Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
brev
fodevare
vidste_du_at

Smør, blandingsprodukt eller plantesmørbart? Hvad er det sundeste?

Af Birgitte Mie Hansen, klinisk diætist.

Foto: Shutterstock

Smør, blandingsprodukt eller plantesmørbart? Hvad er det sundeste?

Det er morgen, og bollen skal smøres, men hvad er lige det sundeste at vælge; helt almindeligt smør, et blandingsprodukt som Kærgården eller plantesmørbart? Og hvad er egentlig forskellen på de forskellige typer af smørprodukter?

Det kan du finde ud af her, hvor Fødevareguiden har nærstuderet seks forskellige smørprodukter for at gøre dit valg nemmere.

 

Sundheden afhænger af fedtsammensætningen 

Du har nok hørt, at man skelner mellem sundt og usundt fedt. Og lidt forenklet så kan man sige, at det mættede fedt er det dårlige fedt, fordi det kan give højt kolesteroltal, blodpropper og åreforkalkning, og det umættede fedt er det gode fedt, fordi det faktisk kan få kolesteroltallet til at falde. 

Det mættede fedt findes hovedsageligt i animalske produkter såsom smør og fløde. Og jo federe et produkt er, desto mere mættet fedt er der i. Derfor indeholder fx minimælk langt mindre mættet fedt end sødmælk og fløde. 

Det sundeste er derfor at vælge et smørprodukt, som har flest enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer og lidt mættet fedt.

I skemaet nedenfor har jeg sammenlignet seks forskellige typer af smørprodukter, så det bliver lettere for dig at se, hvori forskellene i næringsstofindhold og ingredienser ligger.

Næringsstoffer pr. 100 gNæringsstoffer pr. 100 g Næringsstoffer pr. 100 g Næringsstoffer pr. 100 g Næringsstoffer pr. 100 g Næringsstoffer pr. 100 g Næringsstoffer pr. 100 g
IngredienserFløde, mælkesyrekultur, salt Smør, rapsolie, mælkesyrekultur, saltSmør, uhærdet rapsolie, vand mælkesyrekultur, saltØkologisk fløde syrnet med mælkesyrekultur, økologisk rapsolie, saltVand, vegetabilsk olie (solsikkeolie 19%, hørfrøolie 8,1%, rapsolie 5,6%, palmeolie), modificeret stivelse, salt, kaliumchlorid, emulgator (solsikkelecithin), konserveringsmiddel (kaliumsorbat), citronsyre, naturlig aroma, A- og D-vitaminer
Økologisk rapsolie (39%), vand, økologisk Kokosolie (22%), økologisk Sheaolie (13%), økologisk mandelsmør (2%), salt, emulgator (solsikkelecitin), økologisk gulerodsjuice, økologisk citronsaft, naturlig aroma
Energi3038 kJ/ 739 kcal2979 kJ/ 724 kcal2794 kJ/ 679 kcal2809 kJ / 683 kcal1434 kJ/ 346 kcal2801 kJ/ 681 kcal
Fedt82 g80 g75 g75 g38 g75 g
Heraf mættet fedt52 g42 g37 g37 g7,5 g26 g
Heraf enkeltumættet fedtsyrer19 gIkke oplyst24,3 g27 g11 g33 g
Heraf flerumættet fedtsyrer1,6 gIkke oplyst6,4 g7,0 g19 g12 g
Kulhydrat0,7 g0,7 g0,6 g1,0 g1,2 g>0,5 g
Heraf sukkerarter0,7 g0,7 g0,6 g1,0 g>0,5 g>0,5 g
Protein0,6 g0,6 g0,5 g1,0 g>0,5 g>0,5 g
Salt1,2 g1,1 g1,0 g1,0 g>0,5 g

Kilder: Lurpak.dk, Thise.dk, Naturli´.dk, Becel.co

 

Smør har det højeste indhold af mættet fedt

Som du kan se i skemaet, har almindeligt smør som fx Lurpak et højt fedtindhold og samtidig den højeste andel af mættet fedt sammenlignet med de andre typer smørprodukter. Årsagen er, at smør kun er lavet af fløde, som har et højt indhold af både fedt og mættet fedt sammenlignet med fx rapsolie, som er i mange af blandingsprodukterne. 

Som du kan se, kommer Lurpak smørbart på andenpladsen, når det kommer til mængden af mættet fedt, men sammenlignet med almindeligt smør så indeholder det 10 g mindre mættet fedt pr. 100 g. Årsagen er, at Lurpark smørbart også indeholder rapsolie, som har et højt indhold at de gode umættede fedtsyrer og lavt indhold af mættet fedt. 

 

Smørbart blandingsprodukt indeholder mindre mættet fedt

Lurpak smørbart, Kærgården og Thise smørbart er alle eksempler på blandingsprodukter, som egentlig er en blanding af smør og margarine. Derfor er den samlede mængde fedt lidt lavere end i almindeligt smør, og indholdet af mættet fedt er også tilsvarende lavere, i og med at margarine laves på planteolie såsom rapsolie.

