Økologisk ymerdrys

Af Birgitte Mie Hansen, klinisk diætist.

Foto: Coop.dk

Økologisk ymerdrys

Fokuspunkter

  • Fiberrigt og fedtfattigt
  • Er uden tilsat sukker
  • Produktet kan både bruges som topping på fx ymer eller bruges som et fiberrigt alternativ til rasp
  • Du får et højt fiberindhold uden af få noget tilsat sukker, som man ellers gør ved mange toppingprodukter
  • Produktet er uden nogle former for tilsætningsstoffer
  • Indeholder fuldkorn og har derfor også Fuldkornslogoet
  • Har Nøglehulsmærket og lever derfor op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for sukker, fedt, salt og kostfibre
  • Produktet er økologisk
  • Ligger i den billige ende ift. andre økologiske toppingprodukter med  Nøglehuls- og Fuldkornsmærket
  • Koster ca. 20 kr.

 

Produktets særlige egenskab og anvendelse

Produktet er både fedtfattigt, uden tilsat sukker og fiberrigt. Produktet kan, som navnet antyder, bruges som “topping” på ymer, skyr, yoghurt eller lignende. 

Men på produktet står der, at det også kan bruges i kager såsom æblekage og rugbrødslagkage eller som panering til fisk, kød og fjerkræ.

 

Fødevaremærker

Det Danske Ø-mærkeDet røde, danske økologi mærke

Økologisk produktion med højt fokus på dyrevelfærd, begrænsning af tilsætningsstoffer, fødevarer dyrket uden eller med meget få naturlige sprøjtemidler, ingen syntetiske sprøjtemidler er tilladt, intet kunstigt sukker og intet GMO (gensplejset foder). Mærket indikerer også, at det er kontrolleret og pakket i Danmark.

Det Europæiske Ø-mærke

Økologisk mad, der færdigpakkes i EU, skal mærkes med EU’s økologimærke. Det gælder også for de produkter, der allerede har det røde Ø-mærke. Mærket indikerer også, at der er fælles økologiregler i hele EU, hvilket er din garanti, hvis du køber økologisk i et andet EU-land

NøglehulsmærketDanmarks officielle ernæringsmærke

Det er Miljø- og Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke. Det er din garanti for, at produktet lever op til de fastsatte kriterier for fedt, salt, sukker og kostfibre.

FuldkornslogoetVælg fuldkorn først 

indikerer, at produktet er en kilde til fuldkorn. Mærket er frivilligt, men det gør det nemmere for os forbrugere at finde frem til produkter med fuldkorn, da det ikke står i varedeklarationen, som fx fibre gør.

 

Hvad består produktet egentlig af?

Økologisk rugmel, surdej (økologisk rugmel, vand), salt tilsat jod.

 

Næringsstofindholdet

Når du står og skal vælge ymerdrys, har du valget mellem produktet med eller uden sukker, som er afgørende for næringsstofindholdet. Derfor har jeg valgt at sammenligne disse to varianter, så det bliver lettere for dig at gennemskue, hvori de erningsnæringsmæssige forskelle ligger.

Men i og med, at der på produktet står, at det også kan bruges som et alternativ til rasp, har jeg også valgt at sammenligne med en rasp, så du hermed kan se den ernæringsmæssige forskel.

NæringsstofferNæringsstofindhold pr. 100 g
Næringsstofindhold pr. 100 g
Næringsstofindhold pr. 100 g
IngredienserØkologisk rugmel, surdej (økologisk rugmel, vand), salt tilsat jod.75 % ymerdrys (rugmel, vand, surdej (rugmel, vand), salt tilsat jod, bygmalt), 25 % farin.Hvedemel, ca. 7 % vand, salt tilsat jod, tørgær (tilsat melbehandlingsmiddel (E300)).
Energi1.410 kJ/334 kcal1.376 kJ/325 kcal1.530 kJ/360 kcal
Fedt1,7 g1,0 g1,5 g
-Heraf mættet fedt0,3 g0,2 g0,2 g
Kulhydrat64 g68 g75 g
-Heraf sukkerarter0,9 g27 g0,5 g
Kostfibre15 g11 g3,7 g
Protein8,2 g5,6 g10 g
Salt1,1 g0,83 g0,74 g

Kilde: Coop.dk og Bilkatogo.dk

 

Hvad betyder næringsstofindholdet for dig?

