Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages
brev
fodevare
vidste_du_at

Undgå at købe riskiks i forklædning

Hvilke riskiks er bedst for børn

Af Birgitte Mie Hansen, klinisk diætist.

Foto: Fødevareguiden

Jeg vil gerne understrege at siden artiklen her blevet publiceret, første gang i 2019, så har Urtekram valgt at ændre navnene på denne serie af galetter, så alle nu hedder noget med “Ris”. Fødevareguiden synes naturligvis, at det er et meget glædeligt initiativ fra Urtekrams side, da det nu er helt klart at nedenstående produkter er riskiks og dermed produkter med et højt indhold af kræftfremkaldende uorganisk arsen (Birgitte Hansen, Stifter af Fødevareguiden, 13 Marts 2020)

Undgå at købe riskiks i forklædning

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi ikke giver vores børn riskiks. Det skyldes, at ris indeholder kræftfremkaldende uorganisk arsen. Målinger viser, at riskiks er det risprodukt, der indeholder allermest uorganisk arsen.

Ønsker du derfor, ikke at give dit barn riskiks, så undgå samtidig at købe produkter der består af 90% ris, men ikke hedder riskiks. Forvirret? Se her hvilke produkter du skal være opmærksom på.

 

De hedder ikke riskiks, men er det.

Der findes en del produkter på hylderne, der til forveksling ligner riskiks af udseende, men ikke har ris i navnet. Det er disse produkter fra Urtekram:

        Quinoagaletter                             Chia galetter

          Speltgaletter                       Majsgaletter

       

Foto: Urtekram.dk

Disse produkter består minimum af 90% ris, hvilket betyder, at de givetvis indeholder stort set den samme mængde uorganisk arsen som almindelige riskiks. Derfor kan disse produkter, ligesom riskiks, heller ikke anbefales til børn.

 

Majskiks kan være et godt alternativ

Rigtig mange er glade for at bruge riskiks som et hurtigt mellemmåltid på farten. Ernæringsmæssigt er riskiks dog ikke særlig velegnede som et mellemmåltid, da de ikke indeholder særlig meget næring. Et bedre alternativ, rent ernæringsmæssigt, ville være at give dit barn brød, frugt, grøntsager eller syrnet mælkeprodukt som mellemmåltid. Men har du været glad for at bruge riskiks, kan du i stedet købe kiks lavet af majs. Det kunne for eksempel være en af disse varianter af majskiks:

Änglamark Majskiks koster ca. 7,50 kr og kan købes i Brugsen eller på coop.dk, Superbrugsen og Kvickly.

Levevis Majskiks koster 10,95 og kan købes i Føtex og Bilka

Majskiksene “365 Økologi – Hver dag” koster 6.95kr. og er købt i Fakta.

Ernæringsmæssigt er disse majskiks ikke bedre end riskiks, men de indeholder udelukkende majs og dermed intet uorganisk arsen. Indholdet af salt er også lavere i disse majskiks end saltindholdet i galetterne. På denne måde er majskiks altså bedre for dit barn.

 

Er det kun børn som ikke må få riskiks?

I teorien er uorganisk arsen, hverken godt for børn eller voksne. Men Forskning tyder på, at fostre, spædbørn og småbørn er særligt sårbare over for uorganisk arsen, fordi deres immunforsvar og hjerne stadig er under udvikling.

Jo mere uorganisk arsen vi får, og jo tidligere i livet vi får det, desto højere er risikoen for, at det resulterer i kræft og andre sygdomme senere i livet.

Derfor gælder anbefalingen om ingen riskiks kun børn og ikke os voksne, da børnene er de mest udsatte sundhedsmæssigt.

 

Hvornår må børn få riskiks?

Herhjemme i Danmark har vi ingen anbefalinger for, hvornår børn tidligst må spise riskiks. Men ønsker du en håndgribelig retningslinje, kan du læne dig op af den svenske Fødevarestyrelse, som anbefaler, at børn under 6 år ikke spiser riskiks.

 

Er det kun riskiks som indeholder uorganisk arsen?

Nej, uorganisk arsen findes overalt i jord og grundvand og dermed også i drikkevand, ris og visse typer af tang. I Danmark er der grænseværdier for indholdet af arsen i drikkevand.

Ris og risprodukter som rismælk, rismel, choco pops m.m. indeholder også uorganisk arsen, men ikke i så høj grad som riskiks.

Vil du gerne vide mere om uorganisk arsen og disse produkter, så læs mere her.

Kilder: Fødevarestyrelsen og Videnskab.dk