Derfor får du ca. 20 % mindre af det dårlige mættede fedt , hvis du vælger et smørbart blandingsprodukt frem for smør

 

Becel har det laveste indhold af fedt og mættet fedt

Becel er et smørprodukt, som er målrettet mennesker med højt kolesteroltal. Men derfor kan det sagtens vælges af alle. Becel har nemlig et meget lavt fedtindhold på omkring 38 % og et indhold af mættet fedt, som er helt nede på 7,5 %, hvilket er ca. en syvendedel af indholdet af mættet fedt i smør. Årsagen er, at produktet, som du kan se i ingredienslisten, består af hørfrø-, solsikke-, palme- og rapsolie, som primært indeholder de gode umættede fedtsyrer. Men det lave indhold af både fedt totalt og mættet fedt skal nok også ses i lyset af, at vand er den ingrediens, som der er mest af, og som dermed “fortynder” fedtet. 

Udover den gunstige sammensætning af fedt så indeholder Becel også plantesteroler, som nedsætter mængden af kolesterol i blodbanen.

 

Becel er tilsat vitaminer

Produktet er ligesom margarine tilsat vitamin A, E og D, hvilket også adskiller det fra de andre fem produkter, som jeg har sammenlignet med. 

Før 1955 var det obligatorisk at tilsætte A- og D-vitamin til margarine for at forebygge mangelsygdomme. Men siden 1955 har det været frivilligt for producenten. A-vitamin-mangel ses sjældent herhjemme, men D-vitamin-mangel er udbredt, særligt om vinteren.

E-vitamin tilsættes formentlig ikke for at forebygge sygdomme, men fordi E-vitamin er en antioxidant, som forhindrer fedtstoffer i at blive harske. Det vil sige, at E-vitamin virker konserverende på fedtholdige madvarer.

Hvorvidt tilsætningen af vitaminer (berigede fødevarer) er en fordel eller ej, er nok en smagssag. 

Men har man tendens til at være i underskud af D-vitamin, så kan berigede fødevarer som Becel godt være en fordel, hvis ikke man behandler det på anden vis. Læs mere her, hvem Fødevarestyrelsen ellers anbefaler ekstra D-vitamin 

 

Naturli’ plantesmørbart indeholder primært sundt fedt og intet vand

Hvis man er ude efter et produkt, som ikke er fortyndet med vand, og som primært indeholder de sunde umættede fedtstoffer og ingen tilsætningsstoffer herunder vitaminer, ja så kan plantesmørbart fra Naturli’ være et alternativ.

Som du kan se, indeholder plantesmørbart fra Naturli’ den halve mængde mættet fedt sammenlignet med smør, og gør det derfor til et sundere alternativ end smør.

Men sammenligner vi mængden af mættet fedt i plantesmørbart fra Naturli’ med mængden af mættet fedt i Kærgården, så kan vi se i skemaet, at indholdet ikke er markant lavere end i Kærgården, selvom Naturli’ ikke består af animalsk fedt, som primært er kilden til mættet fedt. Årsagen skal findes i typen af planteolier, som er brugt til plantesmørbart fra Naturli’. Her er blandt andet brugt kokosolie og sheaolie. Og selvom de er vegetabilske olier, så består de hovedsageligt af mættet fedt. Kokosolie og sheaolie udgør 35 % af fedtet i Naturli’ smørbar.

Havde produktet bestået af en større mængde rapsolie eller andre typer olie med en mindre mængde mættet fedt fx hørfrøolie, ja så havde mængden af mættet fedt været mindre og sundhedsværdien givetvis højere.

Ser vi på den totale mængde af fedt i plantesmørbart fra Naturli’, så kan vi se, at den er lidt mindre end i smør. Men sammenligner vi med Kærgården og Thise smørbart, så er mængden den samme, og dermed er det stadig en fordel at begrænse mængden. 

 

Læs mere om plantesmørbart fra Naturli’ i fokusvaren “Naturli´smørbart” 

 

Mængden er også afgørende for din sundhed

Det er vigtigt at slå fast, at selvom man vælger at bruge helt almindeligt smør på brødet, så er det jo ikke ensbetydende med, at man er usund. Mængden af smør og typen af brød af er bestemt også afgørende for sundhedsværdien af din mad. Sagt på en anden måde så er der jo ingen sundhedsproblemer i et tyndt lag smør på fuldkornsbrød. Problemet opstår først, hvis det er tandsmør på franskbrød.

 

Sundheden er jo kun en side af en fødevare

Omdrejningspunktet i denne artikel har udelukkende været fødevarernes sundhed for raske mennesker uden fødevareallergier, og der kan være andre grunde end sundhed til at vælge en bestemt type fedtstof frem for en anden. Det kan fx være smag, klimapåvirkning, miljøbelastning, dyreetik eller fødevareallergier.