Foto: Shutterstock

Tilsætningsstoffer: Godt eller skidt?

En ud af tre danskere (32 %) forsøger at undgå tilsætningsstoffer, når de skal vælge fødevarer i supermarkedet. Det viser tal fra en Coop–analyse fra 2018.  Men er tilsætningsstoffer pr. definition bare dårlige, eller har de også sine fordele? Og har vi forbrugere grund til bekymring? Få svarene her

 

Hvad er tilsætningsstoffer?

Tilsætningsstoffer, også kaldet E-numre, er en stor gruppe af meget forskellige stoffer med hver deres egenskaber. 

Kigger man i fødevareloven, så er tilsætningsstoffer forklaret sådan her:

“Tilsætningsstoffer, stoffer, som uden selv at være fødevarer eller sædvanligt anvendte bestanddele af disse tilsættes for at påvirke fødevarers næringsværdi, holdbarhed, farve, lugt, smag m.m.”

På mere normalt dansk betyder det, at tilsætningsstoffer i sig selv ikke betragtes som egentlig mad, fordi de udelukkende tilsættes til en fødevare for at opnå en bestemt teknologisk effekt, og mængden som tilsættes er lille.

Tilsætningsstofferne kan både være naturlige og kunstigt fremstillet. Naturligt fremstillede tilsætningsstoffer er stoffer, som kan ekstraheres, dvs. trækkes ud fra naturlige kilder, typisk planter, dyr, svampe eller bakterier fx citronsyre.(kilde: Sundhed.dk ).

Alle tilsætningsstoffer i fødevarer skal deklareres i ingredienslisten på fødevarens emballage.

 

Hvorfor tilsættes de vores fødevarer?

Alle tilsætningsstofferne har som sagt forskellige egenskaber og bliver derfor tilsat af mange forskellige årsager. Det kan fx være for at forbedre holdbarhed (konservering), hæmme bakterie- og svampevækst og hindre fødevaren i at mugne. 

Andre tilsætningsstoffer bruges for at gøre fødevaren mere attraktiv med hensyn til farve, smag, tekstur og lugt. Det kan være farvestoffer og aromastoffer, som gør pølser røde eller får béarnaisepulver til at smage af estragon. 

Et enkelt tilsætningsstof kan have op til flere egenskaber samtidig. (kilde: Sundhed.dk ).

Læs mere om de otte mest almindelige typer af tilsætningsstoffer. Se her hvad deres E-numre er, hvad de bruges til, og hvilke fødevarer de primært tilsættes. 

 

Danskerne bekymrer sig om E-numre, men er det nødvendigt? 

Coop-analyse fra 2018 viste som sagt at 32 % af danskerne bekymrer sig om tilsætningsstoffer i fødevarer. Samme tendens ses i en undersøgelse om danske forbrugeres opfattelse af tilsætningsstoffer og andre teknologier, som Fødevareøkonomisk Institut har lavet for Fødevarestyrelsen. Her var et af resultaterne, at næsten 40 % af de danske forbrugere tænker over tilsætningsstoffer næsten hver gang, de køber fødevarer.

Men er der grund til bekymring?

Før 1973 skulle myndighederne bevise, at et tilsætningsstof var skadeligt, før de kunne forbyde et det. I dag er bevisbyrden omvendt; i dag skal myndighederne bevise, at et tilsætningsstof ikke er sundhedsskadeligt, før det må benyttes (kilde: Fødevarestyrelsen ). 

Derfor mener Fødevarestyrelsen, at der som udgangspunkt ikke er nogle sundhedsrisici ved at spise fødevarer med tilsætningsstoffer, fordi alle tilsætningsstoffer er grundigt risikovurderet. Samtidig er de godkendte grænseværdier for et tilsætningsstof på et sådan niveau, at Fødevarestyrelsen ikke mener, at der er risiko for, at selv forbrugere med et ekstremt højt indtag får for meget af et tilsætningsstof. Fødevarestyrelsen understreger også, at såfremt der opstår ny begrundet mistanke til et godkendt tilsætningsstof, bliver det risikovurderet igen, og hvis det findes nødvendigt, bliver grænseværdierne tilpasset (Kilde: Fødevarestyrelsen ) 

Læs mere om tilsætningsstoffer på Fødevarestyrelsens hjemmeside 

 

Fordelene og ulemperne ved tilsætningsstoffer

Men trods Fødevarestyrelsens forsikring om at vi forbrugere ikke bør bekymre os om tilsætningsstoffer, så er faktum blot, at det gør mange. Men er tilsætningsstoffer bare et nødvendigt onde, eller kan de undværes?

