Det rigtige svar er svar nummer 1.

Nøglehullet er Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke og et fælles nordisk ernæringsmærke.

Mad med nøglehulsmærket er sundere alternativer end andre lignende produkter inden for samme kategori fx kødpålæg. For at få nøglehulsmærket skal produkterne leve op til et eller flere af følgende krav:

• Mindre og sundere fedt
• Mindre sukker
• Mindre salt
• Flere kostfibre og fuldkorn

Du skal dog være opmærksom på, at Nøglehulsmærket kun er et ernæringsmærke, hvilket betyder, at mærket kun forholder sig til sundhed ift. indholdet af næringsstoffer. 

Det betyder blandt andet, at fødevarer med Nøglehulsmærket gerne må indeholde tilsætningsstoffer som fx nitrit, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende, dyrene må gerne have fået GMO–foder, og produkterne må gerne sprøjtes med sprøjtemidler. Dyrevelfærd forholder mærket sig heller ikke til.

Men officielle mærker såsom Nøglehulsmærket kan sagtens hjælpe dig til at træffe et godt valg, når du køber ind, fordi der er krav til indholdet af produktet, og produktet bliver kontrolleret af myndigheder eller organisationer. Men du skal blot være skarp på, hvad mærkerne står for og ikke står for.

Det kan du blandt andet læse mere om i guiden “8 fødevaremærker, som er gode for dig at kende”

Det rigtige svar er nummer 3. 

Produktet er ikke nødvendigvis et sundere valg på trods af mærket. Det er nemlig ikke det officielle fuldkornsmærke. 

Mærket er Nestlés eget fuldkornsmærke, og de bruger det på deres egne produkter. Kriteriet for at få mærket er, at et produkt skal indeholde fuldkorn. Der er dog ingen oplysninger tilgængeligt angående krav om mængden af fuldkorn, som et produkt skal indeholde for at få mærket. 

Det er Nestlé selv, som står for kontrol af deres mærke.

Hvis du vil have et produkt, der har et højt indhold af fuldkorn så gå efter det officielle fuldkornsmærke

Det officielle fuldkornsmærke har – udover krav til indholdet af fuldkorn – også krav til indholdet af sukker, salt og fedt. Disse krav gælder ikke for Nestlés fuldkornsmærke.

Læs mere her om de forskellige typer af fødevaremærker

Det rigtige svar er nummer 2

Når der står ”light” eller ”let” på en vare, så kan det handle om både mindre indhold af fedt, sukker og energi. Det skal fremgå af mærkningen, hvad det er, der gør produktet ”light” eller ”let”, fx at produktet er light på grund af, at der er mindre fedt i. Går ”light” eller ”let” på fedtindholdet skal produktet indeholde mindst 30 % mindre fedt sammenlignet med lignende produkter.(kilde: altomkost )

For en mayonnaise her så betyder det, at den max må indeholde ca. 56 g fedt pr. 100 g, hvilket svarer til 30 % mindre fedt i og med at en mayonnaise som regel indeholder 80 g fedt pr. 100 g

Det betyder altså, at indeholder den traditionelle vare meget fedt eller sukker, så bliver en let eller light udgave ikke nødvendigvis med et lavt indhold af fedt eller sukker, selvom der fjernes 30 %.

De rigtige svar er nummer 3 og 4

Ord som “Havre”, “Rug” og “Fuldkornsmel”, brune/lyse farver og indbydende billeder bliver brugt bevidst til at fange din opmærksomhed, så du lægger mærke til varen. Men de skal også få dig til at associere produktet med de rette ting fx sundhed eller naturlighed. 

Sammen med Ø-mærket bliver denne fornemmelse nok blot understøttet for de fleste. 

At varen er økologisk betyder i denne sammenhæng bl.a., at kornet er produceret uden brug af sprøjtemidler, og at der er begrænsning på brugen af tilsætningsstoffer (link). Men det betyder ikke, at varen har et lavt indhold af hverken fedt, sukker eller salt, for det forholder Ø-mærket sig ikke til. 

Havrekiksene har fx et fedtindhold på 20 g og sukkerindhold på 25 g pr. 100 g. Rugkiksene har et fedtindhold på 26 og sukkerindhold på ca. 6 g pr. 100 g, og digistivekiksene har et fedtindhold på 21 og et sukkerindhold på 16 g pr. 100 g.

Det rigtige svar er nummer 3

Producenterne må gerne skrive på en vare, at den er ”uden tilsat sukker”, ”ikke tilsat sukker” eller ”uden tilsat sukker”, hvis produktet ikke indeholder tilsatte sukkerarter (mono- og disaccharider), og det må heller ikke være tilsat andre fødevarer for at søde produktet, fx frugtkoncentrater, juice, e.l. (kilde: altomkost.dk )

Det betyder dog ikke, at varen ikke indeholder sukker. Varen kan nemlig sagtens have et naturligt indhold af sukker fx frugtsukker.

