Paneer
Fokuspunkter
- Paneer er en indisk madlavningsost
- Osten har en fast konsistens og en meget mild smag
- Ideelt som alternativ til kød, fx på grillen.
- Kan både grilles, kommes i gryderetter eller i wraps
- Lavt indhold af salt sammenlignet med andre madlavningsoste/grilloste
- Paneer har et lavere fedtindhold end de fleste andre madlavningsoste/grilloste, men højere fedtindhold end kød og fjerkræ
- Indeholder næsten lige så meget protein pr. 100 g som kød og fjerkræ
- Ost ligger sammen med kød øverst på listen over de mest klimabelastende fødevarer.
- Velegnet til både voksne og børn bl.a. andet pga. lavt indhold af salt
Produktets særlige egenskab og anvendelse
Det særlige ved paneer er, at det er en fedtfattig fast ost, som kan anvendes som alternativ til kød i fx gryderetter, på spyd, i burger og sandwich. Har du fået lyst til at kaste dig ud i retter med paneer, kan du blandt andet få inspiration på Tavernas hjemmeside.
På Tavernas hjemmeside kan man læse dette om produktet “Osten har en fast konsistens og en meget mild smag – og er perfekt til de kødfrie dage. Med Paneer kan du lave fantastiske hjemmelavede curries eller grøntsagsstuvninger, og osten indgår fint i retter, hvor du ellers ville have valgt for eksempel kylling. Har du rester, smager paneer også dejligt i en vegetarisk wrap med resterne af din curry eller som tilbehør til salaten næste dag”.(Kilde:Taverna.dk)
Hvad består produktet egentlig af?
Pasteuriseret KOMÆLK, salt, mikrobiel løbe.
Næringsstofindholdet
Du kan her se, hvad du får af kalorier, fedt, protein, kulhydrat og salt, hvis du spiser 100 g paneer. Det svarer til lidt over halvdelen, nemlig 112 g.
Vi har valgt at sammenligne med en grillost, kød og kylling.
Næringsstoffer | Næringsstofindhold pr. 100 g | Næringsstofindhold pr. 100 g | Næringsstofindhold pr. 100 g | Næringsstofindhold pr. 100 g |
---|---|---|---|---|
Pris 32 kr. for 400 g | Pris 42 kr. for 400 g |
|||
Energi | 998 kJ/ 240 kcal | 1211 kJ/292 kcal | 687 kJ/164 kcal | 444 kJ/115 kcal |
Fedt | 18 g | 24 g | 9,7 g | 1,9 g |
-Heraf mættede fedtsyrer | 12 g | 15 g | 3,6 g | 0,5 g |
Kulhydrat | 2,5 g | 1,4 g | 0,0 g | 0,0 g |
Sukkerarter | 2,5 g | 1,2 g | 0,0 g | 0,0 g |
Protein | 17 g | 19 g | 19,7 g | 22 g |
Salt | 1,0 g | 3,0 g | 0,64 g | 0,18 g |
Kilde: Taverna.dk, Bilka.togo.dk, Fridafood.dk
Hvad betyder næringsstofindholdet for dig?
Du får mange proteiner
Med et proteinindhold på 17 g pr. 100 g så får du næsten den samme mængde protein, som havde du spist kød, fisk eller fjerkræ. Disse fødevarer indeholder nemlig 20-21 g protein pr. 100 g.
Du får mere fedt end anbefalet
Paneer går ind under det, som Fødevarestyrelsen kalder “friskost”, og her lyder kravet, at produktet max må have et fedtindhold på 5 g pr. 100 g. Som du kan se, indeholder paneer 18 g fedt pr. 100 g, altså lidt meget mere end anbefalingerne. Fedtindholdet er årsagen til, at produktet ikke kan få Nøglehulsmærket.
Men sammenlignes paneer med fx andre grilloste, så indeholder paneer mindre fedt.
