Økologiske koteletter

Af Birgitte Mie Hansen, klinisk diætist.

Økologiske koteletter

Fokuspunkter

  • Grisen er opvokset og slagtet i Danmark
  • Produktet bærer tre dyrevelfærdsmærker
  • Produktet har også Nøglehulsmærket
  • Grisen er født i hytter på marken af fritgående søer
  • Det er forbudt at klippe halen af økologiske grise og slibe deres tænder. De fleste konventionelle grise halekuperes.
  • Frilandsmærket er din garanti for, at grisen er blevet lokalbedøvet forud for kastration. 
  • Mindre risiko for medicinrester i økologisk svinekød
  • Økologisk kød sparer vores vand for sprøjtemidler.
  • Koteletter er både fedtfattige og proteinrige
  • Grisekød defineres som rødt kød, som øger risikoen for kræft
  • Grisekød er mere klimavenligt end oksekød
  • Billige både i forhold til “almindelige koteletter” og andre økokoteletter

 

Produktets særlige egenskab

Udover at produktet er økologisk så adskiller det sig også fra andre koteletter i køledisken ved, at det også bærer disse dyrevelfærdsmærker

 

Hvad består produktet egentlig af?

Økologisk svinekam

 

Næringsstofindholde

Er der forskel på indholdet af fedt, protein, kulhydrat og salt, om det er en økologisk eller konventionel kotelet? Det kan du se her.

NæringsstofferNæringsstofindhold pr. 100 gNæringsstofindhold pr. 100 g
Energi568 kJ/135 kcal559 kJ/133 kcal
Fedt5,0 g5,0 g
-Heraf mættet fedt1,8 g1,8 g
Kulhydrat0,5 g0,0 g
-Heraf sukkerarter0,0 g0,0 g
Kostfibre0,0 g0,0 g
Protein22 g21 g
Salt0,17 g0,17 g

Kilde: Rema1000.dk og coop.dk

 

Hvad betyder næringsstofindholdet for dig?

Ingen forskel i næringsstofindholdet

Som du kan se, er der ikke forskel på næringsstofindholdet, om du vælger den økologiske eller konventionelle kotelet, så rent ernæringsmæssigt gør dit valg ingen forskel. 

Koteletter er et fedtfattigt og proteinrigt stykke kød, hvilket betyder, at du får meget mæthed for få kalorier

 

Varen er for dig som ønsker…..

  • Et produkt med utrolig høj fokus på dyrevelfærd, fx at dyrene går frit ude og inde, de har meget plads, ingen får klippet halerne af m.m. Se længere nede 
  • Et fedtfattigt og proteinrigt produkt
  • Et produkt, som ikke er tilsat nogen former for vand eller lage
  • En kotelet med mindre risiko for medicinrester end en kotelet fra konventionel svineproduktion
  • Et produkt, der stammer fra en gris, som ikke er kastreret uden bedøvelse. Se længere nede
  • Et dansk produkt

 

Varen er ikke for dig som ønsker…..

  • Et sundere alternativ til konventionel svinekotelet. Der er ifølge Fødevarestyrelsen ikke noget videnskabelig bevis på, at økologisk kød er sundere end konventionelt.

 

