Vær opmærksom på nitrit i kødprodukter

Har du bemærket navnet nitrit, natriumnitrit eller E249 og E 250 i dit kødpålæg?

Det er nemlig et konservisningsmiddel, som ofte tilsættes kødpålæg såsom skinke, kyllingepålæg, paté m.fl. for at hæmme udviklingen af bakterien, der kan give pølseforgiftning.

Men stoffet har den sideeffekt, at det kan danne kræftfremkaldende nitrosaminer i kødet , som kan være kræftfremkaldende i en vis mængde.

Derfor anbefaler både den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og DTU Fødevareinstituttet, at man bruger så lidt nitrit som muligt. Risikoen ved de kræftfremkaldende stoffer stiger i takt med mængden af tilsat nitrit (Kilde: Fødevarestyrelsen).

Læs her, hvilke fødevarer som ofte indeholder nitrit, og hvad du skal gøre, hvis du gerne vil undgå nitrit.

Hvorfor tilsættes nitrit vores fødevarer?

Fødevareindustrien anvender nitrit til konservering af kødprodukter, fordi stoffet hæmmer væksten af bakterien Clostridium botulinum, som forårsager pølseforgiftning.

Samtidig har nitrit den egenskab, at den skjuler den grå tone i kød og giver det en lyserød farve i stedet.

Problemet med nitrit er, at nitrit danner de såkaldte nitrosaminer, som er kræftfremkaldende.

Derfor tilsættes der i Danmark en mindre mængde nitrit i vores mad end i udlandet. Mængden er ifølge Fødevarestyrelsen så lille, at man ikke burde udvikle kræft, hvis man spiser mad med nitrit. Men de understreger på deres hjemmeside, at der ikke findes undersøgelser, der udelukker en mulig risiko (kilde: Fødevarestyrelsen)

Hvilke fødevarer tilsættes nitrit?

Nitrit tilsættes primært kødprodukter såsom:

Bacon
Spegepølse
Rullepølse
Saltkød
Kogt skinke
Hamburgerryg
Kyllingepålæg
Roastbeef
Paté
Baconleverpostej (tilsættes IKKE almindelig leverpostej)

Vil du gerne vide, om der er nitrit i dit pålæg, så skal du kigge i ingredienslisten efter E249 og E250 eller dets kemiske navn natriumnitrit. Se her

Foto: Fødevareguiden

Danske produkter indeholder mindre nitrit end udenlandske

Danmark har siden 1995 haft særregler for anvendelse af nitrit i kødprodukter ud fra hensyn til beskyttelse af folkesundheden (kilde: Fødevarestyrelsen ).

Særreglerne betyder, at kødprodukter, som sælges på det danske marked, generelt kun må tilsættes 60 mg nitrit per kg kød mod de 150 mg nitrit per kg kød, som de fælles europæiske regler tillader – altså under det halve. (Kilde: DTU Fødevareinstitut )

Kødprodukter, der bliver solgt i Danmark, som er produceret i udlandet, skal også overholde de danske grænseværdier (kilde: Fødevarestyrelsen ).

Dansk økologisk pålæg indeholder ikke nitrit

Ønsker du helt at undgå nitrit, så køb dansk økologisk pålæg. Det er nemlig ikke tilladt for de danske økologiske producenter at tilsætte nitrit.

Men det er tilladt for de udenlandske økologiske producenter. Så støder du på et kødprodukt, som kun har det europæiske Ø-mærke , så skal du lige tjekke ingredienslisten, hvis du vil være sikker på, at produktet ikke er tilsat nitrit.

Se eksemplet her

Foto: Fødevareguiden

Men er det overhoved nødvendigt at tilsætte nitrit?

Nej. Det var en af konklusionerne i en lækket fortrolig industrirapport fra den britiske kødorganisation British Meat Processors Association (BMPA), som kom i 2019. Rapporten viste, at nitrit slet ikke virker mod botulisme i de mængder, der er tilladt at bruge i EU og Danmark.

Også de økologiske producenter er et bevis for, at det slet ikke er nødvendigt.

De har jo længe undgået nitrit og bruger i stedet for traditionelle metoder til saltning og røgning, der har samme effekt som nitrit, og derfor har økologien heller ikke problemer med botulisme i sine produkter.

Men hvorfor så fortsætte med at tilsætte det, hvis det ikke har den beskyttende effekt, men i stedet for kan øge vores risiko for kræft?

Svaret skal nok findes i, at nitrit også forlænger holdbarheden og giver en lyserød tone i kødet, som mange forbrugere forbinder med friskhed.

Spist højst et-to stykker kødpålæg om dagen

Økologisk eller ej, så er det stadig en god idé at begrænse sit indtag af kødpålæg.

World Cancer Research Fund (WCRF) har nemlig fundet en stærk sammenhæng mellem et højt indtag af forarbejdet kød som kødpålæg og bacon og udviklingen af visse kræfttyper.

Hvorvidt det skyldes nitrit, salt, mættet fedt eller kræftfremkaldende stoffer, som dannes under forarbejdning, ved man stadig ikke helt.

Derfor råder Fødevarestyrelsen os til at spare på madderne med kødpålæg. De få steder, hvor de skriver en konkret anbefaling for mængde af pålæg, står der højst et-to stykker dagligt.

Også Kræftens Bekæmpelse råder os til at begrænse forarbejdet kødpålæg til et absolut minimum eller helt undgå denne type kød. Ifølge dem er det sundeste helt at lade være med at spise forarbejdede kød- og fjerkræprodukter.

Du kan også se videoen her, hvor jeg gennemgår de vigtigste pointer fra artiklen.