Ti spørgsmål til eksperten i bæredygtige og klimavenlige fødevarer

Af Birgitte Mie Hansen, klinisk diætist.

Foto: Shuttertstock

Ti spørgsmål til eksperten i bæredygtige og klimavenlige fødevarer

Bæredygtige og klimavenlige fødevarer, hvad er egentlig forskellen? Og er økologiske og bæredygtige fødevarer det samme? Og hvilke fødevarer er fløjet til Danmark? Ja, det er tre ud af ti spørgsmål, som Fødevareguiden har stillet lektor Karin Østergaard fra VIA Ernæring & Sundhedsuddannelsen. 

 

1. Hvordan vil du beskrive et bæredygtigt fødevalg?

Det er svært at forklare helt kort, siger Karin Østergaard, som er lektor på VIA Ernæring & Sundhedsuddannelsen med speciale i bæredygtige og klimavenlige fødevarer.

Der er nemlig rigtig mange parametre, man kan kigge på; klima, vand, pesticider, arealanvendelse, dyrevelfærd m.m., og ofte er det, der er godt for noget, skidt for noget andet, siger Karin Østergaard. Derfor handler det egentlig om, at man skal træffe sine valg, helst ud fra grundige overvejelser, hvor man vægter forskellige parametre fx dyrevelfærd, mindre brug af sprøjtemidler m.m.

 

2. Hvad er egentlig forskellen på en bæredygtig og en klimavenlig fødevare?

Klima er en parameter, når vi snakker bæredygtighed, fx kan en meget intensiv produktion som i det konventionelle landbrug være godt for klimaet, men kan så betyde stor anvendelse af pesticider (sprøjtegifte), som er uheldige set fra andre bæredygtighedsperspektiver. 

 

3. Er økologiske og bæredygtige fødevarer det samme?

Nej, en fødevare kan godt være økologisk uden at være bæredygtig afhængig af, hvilke perspektiver man lægger til grund, forklarer Karin Østergaard

Når man ikke bruger pesticider i den økologiske produktion, så bruger man måske mere diesel, fordi man er nødt til at fjerne ukrudt ved mere mekanisk bearbejdelse, altså flere gange med traktor over marken

Og den økologiske produktion er mindre intensiv og giver dermed mindre udbytte, hvilket betyder, at der skal bruges mere land og dermed måske ryddes mere skov. 

 

4. Når jeg læser om bæredygtige fødevarer, så virker det ret komplekst. Kan du forklare mig, hvori den kompleksitet ligger? 

Jeg tænker, ovenstående forklarer det mange parametre indgår, og de kan være svære at vægte mod hinanden. Spanske tomater giver mindre drivhusgas end danske drivhustomater, men de belaster vandressourcerne meget, mens de danske drivhustomater ikke udgør et problem i forhold til vand, fordi vi har vand nok i Danmark, så hvad skal man prioritere? Vand eller klima?

 

5. Og hvordan forholder vi forbrugere os bedst til denne kompleksitet, hvis vi ønsker at spise mere bæredygtigt? 

Jeg tænker, at man hver især må gøre op med sig selv, hvad der giver mening for en selv, og hvad man vægter.

 

6. Vi hører ofte, at vi skal fravælge frugt og grønt, som er fløjet til Danmark. Kan du fortælle os, hvilke fødevarer det typisk er?

Frugt og grønt med kort holdbarhed, det kan være jordbær, spinat, sikkert også nye kartofler. Bananer er normalt fragtet med skib.

 

7. Vi hører også ofte, at vi skal begrænse indtaget af grøntsager fra opvarmede drivhuse. Men hvilke grøntsager er det typisk? 

Her skal man tænke på, hvad der er i sæson, og hvad der hører til herhjemme. Tomater og agurker er fra opvarmede drivhuse, når vi får danske om vinteren. Om sommeren kan de godt dyrkes i uopvarmede drivhuse herhjemme. 

 

8. Jeg har også læst flere steder, at vi bør undgå varer, som kommer fra områder med stor vandmangel. Hvilke områder vil det typisk vil være? 

Som nævnt har Spanien vandproblemer, det samme gælder Israel (vandstanden i Genesaretsøen er sunket meget pga. kunstvanding) og Ægypten. Her bruges vand fra Nilen eller afsaltet havvand.

 

9. Er der nogle fødevarer eller fødevaregrupper, som du vil fremhæve som særligt bæredygtige? 

Ja, korn og kornprodukter, lokalt producerede frugter og grøntsager, når de er i sæson.

 

10. Hvad er dine tre bedste råd til de forbrugere, som gerne vil købe bæredygtige fødevarer?

Hvis jeg skal fremhæve tre, så er det:

  • Køb lokalt frugt og grønt, som er i sæson
  • Hvis I køber oksekød, så hold jer til det danske
  • Hold jer til kostrådene – alle de ”usunde” fødevarer belaster miljøet, og det vil være sundere at undgå dem (slik, chips, alkohol)

 

Hvordan kan det være, at det er bedst at vælge det danske oksekød?

I Sydamerika har de en meget belastende oksekødsproduktion, hvor store skovarealer ryddes for at få plads til kvæg. 

I Danmark kommer en stor del af vores oksekød fra malkekvæg, som har produceret mælk i nogle år, inden de slagtes. På den måde tjener kørerne flere formål, hvorved belastningen på kødet bliver mindre, faktisk kan man jo sige, at det er bæredygtigt at også kødet spises, hvis vi vil have mælken, konstaterer Karin Østergaard. Det danske kødkvæg (som ikke har været brugt til mælkeproduktion) er tit naturplejekvæg og bidrager derfor positivt til landskabspleje og biodiversitet, selvom de udleder klimagasser.