Fødevareguiden har set på de umiddelbare fordele og ulemper ved tilsætningsstoffer 

 

Fordelene:

• Beskytter mad mod fordærvelse fra mikroorganismer som bakterier, skimmelsvampe og gærsvampe, som i visse tilfælde ville kunne være sundhedsfarlige
• Sikrer god konsistens. Maden opnår den rette konsistens, så den overhovedet kan spises, fx at ketchuppen ikke er tynd, eller at mayoen ikke er skilt eller klumpet
• Maden ser appetitlig ud. Fødevarerne har et udseende, som vækker vores lyst til at spise det. Fx virker pølsens eller laksens røde farve appellerende for mange 
• God smagsoplevelse. Fødevarerne har en struktur og konsistens, som giver en god smagsoplevelse. Et eksempel er is, som ofte er tilsat emulgatorer og stabilisatorer. Uden dem føles isen mere vandet og kold i munden (kilde: https://samvirke.dk/artikler/der-er-ikke-noget-muggent-ved-e-numre)
• Lang holdbarhed. Maden bevarer sin smag, konsistens og udseende i lang tid, som er forudsætningen for, at den kan holde sig den lange vej mellem producent og forbruger 
• Fødevarer kan blive en handelsvare. Den lange holdbarhed og bevaring af smag, udseende og konsistens gør også fødevarer til en mulig handelsvare
• Madspild mindskes, fordi maden kan holde sig frisk både i smag, konsistens og udseende længe
• Ændring af næringsværdien. Man kan ændre næringsværdien af en fødevarer, så den fx kommer til at indeholde færre kalorier, ved at man tilsætter sødestoffer. Et eksempel er Cheasy frugtyoghurt
• Billige fødevarer Tilsætningsstoffer gør det muligt at lave billige fødevarer, da tilsætningsstoffer ofte er langt billigere end rigtige ingredienser, fx så er det billigere at tilsætte vaniljearoma til en vaniljeis end at tilsætte ægte vanilje

 

Ulemperne 

• Sundhedsmæssig risiko. Nogle tilsætningsstoffer har vist sig at have en mulig sundhedsskadelig effekt. Fx har nogle vist sig at give allergi, overfølsomhed, koncentrationsbesvær, være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende. Det gælder primært disse stoffer: Læs mere
  • Aspartam/Aminosweet 
  • Azofarvestofferne
  • Benzoesyre og benzoater
  • BHA og BHT
  • Mononatriumglutamat (MSG)
  • Natriumnitrit 
  • Sorbinsyre og sorbater
  • Svovldioxid og sulfitter  

• Bidrager til den samlede cocktaileffekt. Tilsætningsstoffer og aromaer, som findes i vores fødevarer, er som sagt alle godkendte og er som udgangspunkt ikke skadelige i sig selv. Men sammen med alle de andre kemiske stoffer, som vi udsættes for dagligt fra fx fødevarer, møbler, tøj, kosmetik m.m., så bidrager de til det, som vi kalder cocktaileffekten eller kombinationseffekten. Læs mere
  Og det er den, som mange forskere er meget bekymrede for (kilde: DTU Fødevarerinstitut). Der har igennem de sidste par år været fokus på cocktaileffekten, men på trods af det så vurderes hvert enkelt tilsætningsstof stadig enkeltvis, når grænsen for, hvor meget der må være i en fødevare, fastsættes. Sagt på en anden måde så tages der ikke tilstrækkelig højde for cocktaileffekten i dag, når det vurderes, hvorvidt de enkelte tilsætningsstoffer har en sundhedsskadelig effekt, og hvor meget det er sikkert at spise af det dagligt (Kilde:Forbrugerrådet Tænk). Dog offentliggjorde Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i marts 2019 en ny metode, hvorpå det bliver muligt at indarbejde kombinationseffekterne i vurderingen af fødevarer og foder. Myndighederne er altså begyndt at vurdere kemikalier og produkter ud fra, at vi eksponeres for mange kemikalier fra mange forskellige kilder. Men arbejdet er kun lige begyndt.(Kilde:Forbrugerrådet Tænk ) 
• Dyreforsøg ligger til grund. Sundhedseffekten og fastsættelse af grænseværdien for et tilsætningsstof er hovedsageligt fastlagt på baggrund af dyreforsøg 
• Langtidseffekten af tilsætningsstofferne kan være vanskelige at vurdere
• Unaturlig smag og udseende. Nogle madvarer får en bestemt farve eller smag, som skyldes, at de er tilsat farvestoffer eller smagsforstærkere og aromastoffer. Fx så får abrikoserne sin meget markante orange farve pga. tilsætning af sulfitter, og spegepølsens rødlige farve skyldes bl.a. nitrit. Det gør, at vi forbrugere vænner os til, at nogle fødevarer har en unaturlig farve eller smag, og dermed “glemmer”, hvordan “rigtig mad” ser ud, smager og føles