Fordele ved produktet

  • Billige økokoteletter Generelt er prisen på økologisk svinekød noget højere end på konventionelt svinekød. Det skyldes blandt andet, at den økologiske produktion er dyrere, fordi det kræver mere tid. Foderet er også mere tidskrævende og dyrere at dyrke og købe (kilde: Økologisk landsforening). Men priserne er i dag ved at udligne sig så meget, at der blot er en prisforskel på ca. 5 kr.
  • Høj fokus på dyrevelfærd. Den mest markante forskel på en almindelig kotelet og en økokotelet er, hvilket forhold grisen er vokset op under, hvad den har spist, og hvor meget medicin den har fået. Det kan du se mere uddybende her. 
    • Ingen halekupering 
      Alle tre mærker sikrer hver især, at grisen ikke har fået kuperet sin hale. Rutinemæssig halekupering er også ulovlig i konventionel svineproduktion, men Ifølge Dyrenes Beskyttelse får 97 % af alle grise i det konventionelle landbrug klippet halen af (kilde: Dyrenes beskyttelse). Danmark er også op til flere gange blevet kritiseret at EU-kommissionen for at overtræde loven om ulovlig halekupering (kilde: Information, 2018). I januar 2019 blev der lavet yderligere stramninger for at nedsætte antallet af halekuperinger (Kilde: Fødevarestyrelsen)
    • Ingen slibning af tænder
      Det er ikke tilladt at slibe tænder på økologiske pattegrise. Det er det i konventionelt landbrug, dog ikke rutinemæssigt (kilde: Fødevarestyrelsen)
    • Meget plads
      Økologiske slagtesvin har 1,3 m² hver, hvilket er dobbelt så meget plads som ikkeøkologiske slagtesvin. (Kilde: Fødevarestyrelsen)
    • Lys og frisk luft hver dag
      Alle økologiske slagtesvin skal have adgang til udendørsarealer. De økologiske søer bor i hytter på marker med græsarealer i mindst fem måneder. Herude føder soen sine unger. Om vinteren kan søerne holdes i stald med halm. Men langt de fleste lever på friland hele livet. Til sammenligning lever almindelige konventionelle svin – både søer og grise – indendørs i en stald hele livet (kilde: Økologisk landsforening )
    • Går frit rundt ude og inde
      Det er ikke tilladt at fiksere eller binde økologiske grise. Det er tilladt at fiksere grise i det konventionelle landbrug, hvilket betyder, at de ikke kan vende sig (kilde: Fødevarestyrelsen)
    • Griseungerne kan være længere tid med soen
      I konventionel landbrug skal griseungen være hos soen mindst 28 dage efter fødslen – dog kun 21 dage, hvis særlige forhold overholdes. Økologiske griseunger bliver først vænnet fra soen, når de er 49 dage gamle (kilde: Økologisk landsforening)
    • Økologisk grovfoder, som ikke er gensplejset
      Økologiske grise skal have økologisk, fiberrigt grovfoder som græs, ensilage og rodfrugter. Det økologiske grisefoder må ikke indeholde: Antibiotiske vækstfremmere, andre former for lægemidler, farvestoffer, konserveringsmidler, ammoniak, syntetiske aminosyrer, aromastoffer eller gmo (genmodificerede organismer). Der er intet krav til hverken grovfoder eller økologisk mad til konventionelle grise. Brug af gensplejset foder er også tilladt, og det skal ikke deklareres på “almindeligt kød”, om der er brugt gensplejset foder til dyrene.
    • Økologiske svin har et lavere indhold af antibiotika
      Kort sagt så betyder det mindre risiko for, at du får medicinrester i dit kød, og at der opstår resistente bakterier, som vi mennesker kan blive meget syge af. Der er langt strammere regler for brugen af antibiotika i økologisk svineproduktion fremfor konventionel, og derfor har økologisk svineproduktion et markant lavere antibiotikaforbrug end tilsvarende konventionel produktion (kilde: Vidensyntesen, 2015 “Økologiens bidrag til samfundsgoder”). – Jo mere antibiotika man bruger, jo større risiko er der nemlig for, at bakterierne lærer at forsvare sig mod antibiotika ved at udvikle resistens og simpelthen blive modstandsdygtige over for den. Fx så ses det, at niveauet af antibiotikaresistente E. coli er lavere i danske økologiske svin end i konventionelle (kilde: Vidensyntesen, 2015 “Økologiens bidrag til samfundsgoder”) 
    • Slagtet i danmark
      For ikkeøkologiske grise er der ingen begrænsning på transporttid, men hvis dyrene er blevet transporteret i 24 timer, skal de hvile i en stald i 24 timer inden eventuel videre transport. Der er ikke noget loft på transporttid i EU’s økologiregler, men ifølge en brancheaftale mellem Økologisk Landsforening, Dyrenes Beskyttelse, Friland og Landbrug & Fødevarer skal dyrene slagtes i Danmark. (kilde: Økologisk landsforening)

 