Du får ikke så meget salt
Ost er generelt en af de fødevarer, som indeholder meget salt. Fx indeholder en almindelig skæreost ofte 1,6-1,9 g salt pr. 100 g. Men ikke paneer. Den indeholder blot 1 g salt pr. 100 g. Anbefalingen for friskost ligger på max 0,9 g pr. 100 g .
Men sammenlignet med andre grilloste har panner et lavt saltindhold. Andre grilloste indeholder nemlig ca. 2-3 g salt pr.100 g, hvor paneer indeholder 1 g salt pr. 100 g.
Det lave saltindhold gør også produktet velegnet til børn, som generelt kun tåler halvt så meget salt som voksne.
Varen er for dig som…
- Ønsker et proteinrigt alternativ til kød
- Ønsker en fast madlavningsost med mindre fedt end fx andre grilloste
- Ønsker et produkt, som giver en god mæthed
- Ønsker et produkt med lavt saltindhold
- Ønsker et produkt, som er nemt at bruge som erstatning for kød i gryderetter, grillspyd, sandwich og andet
Varen er ikke for dig som…
- Vil undgå laktose
- Ønsker et vegetabilsk alternativ til kød
- Ønsker et klimavenligt alternativ til kød
Fordele ved produktet
- Lavere saltindhold end andre madlavningsoste
- Selvom produktet ikke overholder anbefalingerne for fedt, så indeholder produktet mindre fedt sammenlignet med andre madlavningsoste/grilloste.
- Mange anvendelsesmuligheder
- Ligger i den billige ende, sammenlignet med andre madlavningsoste/grilloste
Ulemper ved produktet
- Ost ligger sammen med kød øverst på listen over mest klimabelastende fødevarer. Den helt præcise klimabelastning af netop paneer er det dog ikke lykkedes os at finde
- Findes ikke i en økologisk variant
- Emballagen er af ikkegenanvendeligt materiale
- Tilgængeligheden er ikke så stor
Alternativer
Økologisk og billigere variant
Pt. er det primært kun paneer fra Taverna, som findes i de danske supermarkeder. Ønsker du en økologisk eller billigere variant, ja så er det ikke noget, du p.t. kan købe i de danske supermarkeder. Men har du mod på det, så kan du lave din paneer selv, hvilket efter sigende skulle være ret let. Om ikke andet så er det i ethvert tilfælde billigere. Du kan her se en opskrift på hjemmelavet paneer
Vegetabilsk variant
Den vegetabilske pendant til paneer kan være et produkt som tofu, som fx denne (Foto:Urtekram.dk). Det er lavet af sojabønner. Tofu er lige som paneer velegnet som erstatning for kød fx i gryderetter, på grill, i burger m.m. Ernæringsmæssigt så adskiller de to produkter sig primært ved, at tofu indeholder lidt mindre protein end paneer, nemlig ca 12 g protein pr. 100 g, hvor paneer indeholder 17 g pr. 100 g
Mere smagfuld variant
Paneer er i sig selv meget mild i smagen. Men som tofu tager det let smag fra andre smagsgivere i retten. Ønsker du en madlavningsost, som i sig selv er mere smagfuld, så kan halloumi være et bud. Det kunne fx være denne fra Tervana
(Foto: Taverna.dk). Halloumi kan stort set anvendes på lige fod med paneer. Du skal dog være opmærksom på nogle ernæringsmæssige forskelle. De to produkter adskiller sig primært ved fedt- og saltindholdet.
Fedtindholdet: Paneer indeholder 18 g fedt pr. 100 g, hvorimod halloumi indeholder 26 g fedt pr. 100 g.
Saltindholdet: Der er næsten 3 gange så meget salt i halloumi sammenlignet med paneer. Halloumi indeholder nemlig 2,8 g salt pr. 100 g, hvorimod paneer indeholder 1 g salt pr. 100 g
Så står valget mellem madlavningsoste, som kan erstatte kød, så er paneer ernæringsmæssigt et bedre valg end halloumi.
Prisen på disse produkter er stort set den samme.
Pris
ca. 22,95 kr. for 200 g.
Hvor kan varen købes
Bilka (både fysisk butik og online), Føtex, nemlig.com, m.fl.