Har varen et naturligt indhold af sukker, skal der stå “med et naturligt indhold af sukker” i forlængelse af anprisningen “uden tilsat sukker”.

Varen kan godt indeholde sødestoffer, selv om der står på den, at den er “uden tilsat sukker”. Og det kan sagtens være sødestoffer, som giver dig kalorier og blodsukkerstigning (som er relevant, hvis du har diabetes). Det er som regel sødestoffer, som ender på -ol eller –ose fx sorbitol eller maltitol.

Kig efter ordene “indeholder sødestoffer” tæt ved varebetegnelsen (bag på varen). De specifikke sødestoffer skal stå i ingredienslisten.

Svar nummer 3 er det rigtige.

De fleste danskere får nemlig protein nok gennem kosten. Vi indtager i gennemsnit dagligt 1,1 g protein pr. kg kropsvægt, mens vores behov kun er 0,8 g pr. kg kropsvægt 

Derfor er det ikke relevant for de fleste danskere at vælge produkter med ekstra meget protein. Det er kun særlige grupper af mennesker, som har et øget proteinbehov, hvor det kan være relevant at gå efter mad med mange proteiner. Det er fx personer over 65 år, personer, som lige er blevet opereret, personer med KOL eller personer, som dyrker meget hård motion flere gange om ugen.

Men generelt gælder det om at være kritisk, når du ser ord eller tal, der er fremhævet på forsiden af varen. De er der ofte for at give dig et indtryk af, at det fremhævede er vigtigt, selvom det muligvis slet ikke er tilfældet.

Der er ikke nødvendigvis nogle af svarene, som er rigtige. Det kommer nemlig helt an på, hvilke plantebaserede produkter du vælger.

At et produkt er plantebaseret betyder nemlig hverken, at det ikke må indeholde tilsætningsstoffer, eller at det indeholder mange grøntsager. 

Mange af de plantebaserede varer, især de, som skal ligne kød eller fjerkræ, er nemlig ikke lavet af hele og naturlige ingredienser såsom hele grøntsager eller bælgfrugter. Ofte bruges meget forarbejdede ingredienser som fx sojaprotein, hvor man blot har taget proteindelen ud af sojabønnerne i stedet for at bruge hele bønner. Resultatet bliver, at man ofte står tilbage med et produkt, som blandt andet har et højt indhold af stivelse og dermed lav næringsværdi. Det giver ikke nødvendigvis et usundere produkt, men måske heller ikke et sundere produkt end kød og fjerkræ. 

Og ligesom andre forarbejdede fødevarer med animalske ingredienser, så indeholder plantebaserede forarbejdede fødevarer såsom “bøffer”, “pølser” og pålæg ofte mange kalorier samt et højt indhold af fedt, sukker og salt. 

Læs også guiden: “Sådan spotter du de sundeste plantebaserede færdigretter”

Hovedingrediensen i disse produkter er vand skarpt forfulgt af palmeolie i ”pizza topping” og kokosolie i ”mozzarella flavour”.

Produktets udseende, billederne på produkterne, navnene og deres placering i supermarkedet kan få dig til at tro, at produktet er ost. Men ofte indeholder de produkter, som hedder pizzatopping slet ikke ost. Vegansk “ost” som ”mozzarella flavour” indeholder jo ikke animalske ingredienser såsom mælk, så disse produkter er lavet ud fra vand, olie, forskellige former for stivelse og mozzarellaaroma.

Producenter bruger ofte kreative eller flyvske varebetegnelser til at skjule, at produktet ikke er, hvad det giver sig ud for at være. Læs altid ordene på pakken grundigt og kritisk, og hvis varebetegnelsen ikke direkte siger, hvad produktet er, så læs pakkens ingrediensliste bagpå.

Svar nummer 5 er det rigtige.

De fleste af os tænker nok, at vi her står med et grødprodukt lavet på en basis af korn/mel, som giver en masse mæthed og næring til vores børn. Men ofte består  disse grødsmoothies af 70 % frugtjuice, som de to i eksemplet også gør. Herefter kommer vand og så mel/gryn.

Kravet er blot, at cerealieindholdet skal udgøre mindst 25 % af tørstofmængden i den færdige blanding.

Læs også guiden “Sådan finder du tubemad med mindre sukker”

Det rigtige svar er nummer 2

Nogle producenter bruger carotener, som er gulerodsekstrakt, for at give isen en gullig farve, så den ligner en fed cremet flødeis. Isen her er nemlig ikke lavet af fløde, men primært af skummetmælk, sukker og vand. 

Andre eksempler på produkter, hvor producenterne anvender farve for at give produktet et bestemt udtryk, er rugbrød og boller, som tilsættes malt, så brødet bliver mørkere. Det får brødet til at se grovere og mere fiberrigt ud, så du tror, det er sundere, selv om det bare er lyst brød i forklædning.

Kig derfor altid i ingredienslisten, hvis det er vigtigt for dig, at produktet ikke er tilsat farve, eller for at se, hvad produktet egentlig er lavet af.