Foto: Shutterstock

Artiklen er første gang publiceret i juli 2020 og revideret i juni 2023

Spis pølse med bedre samvittighed

Ingen grillaften uden et par pølser på grillen. Pølsen er vi danskere glade for, også selvom vi godt ved, at pølser ikke er sunde. Pølser er nemlig forarbejdet kød, og det kan øge risikoen for visse kræfttyper. Men er alle pølser lige usunde?

Læs her, hvilke valg du kan træffe, hvis du gerne vil spise pølser med lidt bedre samvittighed.

 

Pølser kan øge risikoen for kræft

Wienerpølser, kyllingepølser, grillpølser, ostepølser, partypølser, kålpølser og frankfurtere, ja der er mange typer af pølser, men fælles for dem er, at de er en forarbejdet fødevare ligesom bacon, kødpålæg og røget og saltet kød. 

At kødet er forarbejdet, betyder, at det er konserveret eller behandlet med saltning, røgning, hærdning, gæring eller andre processor.

Forarbejdede kød- og fjerkræprodukter øger risikoen for tyk- og endetarmskræft, som rammer i alt 5.000 danskere om året (Kilde: Cancer.dk).

 

50 g forarbejdet kød dagligt øger risikoen for kræft

50 gram forarbejdede kød- og fjerkræprodukter om dagen, svarende til ca. 1 pølse eller 4 skiver stegt bacon dagligt, mere skal der ikke til for at forøge risikoen for  tyk- og endetarmskræft med 16 % (Kilde: Fødevarestyrelsen ).

Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at vi kun spiser forarbejdet kød i begrænsede mængder. 

Kræftens Bekæmpelse går skridtet videre og anbefaler, vi kun spiser forarbejdede kød- og fjerkræprodukter ved særlige lejligheder, og understreger, at det sundeste er helt at lade være med at spise det (kilde Cancer.dk)

 

Hvorfor er pølser egentlig usunde?

At spise en pølse eller to et par gange i løbet af sommeren gør dig selvfølgelig ikke usund. Men indeholder din daglige mad ofte forarbejdede kød- og fjerkræprodukter fx i form af kød- eller fjerkræspålæg, ja så kan det samlede regnskab godt løbe op og dermed have en negativ effekt på din sundhed. 

Pølser og andet forarbejdet kød er problematisk af flere årsager Læs mere

 

Læs også artiklen “vær opmærksom på nitrit i kødprodukter” 

 

I forhold til udviklingen af kræft understreger Kræftens Bekæmpelse, at produkterne er forarbejdet i forskellig grad – lige fra stiksaltet kylling til bacon, der både er røget, tørret og saltet med nitrit. 

Jo højere grad af forarbejdning desto større risiko for at påvirke din sundhed negativt (kilde: Cancer.dk )

 

Hvilke pølser er så et sundere valg?

Hvis vi skal omsætte ovenstående problematikker til et valg ved køledisken, så betyder det altså, at det er et sundere valg at gå efter:

• Pølser med lavere indhold af totalfedt og mættet fedt 
• Pølse med lavere saltindhold 
• Pølser, som ikke er røgede
• Pølser uden nitrit

 

Nøglehulsmærkede pølser indeholder mindre fedt og salt

Nøglehulsmærket er Danmarks officielle ernæringsmærke. Kravet til nøglehulsmærkede pølser er, at de max må indeholde:

 

• 10 g fedt pr. 100 g 
• 2,5 g salt pr. 100 g

Kilde: Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v.

 

Sortimentet af nøglehulsmærkede pølser er ikke stort, men det er lykkedes Fødevareguiden at finde et par eksempler:

(Foto: Rema 1000) Disse fedtreduceret pølser er fra Rema 1000 og koster ca. 28,95 kr. for 350 g. De er lavet af svinekød, indeholder 6,5 g fedt og 1,5 salt pr. 100 g.

 

Producenten Robert Damkjær har et stort sortiment af nøglehulsmærket kyllinge- og kalkunpølser

(Foto: dankjaer.dk) Fx disse kalkunpølser med kylling, Robert Damkjær. De består af 46 % kalkun og 42 % kylling. De indeholder 7,8 g fedt og 1,8 g salt pr. 100 g. De koster ca. 31 kr. for 400 g. De kan blandt andet købes på nemlig.com, Løvbjerg, Rema 1000, Spar og udvalgte Meny.

 

Sammenligner man fedtindholdet i en gennemsnitspølse, så indeholder de nøglehulsmærkede pølser under halvdelen af både totalfedt og det dårlige mættede fedt.