Du får mange fibre og dermed lang mæthedsfølelse

Med et fiberindhold på 15 g pr. 100 g lægger produktet i den højeste ende, hvad fiber angår, hvis man ser på toppings generelt. Topping som mysli og havregryn har et fiberindhold på omtrent 10 g pr. 100 g

Det høje fiberindhold vil her og nu give dig en lang mæthedsfølelse og et stabilt blodsukker, som mindsker risikoen for, at du får lyst til sødt eller overspiser. Herudover så giver kostfibre en velfungerende mavefunktion samt forebygger en række livsstilssygdomme (Kilde: Altomkost.dk) 

 

Du får fire gange så mange fibre som med rasp

Som du kan se, er næringsstofindholdet i ymerdrys uden sukker og rasp næsten ens. Dog er den slående forskel kostfiberindholdet, hvor du får fire gange så mange fibre, hvis du vælger at bruge ymerdrys til panering af fx fisk eller i en æblekage i stedet for raps 

 

Du får mange fibre uden tilsat sukker

Der findes nøglehuls- og fuldkornsmærkede branflakes på hylderne, der har det samme høje fiberindhold som denne ymerdrys på 15 g pr. 100 g. Dog får du her ofte også 10 g sukker pr. 100 g oveni. Det samme billede gør sig gældende ved diverse myslier. 

Rent ernæringsmæssigt så er en fidus ved dette produkt, at du får mange fibre, men stort set intet sukker. 

 

Selv med et drys sukker er det sund morgenmad

Som du kan se i skemaet, sparer du dig selv for 26 g sukker pr. 100 g, når du vælger ymerdrys uden sukker frem for den med.

Og selvom du vælger at tilsætte 1 spsk. sukker, så vil du stadig få langt under halvdelen af den mængde sukker, som du ville have fået, hvis du havde valgt ymerdrys med sukker

 

Varen er for dig, som ønsker…

  • Et fiberrigt morgenmadsprodukt
  • Et produkt uden tilsat sukker
  • Et økologisk produkt
  • Et produkt, der er nemt at få fat i
  • Et fiberrigt alternativ til rasp 

 

Varen er ikke for dig, som ønsker…

  • Et morgenmadsprodukt, der kan udgøre et helt måltid med mælk eller plantedrik. Produktet egner sig nemlig bedst som topping
  • At øge vægten. Gør du det, så skal du gå efter et produkt med færre fibre og evt. også med tilsat sukker

 

Fordelene ved produktet

  • Naturligt produkt. Der er ikke tilsat nogen former for tilsætningsstoffer
  • Kilde til fuldkorn Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser mindst 75 g fuldkorn om dagen. På produktet her får vi oplyst at 100 g ymerdrys indeholder 97 g., og at du vil få 24 g fuldkorn, hvis du spiser 25 g svarende til 2-3 spsk. Herved vil du have fået dækket næsten ⅓ af dit daglige behov. Læs mere om fuldkorn.
  • Tilgængelighed. Stor tilgængelighed, da det fås i både mange fysiske butikker og online
  • Dansk produceret. Produktet er produceret i Danmark, hvilket ud fra princippet om bæredygtighed er optimalt, da vi i Danmark selv producerer de ingredienser, som produktet består af.
  • Økologisk Økologisk produktion er generelt mere skånsom for naturen og grundvandet. Og for dig betyder det, at du får et produkt, som ikke indeholder eventuelle problematiske tilsætningsstoffer eller rester af sprøjtemidler, som især kan være skadelige for børn. DTU Fødevareinstituttet finder ofte rester af sprøjtemidler i mel (kilde: DTU Fødevareinstituttets årlige pesticidkontrol: “Pesticidrester i fødevarer 2018”)
  • Prisen. Sammenligner man med andre økologiske toppings, såsom flakes eller mysli med Nøglehuls- og Fuldkornsmærket, så ligger det her produkt i den billige ende.

 

Ulemper ved produktet 

  • Emballagen. Hvorvidt emballagen er lavet af et bæredygtigt materiale vides ikke, da det hverken fremgår på produktet eller på producentens hjemmeside. Fødevareguiden har derfor taget kontakt til producenten for at få det afklaret. Vi venter stadig på svar.
  • Information om produktet. Udover den information, som er på pakken, så findes der ikke mere information om produktet på producentens hjemmeside 

 

Pris

Ca. 20 kr.

 

Hvor kan varen købes

I de fleste supermarkeder såsom Rema 1000, Brugsen, Irma, Føtex, Bilka, nemlig.com mfl.

 

Alternativer

Nøglehulsmærket ymerdrys med honning

Hvis du godt kunne tænke dig et produkt, hvor der er tilsat sukker, men som samtidig lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger for sukker, fedt, salt og fibre, ja så har producenten Struer dette produkt.

(Foto:Rema1000.dk) Produktet består hovedsageligt at ymerdrys, men er også blandet med både havregryn, farin og honning. Produktet har både Nøglehuls- og Fuldkornsmærket. Produktet er ikke økologisk. Det koster ca. 10 kr. og fås i mange supermarkeder bl.a. Rema 1000

 

Billigere produkt

Hvis du ønsker et billigere produkt, så er et alternativ at købe varianten af ymerdrys fra Struer, som ikke er økologisk. 

(Foto:Bilka.dk)Prisen er ca. 13 kr. Dvs. 6 kr. billigere end den økologiske variant. Indholdet af fedt, sukker, salt og fiber er næsten det samme som i den økologiske variant, og derfor har produktet også både Nøglehuls- og Fuldkornsmærket. Der er dog lidt forskel, da produktet her også indeholder bygmalt.