  • Frilandsmærket betyder kastration med lokalbedøvelse. Friland A/S , som står for slagtning, forarbejdning og salg af størsteparten af de danske, økologiske grise, indførte den 1. maj 2019, at alle Frilands økologiske grise og frilandsgrise skal lokalbedøves forud for kastration. Derfor er mærket din garanti for kastration med lokalbedøvelse.
    Når hangrise vokser sig store, kan de danne et stof i tarmen, der hedder skatol samt androsteron. Begge dele giver kødet en ilde lugt og smag (ornelugt el. ornesmag). Det er ikke alle hangrise, der danner stofferne, og endnu færre blandt slagtesvinene, som slagtes, når de efter ca. et halvt år vejer omkring 100 kg. Kastrerede hangrise danner med garanti ikke skatol og androsteron, og derfor bliver de fleste hangrise i den danske svineproduktion i dag kastreret for at undgå, at forbrugerne får en pakke kød med ornesmag/-lugt. Det sker også i økologisk svineproduktion. Kastrering af smågrise har foregået uden bedøvelse, da det er dyrlægen, som skal bedøve grisen. Kastration er derfor en dyr og tidskrævende proces. Fra 1. januar 2019 er det svineproducenternes mål, at alle pattegrise lokalbedøves forud for kastration. Der er tale om en frivillig ordning for svineproducenter, det er altså ikke et lovkrav. (https://svineproduktion.dk/lokalbedoevelse)
  • Tre dyrevelfærdsmærker. Produktet har både Dyrenes Beskyttelses mærke , Ø-mærket og Dyrevelfærdshjertet . Ø-mærket og Dyrenes Beskyttelses mærke  er officielle dyrevelfærdsmærker, hvorimod Dyrevelfærdshjertet er Coops egen mærkning. 
  • Nøglehulsmærket. Produktet har Nøglehulsmærket, fordi det indeholder mindre end 10 g fedt pr. 100 g.
  • Økologisk kød sparer vores vand for sprøjtemidler. Økologisk kød bliver fremstillet ud fra principper om, at naturen skal skånes mest muligt, fx at grundvandet ikke skal forurenes. Helt konkret så sparer du 703.125 liter grundvand for mødet med sprøjtemidler (kilde:madglæde.dk)
  • 100 % kød. Der er ikke tilsat nogen former for vand eller marinade til kødet. Sundhedsmæssigt så er det mest optimalt, at kødet er ferskt som dette og ikke forarbejdet med fx en marinade, som ofte består af en masse salt, olie, sukker og krydderier
  • Bidrager med vigtige vitaminer og mineraler. Kød indeholder vigtige vitaminer og mineraler fx B-vitaminer, bl.a. vitaminerne B6 og B12, og jern.
  • Mere klimavenligt end oksekød. Af alle fødevarer er det kød, der har den største påvirkning på vores klima. Fjerkræ har den mindste påvirkning på miljøet, efterfulgt af svinekød. Oksekød og lammekød har den største påvirkning. Oksekød belaster klimaet 3 x så meget som svinekød (kilde: Table over fødevarernes klimaaftryk)

 

Ulemper ved produktet

  • Grisekød øger risikoen for kræft. Kød som grise-, okse-, kalve- og lammekød er den type af kød, som kaldes rødt kød. Det handler på ingen måde om, hvorvidt det er gennemstegt eller ej. Rødt kød øger risikoen for primært mave- og tarmkræft og er derfor årsagen til, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi begrænser det til max 500 g tilberedt kød om ugen, dvs. 2-3 varme måltider med rødt kød. Læs mere i kostrådet om kød 
  • Svinekød belaster klimaet mere end vegetabilske fødevarer. Kød og kødprodukter er de fødevarer, som giver det største klimaaftryk pr. kg fødevare. Vegetabilske fødevarer, herunder frilandsgrøntsager, bælgfrugter, mel, gryn og brød, giver det laveste klimaaftryk. Klimaaftrykket fra fisk og skaldyr viser stor variation. Klimaaftrykket fra fersk fladfisk ligger på niveau med aftrykket fra kylling og svinekød, mens fersk vildtorsk ligger lidt lavere. Læs mere om klimaaftrykket fra de forskellige fødevarer 

 

Pris

26 kr. for 225 g

 

Hvor kan varen købes

Coops butikker, dvs. Fakta, Brugsen, Kvickly, Coop.dk, Osuma.dk