Men ser man på saltindholdet, ja så sparer du ikke altid særlig meget på dit saltindtag ved at vælge de nøglehulsmærkede pølser. Det skyldes, at de gerne må indeholde 2,5 g salt, hvilket sundhedsmæssigt ikke er hensigtsmæssigt. Så det bedste er at gå efter så lavt saltindhold som muligt.

Du skal også være opmærksom på, at de nøglehulsmærkede pølser stadig indeholder nitrit. Ønsker man en pølse uden nitrit, skal den være økologisk. Fødevareguiden er endnu ikke stødt på en pølse, som både er nøglehulsmærket og økologisk.

 

Kyllingepølser kan være et alternativ til nøglehulsmærkede pølser

Kyllingepølser indeholder ofte lidt mindre fedt end traditionelle pølser. Deres fedtindhold ligger gerne omkring 15-20 g fedt pr. 100 g.

Tilgængeligheden er heller ikke stor, men større end nøglehulsmærkede pølser. 

Eksempler på kyllingepølser kunne være:

(Foto Hanegal.dk) Hanegal har mange forskellige kyllingepølser, som alle har et fedtindhold på ca. 16 g fedt pr. 100 g. Saltindholdet er på 1,98 g salt pr. 100 g, hvilket  lever op Fødevarestyrelsens anbefalinger for salt. Pølserne er alle økologiske og indeholder derfor heller ikke nitrit. De koster ca. 43,50 kr. for 250 g. Forhandles mange steder fx Superbrugsen, Meny, Kvickly, Rema 1000, nemlig.com mfl.

(Foto: Rema1000.dk) Det kunne også være disse kyllingepølser fra Rema 1000. Fedtindholdet er på 16 g pr. 100 g, og saltindholdet på 2,6 g pr. 100 g. Disse er ikke økologiske og indeholder dermed nitrit. De koster ca. 24,95 kr. for 350 g. Forhandles i Rema 1000. 

 

Økologiske pølser er uden nitrit

Hvis du gerne vil have en pølse uden nitrit, så gå efter de de økologiske pølser. De må nemlig ikke indeholde nitrit. Indholdet af tilsætningsstoffer er generelt også markant lavere i økologiske pølser end i konventionelle pølser, da kun et mindre antal af tilsætningsstoffer er tilladt i økologiske pølser.

Udvalget af økologiske pølser er stort i dag, og de fås i de fleste supermarkeder, også discountsupermarkederne, hvor mange har deres eget varemærke fx ØGO fra Netto, 365 økologi, og Salling fra Føtex og Bilka. 

Derudover så har Hanegal, som sagt, også et stort sortiment, der forhandles i mange supermarkeder. 

Økologiske pølser koster lidt mere end konventionelle pølser, hvilket blandt andet skyldes at økologisk produktion er dyrere, blandt andet fordi dyrene lever længere og dermed kræver mere foder.

 

Ferske pølser er ikke røgede

De fleste pølser, som du finder i køledisken, er både kogte og røgede. Det står altid på pakken, hvordan de er tilberedt. 

Når pølser ryges, kan der, som sagt, dannes tjærestoffer (PAH) i dem. Disse stoffer har flere skadelige virkninger såsom at ødelægge arveanlæggene samt være kræftfremkaldende (Kilde: Fødevarestyrelsen ).

Vælger du i stedet for de ferske pølser, ja så er de ikke røgede.

Udvalget er dog ikke stort, men der findes nogle få stykker i supermarkedet og også hos slagteren. 

 

(Foto: Poppelgris.dk) Disse ferske økologiske poppelgrisgrillpølser kunne også være et bud. De indeholder ikke nitrit, fedtindholdet er 18 g pr. 100 g, og saltindholdet er 1,6 g pr. 100 g. De koster ca. 40 kr. for 350 g. Pølserne forhandles primært i Irma, Superbrugsen og Kvickly.

Pølsen her er den, Fødevareguiden har kunnet finde, som kommer tættest på at være “sundest”, i den forstand at den indeholder mindre salt, fedt, mættet fedt, ingen nitrit og ikke er røget. Om smagen og det rigtige knæk så også er der, ja det vil jeg lade dig om at afgøre.

 

Begrænsning har også en sundhedsmæssig effekt

Vælger du alligevel at spise en helt almindelig pølse, så understreger Kræftens Bekæmpelse, at der også altid er en sundhedsmæssig gevinst i at skære ned, fordi kræftrisikoen falder, jo mindre du spiser (kilde: cancer.dk) 

Denne sammenhæng ses også ved andre sygdomme end kræft, og derfor opnår du du generelt en sundhedsmæssigt effekt ved blot at skære ned på indtaget af pølser og andet forarbejdet kød- og fjerkræpålæg.