Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
brev
fodevare
vidste_du_at

Varedeklarationer: Sådan tyder du dem!

Af Birgitte Mie Hansen, klinisk diætist.

Foto: Fødevareguiden

Varedeklarationer: Sådan tyder du dem!

Færdigpakket mad skal have en varedeklaration – Men hvad betyder alle de informationer du både får på forsiden og på bagsiden?

Og er der nogle informationer, som du skal være særlig opmærksom på? 

Få svar på det her, hvor Fødevareguiden trin for trin guider dig gennem varedeklarationen på en pakke kyllingepålæg 

 

Hvad er en varedeklaration?

Køber du en færdigpakket fødevare, skal du have mulighed for at vide, hvad varen indeholder. Derfor skal alle færdigpakkede fødevarer være mærket med en varedeklaration. Den består som udgangspunkt af en:

  • varebetegnelse
  • ingrediensliste
  • næringsdeklaration

Men ud over disse informationer, så består en varedeklaration også af alle de andre oplysninger, som du får på en vare så som fødevaremærker, datomærkning m.m.

 

Forsiden skal sælge varen

Appetitlige billeder. Stemningsskabende produktnavne. Iøjnefaldende mærker.

Producenterne kæmper for at lokke dig til at vælge deres varer, når du køber ind, og deres markedsføring kan gøre det svært at skelne mellem ærlig snak og smarte salgstricks. 

Husk derfor på, at forsiden er produktets reklamesøjle og bagsiden er stedet med de reelle oplysninger, om varen. 

 

Sådan tyder du informationerne på en vare

For at gøre det så konkret for dig som muligt, så guider fødevareguiden dig her gennem varedeklarationen på en pakke kyllingepålæg. Det vil være informationer, som du ofte møder på en varedeklaration. 

 

Producenten

På emballagen skal du kunne finde ud af, hvem producenten er, så du har mulighed for at kontakte virksomheden, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til produktet. I dette tilfælde er producenten den grønne slagter og kontaktinformationen får du på bagsiden af pakken.

 

Varebetegnelse 

Der skal altid stå et navn på emballagen, så du kan se, hvad det er for en fødevare, du køber. Navnet skal være et reelt navn, som f.eks. hvedeboller eller i det her tilfælde, kyllingepålæg. (kilde: Altomkost.dk ).

 

Behandling

Det kan være nyttigt at vide, hvordan en vare er behandlet, så du fx ved, om den kan spises direkte fra pakken eller om den kræver tilberedning først. 

Foran på pakken med kyllingepålæg står der tydeligt angivet at produktet er “Grillet”. Et ord, som ofte skaber positive tanker hos os forbrugere. 

Produktet er yderligere kogt, tilsat vand og sammensat af stykker af kød. Denne information står dog bagpå varen, hvilket kan tolkes som et bevidst valg fra producentens side, da disse ord muligvis ikke fremkalder de samme positive tanker hos forbrugeren som “Grillet”. 

 

Anprisninger 

Producenterne må gerne rose sine egne varer ved at fremhæve noget, de tror, kan være med til at sælge varen. Denne form for reklame kalder man anprisninger.  

I dette tilfælde har den grønne slagter valgt at anprise produktet med salgsordene, “Høj på smag”, “Lav på fedt”, “Minimum af tilsætningsstoffer”.

Du skal være opmærksom på, at anprisninger anvendes til at sælge varen ved at fremhæve nogle kvaliteter ved varen. Men anprisninger kan også “dække over” dårlige egenskaber. 

I eksemplet med kyllingepålægget, så kan anprisningerne sløre vores opmærksomhed for, at der fx er tilsat tilsætningsstoffet nitrit, som er under mistanke for at være kræftfremkaldende. 

 

Pakkedato

På de fleste varer er det oplyst, hvornår den er fremstillet. Denne dato er især relevant for dig, hvis du står med en varer med anprisningen “friskpresset”. Ud fra fremstillingsdatoen kan du se, om det rent faktisk holder stik. Viser det sig, at varen er fremstillet for flere mdr. siden, er der tale om vildledning.

 

Datomærkning

Færdigpakkede fødevarer skal være datomærket. De kan enten være mærket med en ”Sidste anvendelsesdato” eller ”Bedst før”-dato. 

Bedst før mærkningen kan også hedde eller “bedst før – ofte god efter”. Denne mærkning hed tidligere “Mindst holdbar til”. 

På kyllingepålægget står der Bedst før den 05.08.2020. Det betyder, at pålægget som minimum kan spises indtil den angivne dato, men at du også sagtens kan spise pålægget, efter at datoen er overskredet. Varen bliver ikke sundhedsskadelig, men kvaliteten forringes, efterhånden som tiden går.

Først når maden begynder at lugte, smage eller se gammel ud, skal du ikke spise den (kilde: Forbrugerrådet Tænk)

Står der i stedet for ”Sidste anvendelsesdato”, så skal du smide pålægget ud, hvis du ikke spiser det inden denne dato. Mad med denne mærkning kan nemlig blive dårlig, og du kan blive syg af at spise det efter en specifik dato. (kilde: Forbrugerrådet Tænk ).

Husk, at holdbarhedsdatoen ALTID gælder for et uåbnet produkt, der er opbevaret efter anvisningen. Når du først har åbnet produktet, bliver holdbarheden kortere. 

Det er lidt forskelligt, om kødpålæg har datomærkningen “bedst før” eller “sidste anvendelsesdato”. Det kommer an på, hvordan pålægget er konserveret. Pålægget her er bl.a. konserveret med nitrit, som medfører en lang holdbarhed. Havde pålægget været dansk økologisk og dermed uden nitrit, så havde det formentlig haft datomærkningen “Sidste anvendelsesdato”. 

