mærke, jamen så bliver det da ikke meget bedre”. Og det gør det heller ikke på rigtig mange punkter såsom lidt fedt, lidt salt, D-vitamin og bæredygtigt fiskeri.

Men tunen, der er brugt, er albacoretun, så selvom den stammer fra et bæredygtigt fiskeri, så indeholder den højst sandsynligt meget kviksølv, som kan være særligt skadeligt for fostre og børn.

Vil du gerne vide, hvilken dåsetun du skal vælge for at få mindst muligt kviksølv, så læs guiden her “Gode råd til indkøb af dåsetun”

 

MSC-mærket fisk kan indeholde for meget fedt

(Foto:coop.dk og bilka.to)

Her er to produkter, som begge har MSC-mærket. De er begge gode valg for dig, hvis dit primære behov er at få fisk, som stammer fra et bæredygtigt og miljøvenligt fiskeri.

Men hvis det også er vigtigt for dig, at varen ikke indeholder mere fedt, end Fødevarestyrelsen anbefaler, jamen så er disse varer ikke det bedste valg for dig.

Fiskedellerne indeholder nemlig 15 g fedt pr. 100 g, og karrysilden indeholder 33 g fedt pr. 100 g. Fødevarestyrelsen anbefaler max 10 g fedt pr. 100 g. Så kig efter fedtindholdet på næringsdeklarationen eller gå efter Nøglehulsmærket.

Så ønsker du et fiskeprodukt, som udover at være fra et bæredygtigt og miljøvenligt fiskeri også er fedtfattigt, så skal du gå efter en vare som både har MSC-mærket og Nøglehulsmærket.

Disse varianter findes der mange af i butikkerne, men det kunne fx være disse:

 

 For karrysild er der ikke rigtig noget alternativ, idet karrysild er lavet på mayo og derfor aldrig kan blive så fedtfattigt, at det kan få Nøglehulsmærket. Så vil man gerne tabe sig eller forsøge at holde vægten, så er fidusen at tænke over, hvor meget og hvor ofte man spiser det;-)

 

 MSC-mærket fisk kan indeholde for meget salt

Både danske voksne og børn får for meget salt, primært fordi vores færdigpakkede fødevarer er fyldt med det. 80 % af det salt, vi får dagligt, stammer netop fra de færdigpakkede fødevarer herunder fiskeprodukter. For meget salt kan have fatale konsekvenser for både børn og voksne.

 

Eksempler på fiskepålæg med MSC-mærket, som indeholder mere salt end anbefalet fx Kalles kaviar (foto: coop.dk). Det indeholder fire gange så meget salt som anbefalet. Det indeholder nemlig 6,3 g salt, hvor anbefalingen lyder på max 1,5 g salt pr. 100 g.

(foto: glynoere.dk) Klassiske marinerede sild som fx disse indeholder også mere salt end anbefalet nemlig 2,8 g salt pr. 100 g, hvor grænsen, som sagt, er fastsat til 1,5 g pr. 100 g.

Ovenstående to eksempler er eksempler på fødevaregrupper, som oftest har et højt indhold af både salt og fedt og derfor ikke findes i en variant med Nøglehulsmærket.

Men igen, så er det jo ikke fordi, man ikke skal spise disse produkter, for er det fx de produkter, man primært spiser for at få dækket sit behov for fisk ja, så kan disse produkter jo være et rigtigt godt valg. Her handler det så igen om at tænke på, hvor ofte og hvor meget man spiser af det, og selvfølgelig også se på sin mad i helhed i forhold til både fedt og salt.

Læs mere om salt i vores fødevarer og konsekvenserne af det, og hvordan du begrænser det i artiklen: “Spiser dit barn også for meget salt?

 

Kan man stole på mærket? 

Du har måske hørt om, at MSC-mærket de seneste år har mødt hård kritik blandt andet fra WHO og i 2020 gennem den kontroversielle Netflix-film Seaspiracy. 

MSC-mærket er blandt andet kritiseret for at tillade fangstmetoder, der ikke er bæredygtige, fx bundtrawl, langline og kæmpe fiskenet med lokkemad (kaldet not med FAD).

Bundtrawl ødelægger biodiversiteten ved havbunden. Langline og not med FAD er skyld i stor bifangst af blandt andet havskildpadder, delfiner, hajer og havfugle.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk kan de fleste danske fiskeproducenter leve op til MSC-mærket. Det er et større problem andre steder i verden at leve op til mærket. (kilde: Forbrugerrådet Tænk )

WWF opfordrede derfor MSC-organisationen i 2018 at arbejde med reformer for at forbedre ordningen blandt andet via strengere tilsyn og procedurer tilknyttet certificeringsprocessen. 

Disse ændringer er efter sigende ikke trådt i kraft endnu (kilde: Tænketanken Frej )

Men indtil de gør, så er MSC-mærket ifølge Forbrugerrådet Tænk det bedste tilgængelige bud på et internationalt mærke, der kan hjælpe forbrugeren til at købe fisk, som i nogen grad er bæredygtigt og socialt ansvarligt.

Udover MSC-mærket kan man som dansk forbruger også kigge efter mærket NaturSkånsom på vildfangede fisk. Læs om mærket her.

 

Ingen mærker dækker over alle dine værdier

Det er vigtigt at understrege alle de varer, som jeg har fremhævet her i artiklen med meget kviksølv, fedt og salt ikke nødvendigvis er dårlige valg for dig. Det afhænger 100 % af, hvad dine værdier og krav til dine fødevarer er. 

Og så skal du huske, at de forskellige fødevaremærker sagtens kan være en hjælp for dig til hurtigt at finde frem til varer, som matcher dine værdier. Du skal dog blot være helt klar på, hvad mærkerne står for, og mindst lige så vigtigt, hvad de ikke står for, så du ikke kommer til at tillægge mærkerne værdier, som de ikke kan indfri. Og så er det også vigtigt at huske på, at fødevaremærker matcher få værdier, og ingen fødevaremærker dækker alle ens krav.

Læs også guiden “Ti fødevaremærker som er gode for dig at kende”, hvor du kan se fordele og begrænsninger ved de forskellige fødevaremærker