Så tjek altid datomærkningen på pålæg. Læs mere om datomærkning her.

 

Fødevaremærker

Et fødevaremærke er egentlig en form for anprisning. Mærkerne indikerer krav til forhold som f.eks. dyrevelfærd, produktionsmetoder, ernæring m.m.

Kyllingepålægget har NøglehulsmærketDanmarks officielle ernæringsmærke, som er Danmarks officielle ernæringsmærke. Mærket fortæller dig, at kyllingepålægget lever op til Fødevarestyrelsens krav om, at pålægget max må indeholde

  • 10 g fedt pr. 100 g
  • 2,5 g salt pr. 100 g

(kilde: Bekendtgørelse for brugen af Nøglehulsmærket på Fødevarer m.v.)

Når du som forbruger møder NøglehulsmærketDanmarks officielle ernæringsmærke, så er det vigtigt at være opmærksom på følgende tre ting:

  1. Nøglehulsmærket tager afsæt i et sundhedsbegreb, hvor sundhed er defineret ud fra mængden af de forskellige næringsstoffer (fedt, salt, sukker og fibre)
  2. Nøglehulsmærket forholder sig ikke andre aspekter af et produkt såsom fx dyrevelfærd, tilsætningsstoffer m.m.
  3. Nøglehulsmærket viser dig IKKE vej til de sunde fødevarer, men viser dig vej til et sundere valg inden for en bestemt fødevarekategori. Sagt på en anden måde, så viser Nøglehulsmærket dig frem til et kyllingepålæg som er et “sundere valg” inden for kategorien kødpålæg.

 

Ingredienser

Færdigpakkede fødevarer, der indeholder mere end én ingrediens, skal have en ingrediensliste, så du kan se, hvilke ingredienser der er i varen. Den ingrediens, der er mest af, skal stå først, og herefter står den ingrediens, der er næstmest af, og så videre. 

Som tommelfingerregel består en vare af de 3-4 første ingredienser.

Tager vi eksemplet med kyllingepålægget, så kan vi se, at det der er mest af i er kyllingepålægget, er kylling, dernæst er det vand, salt og majsstivelse.

Ingredienslisten er derfor et vigtigt redskab for dig for at vurdere om produktet lever op til de krav, du har for kvalitet. I dette tilfælde kan det fx være dit krav til indholdet af kylling eller tilsætningen af vand.

Allergene ingredienser som for eksempel soja og nødder skal angives og fremhæves på ingredienslisten fx med stor skrift. Der er ikke fremhævet nogle allergener på kyllingepålægget.

Hvis en færdigpakket fødevare indeholder tilsætningsstoffer, skal det som udgangspunkt fremgå af ingredienslisten, hvilke tilsætningsstoffer der er i fødevaren. 

 

I kyllingepålægget er der tilsat tre tilsætningsstoffer:

Carrageenan: Det er et fortykningsmiddel, som fremstilles af en bestemt slags Rødalger. Det bruges her som stabilisator. Det kunne også have stået som E 407

Kaliumklorid: Det er også en slags salt, blot Kaliumsalt af saltsyre (E 507)

Natriumnitrit: Det er et andet ord for nitrit. Nogle gange står det også oplyst som E249 og E250. Natriumnitrit er et Konserveringsmiddel, der bl.a. forhindre “pølseforgiftning” og giver den “rigtige” farve. Samtidig er der dog den bivirkning ved stoffet, at det kan danne kræftfremkaldende nitrosaminer i kødprodukter. 

Læs også artiklen “Tilsætningsstoffer: Godt eller skidt?” 

 

Næringsstofindhold

Næringsdeklaration angiver, hvor meget der findes af de enkelte næringsstoffer i varen, og hvor meget energi man får fra varen

På kyllingepålægget ser næringsdeklarationen sådan her ud. Tryk du på markeringerne for at få mere at vide om hvordan du tolker de enkelte næringsstoffer 

*Som regel er der intet kulhydrat i kylling og andet kød, men årsagen til at der er det i pålægget her, er fordi det er tilsat majsstivelse, som er et kulhydrat.

Oplysningerne på næringsdeklarationen er altid oplyst pr. 100 g. Af og til får du også oplyst næringsstofferne i en given mængde fx i en bolle. Brug dog altid oplysningerne pr. 100 g., da kun denne angivelse giver dig mulighed for at sammenligne produkter.

 

Hvordan vurderes næringsstofindholdet?

Kyllingepålægget indeholder 2,1 g salt, men er det meget eller lidt og hvad med 99 kcal? 

Informationerne på næringsdeklarationen kan let skabe forvirring, hvis man ikke ved, hvad man skal holde dem op imod. 

Du kan blandt andet vælge, at vurdere varens næringsindhold ud fra:

  • Sundhedsstyrelsens anbefalingerne for voksnes daglige indtag af energi, fedt, kulhydrat, protein og salt
  • Fødevarestyrelsens anbefalingerne for fedt, salt, sukker og fiber i de forskellige varer

 

Opbevaring

Det står altid på en vare, hvordan den skal opbevares. Denne information er vigtig at følge i og med, at produktet fx ikke vil kunne holde sig til den givne dato såfremt produktet ikke opbevares korrekt.

 

Oprindelsesland

Af og til er det oplyst, hvor produktet stammer fra, men producenten er ikke forpligtet. Det fremgår ikke tydeligt af kyllingepålægget, hvor det er produceret. Fødevareguiden har derfor kontaktet den grønne slagter for at hører om mærkningen DE NI 12030 EG indikere produktet oprindelsesland. Vi venter stadig på svar.